Tekniq: Det skal være slut med at bruge erhvervsskolerne som prygelknabe

Næsten 20 procent af de 25-årige har ikke fuldført en ungdomsuddannelse, 45.000 unge i alderen 15-24 år er hverken i uddannelse eller job, og hver tiende student fra 2008 havde ti år senere endnu ikke afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Det er blot nogle af de triste uddannelsestal, der understreger fornuften i regeringens plan om at investere mere i uddannelse.

Det gælder både de 2,5 milliarder kroner årligt til uddannelsesområdet generelt og 600 millioner kroner til oprettelsen af tre nye klimaerhvervsskoler. For uden flere grønne faglærte kan vi skyde en hvid pil efter de ambitiøse mål for den grønne omstilling.

Nu gælder det så bare om at få brugt pengene på den rigtige måde. Og der er rigeligt at tage fat på – ikke mindst på erhvervsuddannelserne, som er præget af mange års økonomisk udsultning.

Opgør med vanetænkningen

En tilstand, der blot er blevet forstærket af uddannelsesmæssig vanetænkning hos både unge, forældre og politikere, hvor erhvervsuddannelserne er blevet gjort til prygelknaber med historier om for eksempel manglende søgning, for lavt fagligt niveau, stort frafald, for få lærepladser og manglede videreuddannelsesmuligheder.

Men det er ikke EUD, der er problemet. Rent faktisk har vi stærke erhvervsuddannelser – som udlandet valfarter til Danmark for at lære mere om. Det gælder ikke mindst vores system med vekslen mellem skole og praktik, og hvor arbejdsmarkedets parter har ansvaret for løbende at udvikle uddannelserne.

Det er ikke gratis at sikre og styrke den nødvendige undervisningskvalitet på erhvervsuddannelserne. Derfor anbefaler vi, at man fokuserer de ekstra midler til uddannelsessystemet på:

• Investering i opkvalificering af faglærernes digitale kompetencer, i fagligt tekniske kompetencer samt i teknologi og moderne teknisk udstyr, så erhvervsskolerne kan følge med den teknologiske udvikling ude i virkeligheden.
• Investering i digitalisering, digitale undervisningsforløb og digitale undervisningsmaterialer. Samtidig skal vi arbejde hurtigere i de faglige udvalg, når det gælder udviklingen og opdateringen af kompetencerne i de enkelte erhvervsuddannelser.
• Større investeringer i voksen‐, efter‐ og videreuddannelse (VVEU), som er afgørende for at fastholde og udbygge en højkvalificeret arbejdsstyrke.

Et tiltrængt holdningsskifte

Ud over de økonomiske investeringer er der også brug for et grundlæggende opgør med synet på erhvervsskolerne, der af mange politikere stadig ses som steder, som skal samle de sidste 20 procent unge op, der ikke får en ungdomsuddannelse.

Det er en helt forkert tankegang. Tværtimod har vi brug for flere unge med både hænder og hovedet skruet rigtigt på.

Arbejdet med at sikre dette skal starte tidligt. Ja, ret beset allerede i børnehaverne, hvor barnets motivation og nysgerrighed for at lære hele livet grundlægges.

Men især er der brug for, at politikerne vender blikket mod folkeskolen, som alt for mange elever forlader uden at mestre fag som dansk og matematik.

Vi skal samtidig sikre mere praksisfaglig undervisning i alle fag, så eleverne får forståelsen af, hvordan matematiske formler og fysikkens love kan bruges ude i virkeligheden. Og der skal større fokus på digitale kompetencer og teknologisk forståelse.

Endelig skal vi have genindført obligatorisk erhvervspraktik, ligesom kommunerne skal forpligtes til at fastsætte måltal for overgangen til EUD og følge op med handlingsplaner og konkrete aktiviteter.

Der er stadig håb

Problemet er, at vi i årevis har gjort folkeskolen mere boglig og samtidig sænket niveauet i flere fag; op mod hver tiende elev består ikke folkeskolens afgangsprøve i dansk og/eller matematik.

Vi har tilstræbt og hyldet et videnssamfund, hvor flest muligt skal have en studentereksamen. En prioritering, vi nu ser konsekvenserne af i form af høj dimittendledighed og studenter, der ikke kommer videre i uddannelsessystemet.

Det er ikke for sent at vende udviklingen. Men det vil kræve, at de næste års investeringer i ikke mindst erhvervsskolerne suppleres med et generelt holdningsskifte, hvor erhvervsuddannelserne får den samme status som de boglige uddannelser.