Enhedslisten: Der er brug for en langsigtet strategi for uddannelsesinvesteringer

Uddannelsessektoren måtte holde hårdt for under den seneste Løkke-regering. Omprioriteringsbidraget udhulede uddannelsernes budgetter gennem fire år. En beregning fra AE i foråret 2019 viste, at der samlet set var skåret 3,3 milliarder kroner af budgetterne alene på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser.

Det var godt, vi fik sat en stopper for den systematiske udhuling af uddannelsessektorens økonomi efter regeringsskiftet, men der er fortsat et stort efterslæb fra de foregående års besparelser. Regeringens forslag om en økonomisk saltvandsindsprøjtning må derfor betragtes som et første skridt.

Der er åbenlyst brug for større investeringer, hvis vi skal løfte kvaliteten i hele uddannelsessektoren. Fra folkeskolen til de videregående uddannelser og hele det hårdt trængte voksen- og efteruddannelsesområde.

En mere langsigtet strategi for tilførsel af økonomi til uddannelsessektoren ville derfor være kærkommen. Det kunne måske også være med til at dæmpe en ufrugtbar indbyrdes kamp mellem forskellige dele af uddannelsessystemet.

Selvfølgelig er vi nødt til at prioritere undervejs, men det var godt, om alle dele af sektoren kunne se sig selv indgå i et samlet løft af uddannelsesområdet indenfor overskuelig tid.

Nedslag på områder, hvor det haster med en indsats

Der er mange hensyn, der skal tages, når vi aktuelt skal prioritere uddannelsesressourcerne. De kan være svære at afveje overfor hinanden, men for Enhedslisten er det ikke mindst vigtigt med initiativer, der støtter den grønne dagsorden, og initiativer, der i særlig grad er med til at modvirke uligheden og understøtte udviklingen på de store velfærdsområder.

Voksenuddannelses-sektoren hører til de områder, hvor det haster med en indsats.

Jakob Sølvhøj (EL)
Undervisningsordfører

Der skal ikke her forsøges oplistet en prioriteret rækkefølge af de kommende års uddannelsesinvesteringer. Sådan en har vi ikke klar i Enhedslisten. I stedet blot nogle nedslag på områder, hvor det haster med en indsats.

Folkeskolen skal som fundamentet i vores uddannelsessystem prioriteres højt. En del kan gøres gennem en omprioritering af eksisterende ressourcer, hvor de lange skoledage veksles til blandt andet flere tolærerordninger, men der er også brug for flere penge til området, hvis den positive proces, der lige nu er i gang, skal drives videre fremad.

På ungdomsuddannelsesområdet skal vi forhåbentlig snart i gang med at reformere finansieringsmodellen på gymnasier og erhvervsskoler. Her vil det være vigtigt med en solid reformøkonomi, der kan sikre forbedringer på alle uddannelsesinstitutioner og forhindre et nulsumsspil, hvor store institutioner skal betale for at holde hånden økonomisk under de mindre.

Blandt de voldsomt trængte områder hører FGU. Det er helt urimeligt, at FGU'en, der skulle være en ny attraktiv mulighed for en stor gruppe unge med risiko for aldrig at få en ungdomsuddannelse, er så voldsomt underfinansieret. Der er brug for initiativer nu for at sikre den videre udvikling af uddannelsen.

Ser vi frem til forhandlinger

Voksenuddannelsessektoren hører også til de områder, hvor det haster med en indsats. Mange husker sikkert, hvor energisk VUC'ernes vilkår blev forfægtet af det store oppositionsparti i den sidste del af Løkkes regeringstid.

Problemerne er ikke forsvundet i mellemtiden. Det er de heller ikke på arbejdsmarkedsuddannelserne, hvor den aktuelle lave ledighed presser uddannelsesaktiviteten yderligere og forstærker problemerne med at fastholde og udvikle efteruddannelser til både ufaglærte og faglærte.

Et sidste eksempel på behovet for store uddannelsesinvesteringer, skal være den række af uddannelser, der har afgørende betydning for kvaliteten af den offentlige velfærd.

Alene for at forhindre et dyk i kvaliteten på ældreområdet, sundhedsområdet, det pædagogiske område og folkeskolen er der brug for, at mange flere tager en af de relevante erhvervsuddannelser eller mellemlange videregående uddannelser.

Skal kvaliteten af velfærden højnes, skal optaget yderligere i vejret. Det bliver svært at realisere, hvis der ikke investeres massivt i et kvalitetsløft.

Med eksemplerne her er viften af uddannelser med akut behov for et økonomisk løft langt fra foldet ud. Er man i tvivl, kan man for eksempel få syn for sagen ved at gennemgå Uddannelses- og Forskningsministeriets opgørelse fra efteråret 2019 af omprioriteringsbidragets økonomiske konsekvenser på universiteterne og erhvervsakademierne.

I Enhedslisten ser vi frem til forhandling om anvendelsen af uddannelsesmilliarderne og en politisk debat om, hvordan vi over de kommende år får gennemført et løft af hele uddannelsessektoren.