Debat

Enhedslisten: Det er på høje tid med en massiv investering i uddannelserne

Uden en massiv investering i folkeskole og ungdomsuddannelser bliver det svært at opnå varige resultater. Vi skal investere massivt i uddannelserne, så vi kan højne kvaliteten gennem bedre rammer, nyt udstyr, flere lærerkræfter og en reel praktikpladsgaranti, skriver undervisningsordfører Jakob Sølvhøj (EL).

Lad os snart få forhandlet en ny model for ungdomsuddannelsernes finansiering på plads, så vi kan frigøre dialogen om uddannelserne fra institutionernes kamp om eleverne, skriver Enhedslistens undervisningsordfører,&nbsp;Jakob Sølvhøj.<br>
Lad os snart få forhandlet en ny model for ungdomsuddannelsernes finansiering på plads, så vi kan frigøre dialogen om uddannelserne fra institutionernes kamp om eleverne, skriver Enhedslistens undervisningsordfører, Jakob Sølvhøj.
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Jakob Sølvhøj
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Alt for mange unge bliver i dag ladt i stikken i vores uddannelsessystem. Tusindvis af unge får ikke en ungdomsuddannelse, og for mange er vejen gennem uddannelserne vanskeligere, end den behøvede at være.

Sådan ser det ud på trods af det store arbejde, der udføres af lærerne på både ungdomsuddannelser og i folkeskolen. Et arbejde som i en lang periode mildest talt ikke blev politisk påskønnet, men tværtimod gjort vanskeligere gennem beskæring af lærernes tid til forberedelse, feedback og støtte til eleverne.

Når dertil lægges udhulingen af uddannelsernes økonomi, de begrænsede muligheder for individuel vejledning, en ofte utilstrækkelig specialpædagogisk støtte og en mangeårig laden stå til overfor praktikpladsproblemerne, kan det ikke overraske, at så mange unge ikke kommer i gang eller falder fra på ungdomsuddannelserne.

Et politisk kursskifte

Heldigvis ser det ud til, at et politisk kursskifte på uddannelsesområdet er godt på vej.

Der skabes ikke større begejstring for erhvervsuddannelserne ved at slå på gymnasierne.

Jakob Sølvhøj (EL), undervisningsordfører

Det har været opløftende at se, hvordan den fastlåste situation på folkeskoleområdet er blevet blødt op efter regeringsskiftet for to år siden. Etableringen af samarbejdet i Sammen om skolen har åbnet for en dialog, hvor der lyttes til dem, der er tættest på skolens hverdag.

Viften af forskellige ungdomsuddannelser gør det vanskeligere at etablere et lignende forum for dialog om udvikling af ungdomsuddannelserne.

Dialogen vanskeliggøres også af taxameterfinansiering og selvejekonstruktioner, der er skræddersyede til at fremme konkurrence fremfor samarbejde. Uddannelsesinstitutionernes egeninteresser kommer nemt til at forstyrre en konstruktive dialog om det samfundsmæssige behov for at udvikle uddannelserne, men det bør ikke få os til at afstå fra at tage dialogen.

Vi skal styrke erhvervsuddannelserne

Næppe nogen er uenige i, at der er et stort behov for at sikre, at flere unge får en erhvervsuddannelse.

Temadebat

Økonomiprofessor Nina Smiths reformkommission ser lige nu blandt andet på, om der skal ændres fundamentalt på vores ungdomsuddannelsessystem.

Skal der eksempelvis laves én fælles indgang til uddannelserne, lyder et af kommissionens arbejdsspørgsmål.

Det er tilsvarende blevet stillet af en lang række aktører, som i løbet af de senere år har slået på tromme for et større opgør med det nuværende systems indretning.

Med udsigt til kommende politiske forhandlinger om ungdomsuddannelsernes tilskuds- og taxametersystem tager vi på Altinget Uddannelse derfor nu en samlet debat om de store linjer på ungdomsuddannelserne.

Selv om der stilles spørgsmålstegn ved validiteten af nogle prognoser, er det åbenlyst, at vi er i risiko for en betydelig mangel på faglært arbejdskraft. Det er i sig selv alvorligt, men det er vigtigt, at vi ikke reducerer problemet til alene at handle om arbejdskraftbehov.

Det handler i allerhøjeste grad også om, at en fortsat nedgang for erhvervsuddannelserne kan spænde ben for mange unges realisering af deres drøm om at få en faglært uddannelse.

Løsningen på erhvervsuddannelsernes kritiske situation er imidlertid ikke at forsøge at tvinge unge til at tage en uddannelse, de ikke ønsker, eller blokere vejen til gymnasierne gennem karakterkrav eller anden adgangsbegrænsning. Der skabes ikke større begejstring for erhvervsuddannelserne ved at slå på gymnasierne.

Ingen strukturelle quickfix

Det er ikke strukturelle quickfix løsninger, der kan vende udviklingen på erhvervsuddannelserne, men det vil være fornuftigt at få organiseret en grundig fælles dialog om ungdomsuddannelsernes fremtid. Debatten er der, så lad os få sat den i system.

Uden en massiv investering i både folkeskole og ungdomsuddannelser bliver det svært at opnå varige resultater.

Jakob Sølvhøj (EL), undervisningsordfører

Det er blot vigtigt, at en sådan dialog ikke blokerer for konkret handling her og nu. Der er et påtrængende behov for initiativer, der kan gøre erhvervsuddannelserne til et attraktivt valg for flere unge.

Det er på høje tid med en massiv investering i uddannelserne, så vi kan højne kvaliteten gennem bedre rammer, nyt udstyr, flere lærerkræfter og en reel praktikpladsgaranti. Og lad os snart få forhandlet en ny model for ungdomsuddannelsernes finansiering på plads, så vi kan frigøre dialogen om uddannelserne fra institutionernes kamp om eleverne.

Det skal ikke være påstanden her, at penge alene kan løse problemerne, men uden en massiv investering i både folkeskole og ungdomsuddannelser bliver det svært at opnå varige resultater.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion