Debat

DEA: Vi skal ikke alene investere i flere, men også dygtigere hænder og hoveder

Det overordnede formål med investeringen på 2,5 milliarder kroner bør være at sikre adgang til den arbejdskraft, som arbejdsmarkedet efterspørger. Det fordrer en bredspektret indsats med tre fokuspunkter i vores uddannelsessektor, hvor behovet for et løft er størst, skriver Stina Vrang Elias.

I mange år har det ikke flydt mælk og honning i uddannelsessektoren. Selv hvis alle midlerne tilgik det videregående uddannelsesområde, ville det danske investeringsniveau per studerende fortsat ligge markant under Norge, Østrig og Holland, skriver Stina Vrang Elias.
I mange år har det ikke flydt mælk og honning i uddannelsessektoren. Selv hvis alle midlerne tilgik det videregående uddannelsesområde, ville det danske investeringsniveau per studerende fortsat ligge markant under Norge, Østrig og Holland, skriver Stina Vrang Elias. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Stina Vrang Elias
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Danmark har en lang og stolt tradition for uddannelse, og derfor gør det mig glad, når regeringen prioriterer 2,5 milliarder kroner til at løfte kvaliteten i vores uddannelser.

Men for at sætte regeringens gode satsning i perspektiv, så udgør pengene få procent af de samlede midler til grundskole, ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og voksen-, efter- og videreuddannelse. Derfor vil det også blive en prioriteringsøvelse, når midlerne skal udmøntes.

Det overordnede formål med investeringen bør være at sikre adgang til den arbejdskraft, som arbejdsmarkedet efterspørger. Og der skal ikke alene være tilstrækkelig med hænder og hoveder; de skal også være dygtige.

Vi mangler allerede nu arbejdskraft indenfor en række vigtige erhverv og kan risikere en velfærds- og vækstkrise, hvor vi kommer til at mangle sosu'er, pædagoger, lærere, it-folk, smede og ingeniører. Og det kan udfordre den samfundsmæssige kontrakt.

Derfor er det en bunden opgave, at vi skal have flest muligt til at gennemføre en relevant, erhvervskompetencegivende uddannelse af høj kvalitet – gerne indenfor mangelområderne – mens vi samtidig sikrer kvalitetsmæssig flyvehøjde.

Vi må således både have fokus på bredde og elite. Det fordrer en bredspektret indsats med tre fokuspunkter i vores uddannelsessektor, hvor behovet for et løft er størst.

Vi skal understøtte de basale kompetencer hos alle

Når over en halv million danskere har mindre gode læse- og regnefærdigheder, mens over en million udfordres af at anvende it til at løse hverdagsopgaver, så ligger der et kæmpe samfundspotentiale i at løfte denne gruppes basale kompetencer. Det vil styrke deres muligheder for fast beskæftigelse i dag, men også i fremtiden, i takt med at kompetencekravene øges.

Temadebat

I reformudspillet Danmark kan mere I foreslår regeringen at bruge 2,5 milliarder kroner ekstra årligt på "investeringer i kvalitet i uddannelse".

Med udspillet lægger S-regeringen op til at gå sammen med erhvervslivet, uddannelsesaktørerne og de partier, der ifølge regeringen selv "tager ansvar for finansieringen", for at finde ud af, hvordan investeringerne bedst kan anvendes.

Altinget Uddannelse stiller i forlængelse af regeringens invitation det åbne spørgsmål: Hvordan bruger man bedst 2,5 milliarder kroner ekstra om året på uddannelsesområdet?

Kompetenceløftet kræver, at vi investerer i efteruddannelse for de voksne danskere, der er eller kan blive en del af arbejdsstyrken. Og vi bør målrette indsatsen mod gruppen af borgere, der i dag står udenfor arbejdsmarkedet eller med det yderste af neglene, holder fast i beskæftigelse.

Samtidig er antallet af danskere, som mangler basale kompetencer, også et udtryk for, at vi ikke lykkes godt nok med at klæde alle til uddannelse i grundskolen. Det bør vi gøre bedre, hvorfor der er behov for en målrettet indsats for disse grupper, for eksempel dem, der forlader grundskolen uden at være klar til en ungdomsuddannelse.

Derfor skal vi have løftet finansieringen på den underfinansierede FGU, så unge, der ikke er klar til en ungdomsuddannelse, kan blive hjulpet på rette vej.

Fundamentet i vores velfærdssamfund

Pædagoger og lærere bidrager til, at vores børn får den bedste start på livet og forudsætninger for at blive den bedste version af sig selv – både menneskeligt og i et senere arbejdsliv. Men pædagog- og læreruddannelsen har i dag nogle af de laveste taxametertakster blandt professionsuddannelserne, som ikke står mål med uddannelsernes vigtige rolle som fundamentet for vores velfærdssamfund.

Pædagoger og lærere er med til at forme vores børn og imødekomme deres forskellige behov. I dag giver vi ikke de studerende på lærer- og pædagoguddannelsen gode nok forudsætninger for at lykkes med den vigtige opgave.

Evalueringen af læreruddannelsen fra 2019 konkluderede blandt andet, at uddannelsen ikke er ambitiøs nok, og de studerende ikke bliver mødt af tilstrækkeligt høje forventninger.

Dertil kan vi se, at afgangen fra pædagog- og lærerfaget er stor, hvor kun henholdsvis 71 og 65 procent. er beskæftiget indenfor områderne ti år efter dimission. Derfor bør vi også prioritere et kvalitetsløft på lærer- og pædagoguddannelsen i de afsatte 2,5 milliarder.

Kompetencer til det private arbejdsmarked

Hvis vi som samfund skal have ressourcer til at modsvare stigende forventninger til velfærd, løse klimakrisen og sikre grøn omstilling, så kræver det, at erhvervslivet kan rekruttere arbejdskraft med de nødvendige kompetencer – uanset om behovet er rettet mod videregående eller erhvervsfaglige uddannelser.

Selvom tiltaget er vigtigt, afslutter de 2,5 milliarder ikke diskussionen om investeringsbehovet i uddannelsessystemet.

Stina Vrang Elias, administrerende direktør, DEA

Det private arbejdsmarked og især en række vækstbrancher er med til at finansiere store dele af vores velfærdssamfund. Derfor er det vigtigt, at vi får løftet kvaliteten på både erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser, så erhvervslivet får optimale rammebetingelser.

Når vi i OECD-tal desuden kan se, at vores investeringsniveau i videregående uddannelser – hvis man ser bort fra FoU og SU – internationalt set ligger lavt, så stiller det os mindre godt i den internationale konkurrence. Derfor skal en del af finansieringen tilgå denne del af uddannelsessektoren.

Godt begyndt er halvt fuldendt

I mange år har det ikke flydt mælk og honning i uddannelsessektoren. Det gør der heller ikke efter regeringens forslag. Selvom tiltaget er vigtigt, afslutter de 2,5 milliarder ikke diskussionen om investeringsbehovet i uddannelsessystemet.

Hvis vi for eksempel fokuserer på de videregående uddannelser, så er det værd at bemærke, at selvom alle midlerne tilgik det videregående uddannelsesområde, ville det danske investeringsniveau per studerende fortsat ligge markant under Norge, Østrig og Holland. Det peger på behovet for ikke alene at fokusere på, hvor mange penge vi bruger, men også på hvordan de bruges.

De skal anvendes, så de gør en forskel for studerende og elevers læring – og meget gerne udmøntet på måder, der kan gøre os klogere som samfund på, hvordan vi fremmer uddannelseskvalitet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion