Tidligere gymnasielærer i modsvar: Elevaktiverende undervisning er vejen frem

De fleste læsere af indlægget fra Mikael Busch, "Der er noget helt galt med matematikfaget", vil nok tro, at han er en matematiklærer, der taler ud fra sine egne erfaringer. Men Mikael Busch er lektor i fransk, mediefag og tysk.

I debatindlægget omtaler han undertegnede og min efterfølger som fagkonsulent for matematik, Bodil Bruun, og skriver, at "de to tidligere fagkonsulenter er/har været ansat på Rysensteen Gymnasium".

"Verden ser nok anderledes ud fra et gennemsnitligt gymnasium end på Rysensteen Gymnasium, som indtil for nylig havde status af profilgymnasium. På Rysensteen har den særlige type 'undersøgende matematik', som de to tidligere fagkonsulenter er eksponenter for, måske bedre udsigt til at lykkes," fortsætter han.

Det havde ikke været svært for Mikael Busch at finde ud af, at det, han skriver, er forkert. I alle de år, jeg var fagkonsulent (fra 2001 til 2013) var jeg ansat på Vordingborg Gymnasium, og i alle de år, hvor min efterfølger, Bodil Bruun, var fagkonsulent, var hun ansat på Mulernes Legatskole i Odense. Det er hver for sig glimrende gymnasier.

Jeg har altid overfor kolleger med et skolesyn som det, som Mikael Busch her giver udtryk for, fremhævet, at de elever, som jeg gennem 20 år har haft på Vordingborg Gymnasium, var fuldt på højde med de bedste elever andre steder.

Nu giver det mening

Dernede på Sydsjælland udviklede jeg sammen med gode kolleger en undersøgende og projektorienteret arbejdsform i matematik, med fagligt samarbejde, med besøg på virksomheder, med ekskursioner til udlandet, og med indførelse af matematikprogrammer i undervisningen.

Det tændte eleverne, det gav fordybelse, og blandt andet derfor lå de altid i den højeste ende med hensyn til eksamensresultater. Det var blandt andet med baggrund i de erfaringer, at jeg arbejdede for at skrive krav om elevaktiverende og projektorienteret undervisning ind i læreplanerne. Og krav om fagligt samarbejde, hvor fagene skal vise, hvad de dur til uden for ens eget klasserum.

Da jeg stoppede som fagkonsulent og vendte tilbage på fuld tid til Vordingborg, viste der sig praktiske problemer med hensyn til at lægge et skema, så jeg også samtidig kunne vende tilbage som ekstern lektor på matematisk institut.

Derfor måtte jeg skifte skole. Og Rysensteen er skam også en dejlig skole med en positiv tilgang til fagligt samarbejde. Det skulle I prøve i Kolding – det giver mange elever svar på, hvorfor de dog skal lære dette og hint. "Nu giver det mening", som nutidens unge siger.

Men selvfølgelig underkender jeg ikke, at der er store problemer med B-niveauet. Der må helt sikkert gøres noget – uden at ødelægge A-niveauet, der fungerer rigtig godt, og hvorfra gymnasiet leverer så mange fremragende studenter til de videregående uddannelser.