Gymnasielærer: Der er noget helt galt med matematikfaget

Gymnasiets matematiklærere er sjældent de mest højlydte, men efter den seneste gymnasiereform i 2017 er de begyndt at råbe op.

Der er noget galt med matematikfagets læreplaner. Og første gang, der var eksamen på B-niveau i det almene gymnasium (stx) i sommeren 2019, gik det helt galt.

Halvdelen af eleverne stod til at dumpe. Det var så graverende, at ministeriet så sig nødsaget til at nedsætte grænsen for at bestå: Kun 20,5 procent af opgaverne behøvede at være rigtige. Der har kun været afholdt denne ene skriftlige eksamen på B-niveau. I 2020 og 2021 blev der kun afholdt få skriftlige eksamener på grund af coronasituationen.

2017-reformen har ellers som erklæret formål at styrke matematik. Der blev nedsat en decideret matematikkommission under ledelse af Niels Grønbæk, professor emeritus ved Københavns Universitet. Forud for kommissionsarbejdet blev faget gransket af Matematikudredningen i 2015 under ledelse af Carl Winsløw, professor ved Institut for Naturfagenes Didaktik.

Men matematiklærerne oplever en voldsom emnetrængsel. Der er ikke længere tid til fordybelse og repetition. Læreplanen har tilført over ti nye emner til B-niveauet.

Digitale værktøjer fylder ifølge mange matematiklærere for meget. Eleverne lærer nogle tasteoperationer, men forstår ikke den underliggende matematik. Det svarer til, at Google Translate blev omdrejningspunktet for sprogundervisningen.

Mindre detailstyring

Frustrationen blandt gymnasiets matematiklærere er så stor, at den faglige forening Matematiklærerforeningen har ladet konsulentfirmaet Morphic foretage en uvildig undersøgelse. Hovedkonklusionen er, at 2017-reformen er for ambitiøs i forhold til den aktuelle virkelighed.

De taler om "et administrativt kup", der blev gennemført uden inddragelse af eksperter og uden politisk behandling

Mikael Busch
Hovedbestyrelsesmedlem i Gymnasieskolernes Lærerforening og lektor på Kolding Gymnasium

Eleverne har for dårlige basale færdigheder, når de forlader folkeskolen. Samtidig er matematik på B-niveau blevet næsten obligatorisk. Kun de elever, der vælger en såkaldt supersproglig studieretning, kan slippe med matematik på C-niveau.

Tidligere på året så den nødvendige forandring ud til at være på vej. Børne- og Undervisningsministeriet havde nedsat en arbejdsgruppe, der skulle revidere læreplanerne, herunder den oppustede læreplan på B-niveau. Resultatet blev præsenteret for landets matematiklærere i begyndelsen af marts.

Læreplansgruppen havde fulgt anbefalingerne fra både Matematikkommissionen, Matematikudredningen og Morphic-rapporten. Man havde reduceret i mængden af emner, så der blev tid til fordybelse. Der blev mindre detailstyring.

Derudover fik de digitale redskaber en mindre dominerede plads i undervisningen, og en udskældt gruppedelprøve blev fjernet. Det var meningen, at udkastene allerede skulle gælde fra skoleåret 2021/2022.

Hvad er der sket?

Men allerede få uger senere bremsede børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) den proces, som ministeriet selv havde sat i gang.

Hvad var der sket? 16. marts skrev en række universitetsmatematikere, heriblandt Carl Winsløw og Niels Grønbæk, et debatindlæg i Berlingske under overskriften "Stands den stille amputation af gymnasial matematik".

De taler om "et administrativt kup", der blev gennemført uden inddragelse af eksperter og uden politisk behandling. Der kom også en indsigelse fra medlemmerne af den tidligere nedsatte matematikkommission.

Andre har derimod udtrykt tilfredshed med realismen i den påtænkte revision af læreplanerne. For eksempel tre matematikere fra Aarhus Universitet, Niels Lauritzen, Jacob Schach Møller og Steen Thorbjørnsen, som i et indlæg i Berlingske har skildret mødet med deres førsteårsstuderende således:

"Selv studerende med et højt gennemsnit (…) benytter computere til at løse ligningen x + 1 = 2 (…) Groft sagt svarer det til, at man som engelsklærer ikke kan føre en samtale med sine studerende på engelsk, uden at hver anden sætning skal gennem Google Translate".

Den undersøgende vej

Debatindlægget har udløst en skarp reaktion fra fagkonsulenterne i matematik gennem 20 år, Bjørn Grøn og Bodil Bruun.

De to tidligere fagkonsulenter, som begge er/har været ansat på Rysensteen Gymnasium, har fremført, at de tre aarhusmatematikere har lagt "øre til den gruppe af gymnasielærere, der kører en kampagne for at reducere læreplanerne fagligt og strippe dem for didaktiske krav til lærernes undervisning".

Mon ikke, at den nye ekspertgruppe engang til foråret vil konkludere det samme som de to tidligere

Mikael Busch
Hovedbestyrelsesmedlem i Gymnasieskolernes Lærerforening og lektor på Kolding Gymnasium

Sagen er imidlertid, at den gruppe, som havde hilst nye fagplaner velkomne, repræsenterer langt de fleste matematiklærere. Ved valget til Matematiklærerforeningens bestyrelse i slutningen af oktober fik de kandidater, der kollektivt stillede op med den erklærede hensigt at få ændret læreplanerne, fire ud af fem pladser.

Verden ser nok anderledes ud fra et gennemsnitligt gymnasium end på Rysensteen Gymnasium, som indtil for nylig havde status af profilgymnasium. På Rysensteen har den særlige type "undersøgende matematik", som de to tidligere fagkonsulenter er eksponenter for, måske bedre udsigt til at lykkes.

Det hører med til historien, at den seneste gymnasiereform, som afskaffede Almen Studieforberedelse (AT) – en tværfaglig størrelse, som Bjørn Grøn også var fagkonsulent for i perioden mellem 2004 og 2012 – for de fleste fag betød en tilbagevenden til faglighedens forrang for projekttankegangen. Matematik gik derimod endnu længere ad den "undersøgende" vej.

En negativ effekt på undervisningen

To rysensteenkolleger har på vegne af en række matematiklærere fra hele landet sendt et bekymringsbrev til ministeriet, til Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg og til de uddannelsespolitiske ordførere.

Børne- og undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil, er blevet præsenteret for en byge af spørgsmål i Børne- og Undervisningsudvalget. Blandt andet har Enhedslistens Jakob Sølvhøj, som i gamle dage var partikammerat med Bjørn Grøn i DKP, ønsket at vide, om ministeren har til hensigt at sænke det faglige niveau i matematik. Det har ministeren selvsagt ikke. Hun tager de nye læreplansudkast af bordet. Formentlig uden at have forstået kompleksiteten i sagen.

Ministeren har nu nedsat endnu en ekspertgruppe under ledelse af Charlotte Krog Skott fra Nationalt Center for Udvikling af Matematikundervisning. Matematik skal med andre ord granskes for tredje gang på få år.

Mon ikke, at den nye ekspertgruppe engang til foråret vil konkludere det samme som de to tidligere: At elevernes basale matematikfærdigheder er for svage, at computeren har en negativ effekt på undervisningen, og at pensum er for omfattende?