Afrika Kontakt: Vores udviklingsbistand bliver spildt på store selskaber

REPLIK: Udviklingsminister Ulla Tørnæs bør droppe støtteordningerne til multinationale selskaber som Mærsk og FLSchmidt, og i stedet bygge videre på de bilaterale indsatser, skriver Eigil Johannisson.

Af Eigil Johannisson
Researcher, Afrika Kontakt

Det er dejligt, at udviklingsministeren fortsætter den vigtige debat, om hvordan vi bedst støtter bekæmpelsen af fattigdom i udviklingslandene. Ulla Tørnæs taler for en model, hvor man på forskellige måder støtter primært danske virksomheder i udviklingslande.

Tørnæs ignorerer tre problemer
Men Tørnæs ignorerer tre problemer ved støtteordningerne. For det første har store virksomheder generelt gode muligheder for at finde finansiering uden vores udviklingsbistand.

Det andet er, at selvom Tørnæs mener, at støtte til et dansk selskab aldrig vil påvirke en lokal virksomhed negativt, så kan det ske, og det er noget, vi må indrette bistanden efter.

For det tredje er business-to-business-programmet ikke en enkelt kikser, men endnu et eksempel på, at støtte til danske virksomheder har en minimal positiv effekt.

Giganter kan klare sig uden bistand
Et centralt eksempel i diskussionen er den danske støtte til virksomheden Fan Milk International, der laver mejeriprodukter og juice i Vestafrika. Fan Milk har hovedsæde i Danmark, men er ejet af giganten Danone.

I 2017 investerede den danske offentlige investeringsfond Investeringsfonden for Udviklingslande − IFU − 112 millioner kroner i Fan Milk. IFU får hvert år en del af den danske udviklingsbistand, og i 2019 modtog IFU 250 millioner kroner fra puljen.

Ulla Tørnæs gør opmærksom på, at Fan Milk har et netværk af 25.000 sælgere af deres is og juice og derudover 1.700 ansatte.

Det er et imponerende tal, men det afgørende er naturligvis ikke, om virksomheden har mange ansatte eller ej, men effekten af IFU’s investering, og om IFU bidrager med en investering, som ikke ellers ville have fundet sted.

Princippet om additionalitet
Det er et kerneprincip, at IFU’s investeringer skal være “additionelle”. Det indebærer, at IFU skal bidrage med risikovillig kapital til investeringer, som ikke ellers ville have fundet sted. Altså: Ville Fan Milk og Danone kunne finde finansiering uden vores udviklingsmidler?

Den sidste evaluering af IFU, Udenrigsministeriet har fået lavet, bekræfter, at “IFU’s additionalitet er marginal i store projekter og betydelige eller essentielle i mange små og mellemstore virksomheder."

Evalueringen er fra 2004, og der er en ny evaluering af IFU på vej, men logikken er klar: En lille virksomhed har færre muligheder for finansiering end en stor.

Størstedelen af midlerne går til store selskaber
Og Danone er en af verdens største fødevarevirksomheder med en indtægt på 185 milliarder kroner i 2017. Det er oplagt, at vores udviklingsbistand til Fan Milk ikke bidrager med finansiering, som Danone ikke ville kunne rejse på egen hånd. Vores udviklingsbistand bliver spildt.

Majoriteten af IFU’s investeringer går til store virksomheder som Mærsk og FLSchmidt. Samme tendens ser man i andre støtteordninger, hvor eksempelvis et partnerskab med den kinesiske gigant Alibaba fik bistand gennem Partnering for Green Growth − P4G.

J3A, det er firmaet med verdens 21. rigeste mand i spidsen og som kom ud af sidste regnskabsår med en indtægt på 265 milliarder kroner. Der er selvfølgelig initiativer, der fokuserer på mindre virksomheder, men størstedelen af midlerne går til store selskaber.

Vi får mere ud af vores udviklingsbistand, når vi målretter den mod mindre, lokalt ejede virksomheder, der i modsætning til store, danske virksomheder mangler støtte.

Blind tro
Støtten til Fan Milk viser også et andet problem: Når vi støtter danske eller andre udenlandske virksomheder uden at forholde os til, at man kan udkonkurrere lokale virksomheder, så kan det have en negativ effekt.

Tørnæs hævder, at denne bekymring bygger på en opfattelse af markedsudvikling som et nulsumsspil, hvor udviklingen af en virksomhed altid vil mindske mulighederne for en anden. Det er nu ikke sådan, vi forstår økonomisk udvikling.

Det er ikke altid et nulsumsspil, men det er desværre heller ikke altid et plussumsspil. Problemet er den blinde tro på, at man aldrig vil kunne udkonkurrere lokale virksomheder. Det bliver ikke skænket en tanke i disse støtteordninger.

Når vi støtter virksomheder som Fan Milk, der importerer alt det mælkepulver, de bruger i deres produktion, så bliver resultatet små isolerede øer uden større effekt, der tilmed undergraver andre dele af den lokale økonomi.

Invester i små lokale virksomheder
Tørnæs gør opmærksom på, at støtten ikke kun går til danske virksomheder, og at IFU efter 2016 ikke længere er forpligtet til at investere i projekter med en dansk interesse − det vil sige i projekter med en dansk virksomhed, investor eller lignende. Det er et lille skridt i den rigtige retning.

Men det er kun noget værd, hvis man i praksis vælger mindre lokale virksomheder i stedet for multinationale eller danske virksomheder. På trods af at det ikke længere var et lovkrav at inkludere danske selskaber, så investerede IFU i 2017 alligevel 81 procent af sine midler i nye projekter med dansk interesse.

Samme tendens ser man i den danske bilaterale bistand, hvor 65 procent af kontrakterne i 2015 og 2016 gik til danske virksomheder, ifølge en OECD-rapport. Når danske virksomheder systematisk bliver favoriseret, og vi ikke forsøger at øge brugen af lokale varer og virksomheder, så får indsatsen en minimal positiv effekt. I værste fald er resultatet direkte negativt.

Problematiske støtteordninger
Støtten til danske virksomheder, igennem eksempelvis business-to-business, IFU og P4G, har en begrænset effekt. Det skyldes også, at projekterne ikke er udformet til at løse de mest presserende problemer for lokale selskaber.

Støtteordningerne styrker eksempelvis ikke et landbrugsministerium, så det kan give den assistance til småbønder, som de har brug for − som det bilaterale program i Bolivia gjorde så succesfuldt. Derimod er støtten målrettet enkelte danske virksomheders behov.

Fejlslagent forsøg 
Til det svarer Tørnæs, at måden, vi involverer virksomheder på, er “ændret markant” i forhold til business-to-business, der nu er lukket efter Udenrigsministeriets negative evaluering af programmet.

Men Tørnæs overser, at business-to-business ikke bare var en enkelt kikser, men endnu et eksempel i en række af fejlslagne forsøg på at støtte danske virksomheder med udviklingsbistand.

Dyrt og ineffektivt
At man i små programmer laver mindre ændringer ved for eksempel at inkludere NGO’er, løser ikke de problemer, som evalueringer gang på gang har peget på.

Den seneste store Danida-evaluering af privatsektorprogrammer fra 2009 sammenfatter 60 studier af forskellige støtteordninger både i Danmark og i udlandet. På linje med business-to-business-evalueringen konkluderer den, at støtte til enkelte virksomheder generelt er dyrt, ineffektivt og ikke bæredygtigt.

Uforståeligt med nedskæring på bilateral bistand
Det er paradoksalt, at regeringen optrapper sin støtte til danske virksomheder, når det er en strategi, der ikke virker, mens den skærer kraftigt ned på den bilaterale bistand, som en lang række evalueringer peger på er effektiv til at skabe økonomisk udvikling.

2,5 milliarder kroner er skåret væk fra de bilaterale programmer siden 2015. Senest har regeringen lukket et succesfuldt program om vand og sanitet i Uganda.

Tørnæs skriver i den forbindelse til Altinget, at IFU i stedet er klar til at investere mere i Uganda. Tørnæs forklarer denne prioritering med, at “kun den private sektor kan hjælpe os med at nå fra “milliarder til billioner” i finansiering."

Byg videre på bilaterale indsatser
For det første er der flere andre måder at finansiere en bæredygtig udvikling på. At sætte en stopper for brugen af skattely er en måde at gøre det på. Det koster udviklingslandene 200 milliarder årligt i tabt indtjening, estimerer økonomer fra Den Internationale Valutafond − IMF.

For det andet handler udvikling ikke bare om at mobilisere nok midler. Det er afgørende, hvordan pengene bruges. Vi bør bygge videre på de bilaterale indsatser, som har vist sig at være langt mere effektive end støtteordninger til danske virksomheder. På den måde kan vi bedst bidrage til opfyldelsen af verdensmålene i de fattigste lande.

Forrige artikel UNHCR: Det skal der til, før syriske flygtninge kan sendes hjem UNHCR: Det skal der til, før syriske flygtninge kan sendes hjem Næste artikel Syrisk gymnasieelev: Jeg er en af dem, paradigmeskiftet rammer Syrisk gymnasieelev: Jeg er en af dem, paradigmeskiftet rammer
  • Anmeld

    Max Tranebæk · Flymekaniker

    Samhandel med Afrika.Det kræver et stort opgør med EU.

    Det gode vi kunne gøre for Afrika, er at starte med at samhandel med Afrika.
    Men det kræver et stort opgør med EU.
    På grund af EU er det fuldstændigt umuligt for Afrika at eksportere så meget som en kasse tomater til EU.

    Jeg håber at Brexit med Storbritannien fra EU.
    Kan gavne samhandel med Afrika

Regeringen vil håndplukke nye kvoteflygtninge

Regeringen vil håndplukke nye kvoteflygtninge

GENBOSÆTNING: Regeringen vil sikre, at de kvoteflygtninge, som skal til Danmark, har den rette alder, motivation og uddannelse. Det såkaldte integrationspotentiale blev ellers droppet af en S-minister i 2014. EL undrer sig.