Tørnæs svarer på kritik: Vi lader ikke fattige lande i stikken

Af Ulla Tørnæs (V)
Minister for udviklingssamarbejde

"Det er vigtigt at skabe udvikling i den private sektor i udviklingslande, men at give bistand direkte til enkelte, ofte danske, virksomheder er en ineffektiv måde at gøre det på."

Sådan skriver Eigil Johannisson fra Afrika Kontakt i en artikel i Altinget 6. februar.

Jeg er helt enig i, at det er helt centralt at skabe udvikling i den private sektor i udviklingslandene, og jeg er glad for, at Afrika Kontakt sætter emnet på dagsordenen.

Men Johannisson præsenterer et misvisende billede af, hvordan vi anvender dansk udviklingsbistand til at fremme privatsektordrevet, bæredygtig udvikling i udviklingslandene.

Markedsudvikling er ikke et nulsumsspil
Faktum er, at uden private virksomheder og private investorer er det ikke muligt at indfri Verdensmålene i 2030. Faktum er også, at der ikke gives udviklingsmidler til danske virksomheder kvit og frit.

Det er korrekt, at der både er partnerskaber i Kina og Mexico, men P4G støtter samtidig partnerskaber i lande som Kenya, Etiopien og Uganda, hvor fokus blandt andet er på at forbedre fødevaresikkerheden og sikre rent vand i flygtningelejre.

Ulla Tørnæs (V)
Minister for udviklingssamarbejde

Johannisson har tre kritikpunkter. Som det første mener han, at samarbejdet med store private virksomheder udkonkurrerer lokale virksomheder.

Det bygger på en grundlæggende opfattelse af markedsudvikling som et nulsumsspil, hvor vækst hos en virksomhed fører til andres fald. Sådan ser jeg ikke på det.

Innovative forretningsmodeller, introduktion af ny teknologi og øget efterspørgsel på arbejdskraft skaber lokal økonomisk aktivitet til gavn for hele samfundet.

Fan Milk, som Johannisson bruger som eksempel, sælger is og juice gennem deres netværk af 25.000 sælgere i Vestafrika. Derudover har de 1.700 ansatte. Det giver indtægter til mere end 26.000 familier, og mange af dem tilhører de fattigere dele af befolkningen.

Det ville naturligvis være bedre for den lokale økonomi, hvis Fan Milk i højere grad brugte lokal mælk i deres produktion, og Fan Milk har faktisk forsøgt, men indtil videre uden held på grund af mange udfordringer i den lokale mælkeindustri.

Det ændrer dog ikke på, at IFU's investering i Fan Milk bidrager til både jobskabelse og lokal udvikling i Vestafrika.

IFU investerer mere end påstået
Det andet kritikpunkt går på, at samarbejdet med den private sektor medfører, at de fattigste lande bliver ladt i stikken. Johannisson hævder, at IFU i perioden 2013-2017 kun investerede syv procent af deres investeringer i lavindkomstlande.

Det tal afspejler dog ikke virkeligheden, idet IFU i perioden reelt placerede 17 procent af deres investeringer i lavindkomstlande. Derudover investerede de cirka 16 procent i fonde og regionale investeringer, som også kan omfatte investeringer i de mindst udviklede lande.

Johanisson kritiserer P4G (Partnering for Green Growth and the Global Goals 2030) for at støtte projekter i mere velstående lande som Kina og Mexico.

Det er korrekt, at der både er partnerskaber i Kina og Mexico, men P4G støtter samtidig partnerskaber i lande som Kenya, Etiopien og Uganda, hvor fokus blandt andet er på at forbedre fødevaresikkerheden og sikre rent vand i flygtningelejre.

Samtidig er det vigtigt at holde for øje, at dansk udviklingsbistand i henhold til Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi har til formål at bekæmpe fattigdom, men også at underbygge en bæredygtig udvikling i de lande, hvor vi er til stede, og som vi samarbejder med – herunder i forhold til klima- og miljøbelastning, der oftest også har en social slagside.

Virksomhedsinddragelse gennem partnerskaber
Johannissons tredje kritikpunkt går på, at støtte til virksomheder er ineffektivt. Johannisson fremhæver i den forbindelse evalueringen af Business-to-Business, som i 2014 pegede på manglende udviklingseffekter af programmet.

Netop derfor er programmet blevet lukket, og måden, vi involverer virksomheder på, er ændret markant i en retning, hvor SDG 17 og samskabelse er omdrejningspunktet.

Samtidig har vi øget fokus på at måle konkrete udviklingsresultater som for eksempel jobskabelse og forbedrede indtjeningsmuligheder.

I dag promoverer vi markedsdrevne partnerskaber mellem virksomheder og især civilsamfundet, hvor de forskellige aktørers kompetencer, teknologi og viden bringes i spil som en garant for at skabe reel og bæredygtig udvikling i landene.