Christian Juhl til Friis Bach: Frihandel gør ikke verden mere fri

Sommervarmen er gået min ven Christian Friis Bach til hovedet. Siden vi i 80'erne mødtes i U-landsimporten i Nykøbing Mors, har vores veje krydset i mange sammenhænge i vores fælles interesse for at ændre den skæve verden og i vores arbejde på at skabe mindre forskel på rige og fattige.

Han vil nu afskaffe Udviklingsministeriet og satse på, at de eksisterende ministre skal arbejde med de globale uligheder på hver deres område. Jeg tror, han med den idé er nogle år forud for sin egen tid. Og jeg har endnu ikke set fagministre, der har evnet den opgave.

Tværtimod har de andre ministre haft travlt med at flytte penge væk fra udviklingssamarbejdet, sådan at beløbet til udviklingssamarbejde er på et historisk lavt niveau. En kølig sommervind får heldigvis ham til at forsikre, at det først skal ske, når de andre ministerier har overtaget opgaven.

Der skal rettigheder til
Og det kan tage en del tid. Indtil videre har de rigelig i at klare deres nationale opgaver. Og interessen for den fattigste del af verden kan ligge på et lille sted. Han mener med sit liberale udgangspunkt, at den bedste vej til at bekæmpe ulighed er gennem øget handel.

Indtil videre har den såkaldte frihandel kun gjort verden mere ulige. De rigeste transnationale virksomheder har i den grad udnyttet både ressourcer og billig arbejdskraft i verdens fattigste lande for at optimere deres profitter.

Det langsigtede udviklingsarbejde skal styrkes og ikke svækkes, hvis FN's verdensmål skal nås i 2030

Christian Juhl (EL)
Udviklingsordfører

EU og andre samarbejder har beskyttet egne markeder ved at holde tredjeverdenslandes varer ude. Og hvis de har åbnet op, har det ofte kun været råvarer, der har fået adgang til de rige landes markeder. Muligvis har der været tale om frihandel i liberal forstand, men ikke reel fri handel.  

Endnu en kølig sommervind får ham til at tænke klart og erindre sin ministertid, hvor han slog flere slag for at blive husket som rettighedsminister. FN og andre gode internationale organisationer har for længst indset, at frihandel ikke i sig selv løser uligheden. Der skal rettigheder til. Menneskerettigheder.

Ret til at organisere sig i fagforeninger. Ret til demokratisk indflydelse. Ret til at leve fredeligt sammen med sin nabo, uden krig. Så helt uden kamp for rettigheder går det heller ikke. Og hvem tror på, at danske sundheds-, erhvervs- eller uddannelsesministre i deres travle hverdag får tid eller blik for det?

Et udviklingsministerium en del år endnu
Endelig tager han afstand fra det gamle begreb, udviklingsbistand, der lugter af almisser til nogle, som vi synes, det er synd for. Han mener også, at ordet solidaritet er lidt outdated. Det forstår jeg ikke: Jeg forstår begrebet som samarbejde mellem mennesker med fælles interesse - for eksempel arbejdere i alle lande.

Han brugte selv begrebet udviklingssamarbejde under sin ministertid i 2011-2013.

Grundidéen må være, at de stærke hjælper de mindre stærke til en bedre tilværelse på en måde, hvor begge parter får noget ud af det. Det er også det, som den nuværende udviklingspolitiske strategi ”Fælles om Verden” bygger på. Og som Christian Friis Bachs partikolleger med stor entusiasme tog del i at udforme.

Så jeg tror, at han må indstille sig på at fastholde et udviklingsministerium en del år endnu, hvis målet stadig skal være fattigdomsorienteret og rettighedsbaseret. Det langsigtede udviklingsarbejde skal styrkes og ikke svækkes, hvis FN's verdensmål skal nås i 2030.

Og måske er min navnebror også nødt til at indstille sig på at bidrage til opgaveløsningen – i eller udenfor ministeriet.