Debat

Civilsamfundet efterlyser: Mere globalt lederskab og mindre Danmark-først-politik

DEBAT: Når verden brænder, og man kalder sig verdensførende i udvikling, kan man ikke ignorere den politiske virkelighed og behovet for hjælp, skriver Peter Christiansen fra Globalt Fokus.

Hver femte bistandskrone bliver i Danmark, skriver Peter Christiansen fra Globalt Fokus.
Hver femte bistandskrone bliver i Danmark, skriver Peter Christiansen fra Globalt Fokus.Foto: Sara Gangsted/Ritzau Scanpix
Maria Bierbaum Oehlenschläger
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Peter Christiansen
Sekretariatsleder, Globalt Fokus

I år fejrer Udenrigsministeriet, at Danmark i 40 år har givet minimum 0,7 procent af vores budget til udviklingsbistand.

Som med alle fejringer kalder det på tid til refleksion.

At markere at bistanden ligger på 0,7 procent svarer lidt til at fejre, at der er 24 eger i cykelhjulet, fremfor at fejre hvor godt cyklen kører. Men okay, lad os i første omgang gå ind på præmissen.

Det synes sært, at man fra Udenrigsministeriets side fører sig frem under parolen ’40 år i front’. Vi er nærmere gået fra foregangsland til et bagstræberisk land, hvad angår størrelsen på den reelle bistand.    

Peter Christiansen
Sekretariatsleder, Globalt Fokus

Der er nemlig nogle problemer med, hvordan vi markerer os som verdensmester i bistand.

Lad os i det mindste leve op til FN-anbefaling
OECD rapporterede i 2017, at 17,5 procent af dansk udviklingsbistand gik til flygtningemodtagelse i Danmark. Dermed forbliver hver femte krone af bistanden i Danmark.

Fraregnes flygtningemodtagelse, er Danmarks reale udviklingsbistand altså på 0,58 procent, et godt stykke under FN’s mindstekrav på 0,7 procent.

Det synes sært, at man fra Udenrigsministeriets side fører sig frem under parolen ’40 år i front’. Vi er nærmere gået fra foregangsland til et bagstræberisk land, hvad angår størrelsen på den reelle bistand.  

Her er det også interessant at se, hvordan diskursen omkring FN’s anbefaling har ændret sig.

0,7 procent: Fra minimums- til maksimumsmål
For blot en håndfuld år siden talte vi om, at vi som minimum skulle give 0,7 procent i udviklingsbistand, for det er det, FN rent faktisk anbefaler. I dag taler vi om satsen, som om vi har indfriet målet.

Denne italesættelse var med til at åbne op for den dramatiske nedskæring på udviklingsbistanden i 2015, hvor bistanden gik fra 0,85 procent i 2015 til 0,75 procent i 2016. Nedskæringerne ramte særligt civilsamfundet og bragte det langsigtede arbejde ude i verden i fare.

Samtidig kom besparelserne på et tidspunkt med voksende humanitære kriser, der også ramte Europas grænser.

I en tid, hvor FN anmodede om midler til at håndtere de mange millioner syriske flygtninge i nærområderne i Jordan og Libanon – men kun fik cirka en tredjedel af de midler – valgte Danmark altså at skære i bistanden og derefter omfordele den, så den også dækkede flygtningeudgifter herhjemme.

Et katastrofalt svigt foretaget med skyklapper på.

Udvikling handler om forandringer
Når verden brænder, og man kalder sig verdensførende i udvikling, kan man ikke ignorere den politiske virkelighed og behovet for hjælp – både i nærområderne og i den langsigtede udvikling.  

I en tid med flygtninge, kriser, klimaforandring, nye verdensmål og en ekstremt ulige fordeling af verdens ressourcer skal man steppe op i stedet for at træde vande.

Netop nu, i disse år, er der brug for lederskab på udviklingsdagsordenen. Det lederskab påtager man sig ikke ved at pakke sig ind i et ”Denmark first”-slogan.

Spørgsmålet bør være, hvordan bistanden skal og kan være med til at ændre verden.

Udviklingsbistand skal fokusere på social, økonomisk og politisk transformation. Det handler om at udfordre status quo og om at ændre de strukturelle niveauer, der holder folk i fattigdom.

Vi skal skubbe på den proces, hvor fattige og marginaliserede mennesker tilkæmper sig rettigheder og et bedre liv. Her er civilsamfundet en vigtig aktør, fordi vi arbejder med folk for folk.

Udviklingsbistand skal gøre op med ulighed og sikre demokratiske samfund, hvor alle mennesker nyder indflydelse, anerkendelse og rettigheder. Dette er i sidste ende den bedste sikkerhedsgaranti for fredelige samfund i verden – også i Danmark.

Dokumentation

Debat om bistandsprocentens 40-års jubilæum: Tid til lykønskning eller opsang?

Uden afbrydelser har Danmark nu i 40 år levet op til det skelsættende 0,7-procents-mål, som er FN's anbefaling til minimumsniveauet for udviklingsbistand.

Derfor spørger Altinget et panel af forskere, ngo'er og politikere, der alle har deres vinkel på dansk udviklingsbistand, til bistandsprocenten og dens historie: Er det tid til lykønskninger eller opsang? Og hvad betyder det, om udviklingsbistanden er på 2, 1 eller 0,7 procent?  

Du er velkommen til at bidrage til debatten. Skriv til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Christiansen

Direktør, Foreningen Folkemødet
MA i oplevelsesledelse, MA i Education Management

0:000:00