Danske organisationer bliver i Afghanistan – men savner flere penge fra regeringen

Mens verdenshistorien skrives i disse dage med den militante og islamiske organisation Talibans lynovertagelse af magten i Afghanistan, er tre danske hjælpeorganisationer klar til at blive i landet.

Det sker midt i masseflugt fra landet, hvor civile og diplomater flygter på grund af frygt for hævn fra Taliban. 

”Vi er fast besluttede på at blive i Afghanistan. For nuværende er vores programmer suspenderede, men vi går i gang igen, så snart det er sikkert. Vi har været I landet siden 1976 og har ingen planer om at forlade Afghanistan,” siger kommunikationschef hos Red Barnet Afghanistan Athena Rayburn i et skriftligt svar til Altinget.  

Fremtiden for landet er usikker, og udviklingen kan kvæle effekten af de mange humanitære og udviklingspolitiske initiativer, der er taget over de sidste årtier: Kampen for kvinderettigheder og andre demokratiske borgerrettigheder er i fare for at gå op i røg. 

Alligevel mener generalsekretær for Dansk Røde Kors Anders Ladekarl ikke, vilkårene nødvendigvis er markant ændret, da organisationen har mange års erfaring med at forhandle med Taliban.

Dansk Røde Kors har fokus på tre hovedpunkter: en sundhedsindsats til civile afghanere, hjælp til de mange nye internt fordrevne og sikre kontakt til fængsler for at registrere fanger og kortlægge eventuel tortur.  For at kunne udføre de opgaver er organisationen afhængig af aftaler med Taliban, hvilket Anders Ladekarl ikke vurderer vil være et problem. 

”Vi prøvede det af i Kandahar søndag, hvor Taliban kom til magten for få dage siden – og både vores kvindelige medarbejdere og vores normale aktiviteter kunne gennemføres uden problemer,” siger han. 

Samme tilgang har man hos Danish Committee for Aid to Afghan Refugees, også kaldet Dacaar, der har været i Afghanistan siden 1984. 

”Vi har været i Taliban-kontrollerede områder i mange år. Vi er vant til at være der. Det ville vi ikke kunne være, hvis ikke vi var accepterede af Taliban,” siger sekretariatschef Klaus Løkkegaard. 

Det kan lyde banalt, men vi har brug for penge fra vores bidragsydere, herunder den danske stat, hvis vi skal kunne fastholde vores bistand til Afghanistan.

Sekretariatschef Klaus Løkkegaard
DACAAR

Klaus Løkkegaard tror på, at Dacaar kan blive i landet uden øget risiko, fordi Taliban er interesserede i, at befolkningen får den hjælp, den har brug for.

Send flere penge
Men det bliver i sidste ende den økonomisk støtte til hjælpearbejdet i Afghanistan fra den danske regering og andre internationale donorer, der bliver afgørende, hvis organisationerne fortsat skal kunne hjælpe den afghanske befolkning. 

”Det kan lyde banalt, men vi har brug for penge fra vores bidragsydere, herunder den danske stat, hvis vi skal kunne fastholde vores bistand til Afghanistan, der er alfa og omega for befolkningen lige nu,” siger Klaus Løkkegaard og fortsætter:

”Nu hvor det internationale samfund forlader Afghanistan, har vi brug for, at de tager ansvar og træder til med mere økonomisk støtte.”

Siden 2001 har den danske stat bidraget med milliarder af kroner, som blandt andet er gået gennem den afghanske regering. Men med Taliban ved roret vil en 'regering til regering'-støtte være at poste penge direkte i Taliban, påpeger Dacaar-chefen.