Daregender: Det koster os alle dyrt, når majoriteten kun husker sig selv i verdensmålene

Verdensmålene har gennem en årrække sat fokus på handling og samtaler om fælleshed og ansvar lige fra i skolen til på Christiansborg. Ved at undlade LGBT+-rettigheder i verdensmålene, frakobles vi alle muligheden for at udvide vores fælles forståelsesramme for, hvordan vi kan leve vores liv.

Minoritetsidentiteter kan nemlig lære os alle sammen noget om livsformer, og disse indsigter udvider vores forståelseshorisont for, hvordan vi for eksempel kan være mænd – og hvad maskulinitet også kan være.

Synlighed redder liv

Læner vi os ind mod hinanden, forstår vi også nødvendigheden af, at rettigheder er til for alle. Når vi taler om repræsentation, kan vi med fordel vende det gængse mundheld “Ingen nævnt, ingen glemt”, om til “nogen nævnt, resten glemt”. For majoriteten husker ofte kun sig selv. Ikke af ond vilje, men fordi minoritetsidentiteters livsvilkår ikke er presserende for samfundets selvfølgeligheder. Taler vi ikke om repræsentation, ser vi ikke andre liv, men forstår kun os selv.

Hvis majoriteten ikke forstår samfundets minoriteter, kommer den til at overse de befolkningsgrupper, der har allermest brug for, at deres rettigheder er synliggjorte

Andreas Beck Kronborg
Sekretariatschef, Daregender

I Danmark herskede der for eksempel særligt i 1950’erne en teori om, at homoseksualitet kan smitte, og at særligt unge mænd kunne lokkes i fordærv, hvis man talte åbent om homoseksualitet, og i 1962 mente 82 procent af danskerne, at bøsser ikke måtte være lærere.

Øget forståelse giver den nødvendige indsigt, der skal til, for at fremmedgørelse ikke usynliggør de befolkningsgrupper, der udgør samfundet.

Verden er mangfoldig. Der er forskel på menneskers liv og muligheder. Ingen er kun deres seksualitet eller etnicitet. Der må og skal ikke være tvivl om, at uanset identitetsmarkør så har vi alle de samme rettigheder – og de bør aldrig kunne fratages.

Det kræver, at vi er nysgerrige på hinanden, og at vi tør have særskilt og særlig fokus på de befolkningsgrupper, som er marginaliserede. At vi forsøger at forstå hinandens liv.

Det kan man kun gøre ved at sige det højt. Også i verdensmålene. Fordi udsyn og indsigt redder liv og forbedrer vores måder at leve med hinanden på. Fordi nye undersøgelser viser os, at LGBT+-personer stadig ikke er ligestillet på trivselsparametre. Det gælder også de unge generationer. Det kan vi kun ændre, hvis vi taler højt om det.