Marie Bjerre: Danmark må gå forrest i kampen for LGBT+-rettigheder

Kampen for LGBT+-rettigheder er kampen for menneskerettigheder. Ingen skal begrænses af, hvem de er. Eller hvem de elsker. Det handler grundlæggende om at fremme og beskytte den enkeltes frihed – den enkeltes mulighed for at udfolde sig og udleve sit potentiale.

Men rundt om i verden er LGBT+-personers rettigheder under pres. Også i Europa. I flere lande ser vi tilbageskridt. I 2020 var homoseksualitet ulovligt i 67 af FN’s medlemslande og kunne i seks af landene medføre dødsstraf.

Det understreger, hvorfor en eksplicit beskyttelse af LGBT+-personers rettigheder i FN’s verdensmål er nødvendig.

Danmark må vise vejen

Netop derfor er det vigtigt, at Danmark bliver ved med at stå fast: Ingen skal udsættes for vold, diskrimination, hadforbrydelser eller hadefulde ytringer.

Blandt verdens lande ligger Danmark helt i top, når det kommer til at sikre LGBT+-rettigheder. Vi har derfor også en forpligtigelse til entydigt at markere, hvor vi står. Vi skal ikke acceptere, at LGBT+-personer krænkes. Vi skal stå fast på friheden til at være, den man er. I Danmark og ude i verden.

Det er Danmarks opgave at arbejde for en tydeligere beskyttelse af LGBT+-personers rettigheder i FN, ligesom vi gør i EU og andre steder, hvor det er relevant.

Dansk lovgivning indeholder en eksplicit beskyttelse mod diskrimination på grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika. Jeg ser som minister gerne en tydelig beskyttelse af LGBT+-personer indarbejdet i FN’s næste verdensmål.

Kampen for LGBT+-rettigheder er kampen for menneskerettigheder

Marie Bjerre (V)
Digitaliserings- og ligestillingsminister

Håb for inklusion

Overskriften for FN’s 17 verdensmål lyder ”Leave No One Behind.” Titlen understreger, at målene er universelle og vedrører alle. Uden undtagelse.

”Giv alle lige muligheder, og stop diskrimination,” står der i delmål 10.3. Det betyder, at lande skal afskaffe diskriminerende love og politikker. Men det fremgår altså ikke af verdensmålene, hvad man ikke må diskriminere på baggrund af. Det er op til de enkelte lande. Beskyttelsen af LGBT+-personers rettigheder står derfor på et for spinkelt grundlag. Det skal vi ændre.

Jeg er håbefuld. Vedtagelsen af verdensmålene i 2015 bragte FN’s medlemslande sammen om et fælles ønske om en bæredygtig fremtid. Socialt, økonomisk og miljømæssigt. Det giver håb om, at vi også fremover i FN vil kunne tage store skridt mod mere frihed – uden at vi lader nogen i stikken.

Kampen for LGBT+ rettigheder er kampen for menneskerettigheder.