LGBT Asylum: Bedre rettigheder for LGBTI+ starter med basal anerkendelse i verdensmålene

Seksuel orientering, kønsidentitet eller LGBTI+-personer er ikke nævnt i de 17 verdensmål og hele 169 delmål, der blandt andet har til formål at reducere ulighed som en del af vejen mod en mere bæredygtig udvikling. Verdensmålenes princip om også at inkludere de mest udsatte – Leave No One Behind – kunne ellers tale for eksplicit at inkludere LGBTI+-personer.

Som en organisation, der arbejder med og for LGBTI+-personer med flugtbaggrund, ved vi i LGBT Asylum alt for godt, at LGBTI+-personer mange steder i verden er blandt de allermest udsatte – i risiko for forfølgelse og alvorlige overgreb fra myndigheder eller familie, marginaliserede og lagt for had samt særligt udsatte i tilfælde af kriser, krige eller flugt.

Marginaliseringen og risikoen for forfølgelse har en række konsekvenser – manglende adgang til sundhed, eksklusion fra arbejdsmarkedet og hjemløshed for blot at nævne nogle få. Hvis man, som vores målgruppe, er både LGBTI+-person og fordrevet, på flugt, indebærer det helt særlige – og store – udfordringer.

Fortsat usynliggjort

Verdensmål nummer fem handler om ligestilling mellem køn, og verdensmål nummer 16 handler om retfærdighed og stærke institutioner med delmål relateret til ikke-vold og ikke-diskrimination. Men hvor diskriminationsgrunde eller diversitetskategorier som køn, alder, handicap og befolkningsgruppe eksplicit nævnes, er seksuel orientering og kønsidentitet udeladt.

Udeladelsen bidrager til den usynliggørelse, som de mest udsatte LGBTI+-personer ofte kan opleve. For at imødegå en sådan usynliggørelse, er det nødvendigt eksplicit at anerkende, at globale målsætninger for bæredygtig udvikling også sigter mod at beskytte LGBTI+-personer og ser dem som vigtige aktører for forandring.

Vi ved af erfaring, at vores målgruppe ofte bliver glemt eller forbliver usynlige i offentlige og politiske sammenhænge

Yanaba Mompremier Rymark Sankoh og Mads Ted Drud-Jensen
Hhv. generalsekretær og talsperson, LGBT Asylum

Måske er det ikke så overraskende, at LGBTI+-personer – og dermed LGBTI+ flygtninge – ikke er at finde i verdensmålene, som de ser ud i dag. Af politiske grunde vil det for nogle lande være svært at inkludere.

Samtidig ved vi af erfaring, at vores målgruppe ofte bliver glemt eller forbliver usynlige i offentlige og politiske sammenhænge. Og endelig oplever vi ofte, at andre ting prioriteres over spørgsmål relateret til seksuel orientering og kønsidentitet. Eller sagt med andre ord: Der er altid noget, der er vigtigere end LGBTI+.

Netop derfor – og fordi LGBTI+-personer i stigende grad er under angreb og italesættes som syndebukke mange steder i verden – bør LGBTI+-personer eksplicit inkluderes, når forskellige aktører, herunder Danmark, implementerer verdensmålene. 

Flygtningekonventionen som frontløber

Der har gennem årene udviklet sig en praksis i forhold til flygtningekonventionen, hvor det er slået fast, at LGBTI+-personer har ret til beskyttelse mod forfølgelse på grund af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet. Det fremgår blandt andet i FN’s Håndbog om procedurer og kriterier for fastlæggelse af flygtningestatus.

Det er vores erfaring, at arbejdet med at forbedre vilkår og rettigheder for fordrevne LGBTI+-personer fordrer synliggørelse og en basal anerkendelse af, at de findes. Derfor bør rettigheder for LGBTI+-personer tænkes med i arbejdet med verdensmålene.

Der handler for os både om at sikre basale rettigheder for LGBTI+-personer på flugt og om at arbejde for, at færre bliver tvunget på flugt for at være dem, de er.