Debat: Vi har brug for en ny handlingsplan for verdensmålene

Af Rasmus Stuhr Jakobsen og Troels Dam Christensen
Hhv. formand for Globalt Fokus og sekretariatsleder for 92-gruppen

I disse dage forhandles der på livet løs på Christiansborg. Regeringen skal blive enig med sine støttepartier om en ny finanslov for Danmark.

Forhandlingerne om en ny klimalov for Danmark bliver genstand for stadig større opmærksomhed. Til næste år igangsætter regeringen forhandlingerne om en natur- og biodiversitetspakke, og på det sociale område er arbejdet for at nedsætte børnefattigdom i Danmark startet via den nedsatte ydelseskommission.

Der sker med andre ord rigtig meget inden for en lang række områder, samtidig med at regeringen særligt på det grønne område forsøger at koordinere sit arbejde via den grønne koordinationsgruppe af ministre.

Det er godt. Men samtidigt er der brug for, at de mange initiativer bliver sammentænkt og sat i forbindelse med FN's verdensmål for bæredygtig udvikling – ligesom vi har brug for handling på de verdensmål, hvor regeringen endnu ikke har initiativer i gang.

En ny handlingsplan
Til det har vi brug for en ny handlingsplan for verdensmålenes implementering og opnåelse fra regeringen.

Omverdenen rykker på den bæredygtige dagsorden, og vi har brug for, at regeringen går foran, også på verdensmålene. 

Rasmus Stuhr Jakobsen og Troels Dam Christensen
Hhv. formand for Globalt Fokus og sekretariatsleder for 92-gruppen

En samlet plan for Danmarks opnåelse af verdensmålene vil være en samlet plan for, hvordan for eksempel finansloven, klimaloven, natur- og biodiversitetspakken og arbejdet for at nedsætte børnefattigdom inddrages som delmængder i det samlede arbejde for en bæredygtig udvikling af og i Danmark.

Den tidligere regering havde en handlingsplan for implementering af verdensmålene. Den var langt fra ambitiøs nok, og vi var fra ngo-miljøet kritiske over for den, men den var et udgangspunkt for alt det arbejde, der foregår rundt omkring i Danmark, fordi alle vidste, hvad den tidligere regering arbejdede for.

Derfor kunne såvel civilsamfund som virksomheder og kommuner bidrage til arbejdet. Det er markant sværere i øjeblikket, hvor vi ikke har en samlet national handlingsplan.