Debat

Diis-forsker: Øget beskatning i lavindkomstlande skal målrettes

Der er brug for ekstremt målrettede skatteinstrumenter, så den øgede beskatning rammer dem, som faktisk har råd til at betale, skriver Abel Gwaindepi, forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.

Som dreng voksede jeg op på landet i 1980'erne i Zimbabwe. På det tidspunkt var omkring 80 procent af den voksne befolkning beskæftiget i den uformelle økonomi og blev dermed set som skatteundragere, skriver Abel Gwaindepi.
Som dreng voksede jeg op på landet i 1980'erne i Zimbabwe. På det tidspunkt var omkring 80 procent af den voksne befolkning beskæftiget i den uformelle økonomi og blev dermed set som skatteundragere, skriver Abel Gwaindepi.Foto: Philimon Bulawayo/Reuters/Ritzau Scanpix
Abel Gwaindepi
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Verdensbanken, Den Internationale Valutafond (IMF) og en række regeringer i lavindkomstlande har fokus på øget beskatning af landenes uformelle økonomi som en vej ud af stigende fattigdom, ulighed og enorme gældsproblemer. Men unuanceret fokus på "skatteunddragelse" kan gøre landenes problemer endnu større og øge fattigdommen og uligheden.

Som dreng voksede jeg op på landet i 1980'erne i et Zimbabwe, der netop havde opnået uafhængighed fra kolonimagten Storbritannien. Da jeg havde afsluttet grundskolen, flyttede jeg fra landet ind til den mindre grænseby Beitbridge ved Limpopofloden på grænsen til Sydafrika.

Her boede jeg sammen med min storebror, som ved hårdt arbejde i sin lille bildæk- og reservedelsbutik formåede at betale for min skolegang hele vejen igennem gymnasiet. Det var dyrt, og ofte måtte vi på møder med min lærer argumentere hårdt for, at jeg skulle have lov at fortsætte i gymnasiet, selv om vi ikke kunne betale den fulde pris hver måned.

Min bror arbejdede i Zimbabwes uformelle økonomi. Hans "forretning" var ikke registreret, men han betalte en række kontrolafgifter, markedsafgifter og leje af lokaler. Vi boede også i en ikkeregistreret bolig, som i bund og grund ikke var lovlig.

Temadebat

Hvordan bør udviklingspolitikken forholde sig til pandemiens økonomiske konsekvenser?

Bør gældsbyrden eftergives for nogle af verdens fattigste lande? Bør udviklingsbistanden hæves? Og hvordan bør vi i fremtiden sikre stabile levegrundlag i det globale syd?

Altinget Udvikling har inviteret en række aktører med tilknytning til emnet til at forholde sig til ovennævnte spørgsmål.

Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at skrive et indlæg og sende det til debatansvarlig Pernille Tørslev på [email protected] eller til Altingets debatredaktion på [email protected].

Ofte måtte vi gemme os og de brugte dæk og bilreservedele, når repræsentanter fra skattevæsnet var på patrulje. På det tidspunkt var omkring 80 procent af Zimbabwes voksne befolkning beskæftiget i den uformelle økonomi og blev dermed set som skatteundragere. Så i 2005 lancerede Zimbabwes regering operation Murambatsvina – "komme af med snavset" for at udrydde den uformelle økonomi og de ikkeregistrerede boliger.

Min brors hus blev bulldozet, og efterfølgende boede vi længe i et hus uden tag. Og mens jeg kæmpede mig igennem gymnasiet og efterfølgende universitetsstudierne, kæmpede min bror med at drive sin forretning og håndtere striksere regler og højere afgifter og skatter.

De fattigste lever i en skyggeøkonomi
Nu 17 år efter er verden på vej ud af en pandemi, som af mange er blevet kaldt en 100-års-krise. Hele verden har oplevet økonomisk recession, og særligt hårdt ramt er de fattigste lande og ikke mindst de fattigste i de fattigste lande. 

Det har fået Verdensbanken til i sin årlige verdensudviklingsrapport for 2022 at opfordre udviklingslandene til at gøre mobilisering af ressourcer til genopretning og genopbygning i kølvandet på pandemien til første politiske prioritet.

Og den opfordring vil sandsynligvis få flere regeringer i udviklingslande til at rette blikket mod den uformelle økonomi på samme måde som Zimbabwes regering i 2005.

Men er skatteindtægter fra disse uformelle økonomier vejen til at hjælpe lavindkomstlande ud af deres økonomiske problemer? Bestræbelserne på at beskatte de uformelle sektorer er baseret på en antagelse om, at dem i "skygge"-økonomierne med vilje arbejder på at undgå beskatning. 

Men disse skyggeøkonomier er netop ikke blot befolket af mennesker, som har råd, men som med vilje ikke betaler skat. Det viser både mine egne erfaringer og flere undersøgelser. Og størstedelen betaler faktisk en række afgifter på samme måde som min bror.

Den uformelle økonomi kan groft sagt deles op i tre grupper:

1. Dem, der lever på subsistensniveau og kun lige klarer sig. Det er den dominerende form i de fleste udviklingsøkonomier. Mennesker, som lever på subsistensniveau, overlever kun lige, og ofte har de brug for hjælp til mange aspekter for at klare sig, herunder fødevarehjælp når regnen udebliver for landmænd, og nødhjælp til uformelle forhandlere i byerne i tilfælde af chok, såsom de seneste nedlukninger. Reelt tjener de ingen eller ganske få penge, som de kan betale skat af.

Den manglende beskatning er i højere grad udtryk for udviklingsudfordringer og fattigdom end bevidst skatteunddragelse

Abel Gwaindepi
Forsker, Dansk Institut for Internationale Studier

2. Den anden gruppe er dem, som har forladt eller ikke har formået at blive en del af det formelle arbejdsmarked/den formelle økonomi. Det kunne være folk som min bror og hans forretning, hvor han solgte brugte dæk og andre brugte bildele. Der er mange grunde til, at mennesker beskæftiget med denne type småskalaforretning, ikke er den del af den formelle økonomi. 

For det første kan det være meget besværligt overhovedet at registrere sin forretning og dermed få lov at betale skat. I Danmark tager det ifølge tal fra Verdensbanken fire dage at registrere en virksomhed. I Zimbabwe tager det en måned og i Zambia og Somalia, tager det op til 80 dage, hvor man skal rundt til forskellige kontorer og underskrive endeløse mængder af dokumenter. 

Samtidig vil man ofte skulle betale penge til korrupte embedsmænd for at få lov at registrere sig og betale sin skat. Penge til korruption kombineret med en høj skat, kan for mange resultere i, at de ikke kan betale deres udgifter, hvis de også skal betale skat. For eksempel udgifter til en lillebrors skolegang.

3. Den sidste gruppe er de deciderede skatteunddragere, som har opnået en god indtjening, og som potentielt er kilder til ubeskattet rigdom. Og det er nok dem, der faktisk er færrest af i udviklingslandene. 

Ubeskattet rigdom er en illusion
Desværre er virkeligheden, at den formodede ubeskattede rigdom blandt prekariatet i udviklingslande i høj grad er en illusion. Og den manglende beskatning er i højere grad udtryk for udviklingsudfordringer og fattigdom end bevidst skatteunddragelse. 

Dermed er øget beskatning af de uformelle sektorer ikke en simpel løsning på ulandenes økonomiske problemer. Og i forvejen er de mennesker, som tjener til dagen og vejen via uformelt arbejde, dem der er blevet ramt hårdest af pandemien. Øget fokus på beskatning af dem kan gøre, at de bliver ramt endnu hårdere.

Hvis lavindkomstlandene skal lave en retfærdig beskatning af den uformelle økonomi, er der derfor brug for ekstremt målrettede skatteinstrumenter, så man er sikker på, at den øgede beskatning rammer dem, som faktisk har råd til at betale.

Vi skal have dæmpet forventningerne til, hvilke indtægter der kan rejses i de uformelle økonomier og radikalt genoverveje vores strategier for at håndtere uformalitet som en vej til at udvide markedet for skatteindtægter. Det egentlige mål burde måske være de rigtige "store fisk" i de formelle økonomier. 

Disse kan omfatte enkeltpersoner med høj nettoformue og multinationale virksomheder, der unddrager sig skatter eller kan forhandle generøse aftaler om skattefritagelse. Sammenlignet med fattige kræmmere på gademarkeder er de "store fisk" mere modstandsdygtige over for stød.

At de "store fisk" opererer i de internationale farvande gør det imidlertid vanskeligt at forfølge dem skattemæssigt. De har ekspertisen til at udnytte internationale skattesmuthuller.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Abel Gwaindepi

forsker, DIIS - Danish Institute for International Studies
Ph.d. i økonomi, Stellenbosch University

0:000:00