SF: Vi vil arbejde for en gradvis stigning af udviklingsbistanden

Vi lever i en tid, hvor der er kamp om opmærksomheden. Midt i en krigstid på europæisk jord er der globale kriser, der glider ud af vores synsfelt. En af dem er de alvorlige økonomiske og politiske konsekvenser af covid-19 i Afrika.

Mens vi i Danmark er kommet godt igennem covid-19 og ikke har lidt alvorlig økonomisk skade, er vi videre til de næste udfordringer. Hvad koster en krig i Europa? Priserne på energi er i vild højdeflugt, forsvarsbudgettet skal gradvist sættes op til to procent af vores BNP og vi kender endnu ikke konsekvenserne af det globale økonomiske chock.

Samtidig har vi en parallel virkelighed i Afrika. Vi ved endnu ikke, hvad krigen i Rusland vil betyde for de afrikanske økonomier, men World Food Programme (WFP) melder allerede om alvorlige fødevarekriser i verdens fattigste lande, hvor en grim cocktail af klimaforandringer, corona og nu Ukrainekrisen truer med at sende millioner i hungersnød og skubbe flere ud i ekstrem fattigdom.

Alvorlige konsekvenser i Afrika
Som den danske Afrikaforsker Stig Jensen for nylig har gjort opmærksom på, har de internationalt drevne coronarelaterede nedlukninger allerede haft vidtrækkende konsekvenser på det afrikanske kontinent. Den første af de to nedlukningsbølger, som begyndte i marts 2020, lukkede nærmest verdensøkonomien ned.

Den nedlukning fik øjeblikkelige alvorlige konsekvenser i Afrika for millioner af virksomheder og mennesker. Over halvdelen af de afrikanske nationer er så gældstyngede, at de med anvendelse af en privatøkonomisk term reelt er gået konkurs, som Stig Jensen skriver. 

Unicef og en række andre internationale institutioner har dokumenteret, at de afrikanske nationers gæld er vokset under coronakrisen. Nedlukningerne smadrede de lokale økonomier. Særligt hårdt ramt var byområderne, med de fattigste som de mest udsatte. I afrikanske byer lever rigtig mange mennesker fra hånden til munden. Deres livsgrundlag forsvandt på en gang, da næsten alt blev nedlukket fra den ene dag til den anden. Derudover har nedlukningerne haft en række andre negative konsekvenser.

Udfordringen er - midt i en tid med mange samtidige og nærmest eksistentielle kriser, der truer vores samfund og verdensorden - at holde fokus og tænke både i kortsigtede og langsigtede løsninger, samt bløde og hårde politiske muligheder. Mens offentligheden med rette er meget bekymret over ukrainernes skæbne, vores eget forsvar og sikkerhed og dansk økonomi, er vi nødt til at kunne rumme de globale og strukturelle demokratiske og økonomiske udfordringer, der handler om milliarder af menneskers liv, men også om global stabilitet.

Vi skal holde fokus på udfordringerne i Afrika – både de akutte humanitære behov og de langsigtede strukturelle forandringer, der skal give Afrikas lande og befolkninger større modstandskraft over for globale chok. Moderne sikkerhed handler også om at sikre robuste samfund og demokratier, der kan modstå økonomiske chok, og som politisk er stabile.

Hegnspæle om udviklingsbistanden
Vi ved, at demokratier skaber mindre konflikt – og på den lange bane forhåbentlig også mindre migration. Vi ved desværre også, at uhyggeligt mange lande går i en autoritær retning. Ifølge den svenske tænketank og forskningsinstitution V-Dems seneste demokratirapport, øger det risikoen for konflikt i verden. Eksempelvis betyder Indiens negative demokratiske udvikling en 300 procent større risiko for konflikt med Pakistan. Vi har lige set, hvordan autokraten Putin helt uhørt har invaderet et andet land som en anden feltherre i feudaltidens Europa.

Udviklingsbistanden må ikke blive en krigskasse

Rasmus Nordqvist (SF)
Udviklingspolitisk ordfører

SF støtter derfor også en gradvis stigning i den danske officielle udviklingsbistand, men i en tid med stort pres på velfærd og forsvar er vi nødt til at gøre det gradvist. Sådan er den politiske virkelighed desværre lige nu. Det betyder ikke, at vi skal være passive.

Vi skal slå hegnspæle om udviklingsbistanden, som er orienteret mod de allerfattigste lande og det langsigtede mål om at reducere global fattigdom. Udviklingsbistanden må ikke blive en krigskasse. Jeg mener derfor, at Folketingets partier skal overveje en ekstra humanitær bevilling til Ukraine uden for rammen af udviklingsbistanden.

SF vil desuden arbejde for en gradvis stigning i udviklingsbistanden, og vi vil gerne drøfte en yderligere coronahjælpepakke til afrikanske lande, eksempelvis gennem de store multilaterale organisationer. Vi vil vedvarende presse regeringen til at lægge pres på øvrige EU-lande om at opfylde deres forpligtelse på at yde 0,7 procent af BNP i udviklingsbistand.

Og så skal vi have fokus på at åbne vores markeder og økonomier. Gældslettelser kan under de rette omstændigheder være et værktøj, men om det har nogen gavn afhænger af det enkelte lands kontekst. Mindst ligeså vigtigt er det at fortsætte vores arbejde med at støtte udviklingen af sundheds- og uddannelsessektorerne, som er afgørende for at bringe Afrikas befolkninger ud af fattigdom.

Vi skal gøre alvor af vores forpligtigelse til demokrati, som både udviklings- og udenrigsministrene har sat sig i spidsen for, og at vi stiller krav. For demokratier er bedst til at skabe lighed og bæredygtig vækst, som i sidste ende er det, der skal løfte Afrika ud af fattigdom. Vi må insistere på en verden, hvor alle kan ytre sig frit og hvor alle har adgang til sociale og politiske rettigheder. Det kræver robuste demokratier.