Folkekirkens Nødhjælp: Folkelig forankring kan ikke sættes på formel

Af Birgitte Qvist-Sørensen
Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp

Folkelig forankring både er og bør være en del af RAM’en, fordi de humanitære organisationer har medansvar for, at udviklingsarbejdet er bredt forankret hos danskerne. Og når det er vores opgave at engagere danskerne i udviklingsarbejdet, så skal vi naturligvis også måles på, om vi løser den opgave. Udfordringen er, at væsentlige dele af folkelig forankring ikke umiddelbart lader sig sætte på formel.

Folkelig forankring er afgørende for, at vi kan påvirke rammerne for verdens fattigste. Med forståelse og stærkt engagement blandt danskerne kan vi holde centrale beslutningstagere ansvarlige. Eksempelvis politikere, der lovgiver om rammerne for handel; eller virksomhedsledere, hvis beslutninger om respektfuld etablering og ansvarlige leverandørkæder kan have enorm betydning for verdens fattigste.

I Folkekirkens Nødhjælp har vi haft et ’folkeligt regnskab’ i mange år, hvor vi netop har forsøgt at måle på vores folkelige forankring og fastsætte indikatorer. Nogle dele af den folkelige forankring kan vi nemt måle på. Det er håndterligt at opgøre, hvor mange frivillige vi har til landsindsamlingen, eller hvor mange individuelle donationer, der har været på et år.

Vi kan betale os fra at få at vide, hvor mange gange vi er nået ud til danskerne via medierne eller selv finde frem til, hvor mange der har været inde og læse om verdens fattigste på vores website. Det er ikke her, at vi har behov for støtte til at definere præcise mål og fokus. Det har egenfinansieringskravene, usikkerheden i forhold til de offentlige midler og de generelle markedsbetingelser på området sørget for.

Hvilke elementer er vigtigst?
Det er den anden del af den folkelige forankring, som vi ikke bare kan sætte på formel. Skal vi måle på resultaterne af folkelig forankring over tid, og er den afhængig af synergi mellem en række faktorer, bliver det mere kompliceret, og det kræver ekstra resurser at finde de rette indikatorer. Det kræver også, at vi tager nogle svære diskussioner. Hvordan vægter vi for eksempel forskellige relationer? Hvem gør den største forskel for verdens fattigste? En genbrugsarbejder, en aktiv fan og ambassadør på Facebook eller en relativt uengageret giver med en aftale hos Betalingsservice?

I Folkekirkens Nødhjælp har vi haft et ’folkeligt regnskab’ i mange år, hvor vi netop har forsøgt at måle på vores folkelige forankring og fastsætte indikatorer.

Birgitte Qvist-Sørensen
Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp

Vores interne diskussion af, hvordan vi vægter elementerne i folkelig forankring, er nødvendig, fordi vi i praksis prioriterer dem hver eneste dag. Det sker, hver gang vi tilrettelægger vores kommunikation, kick-starter et nyt koncept for fundraising eller forsøger at hverve en bestemt type frivillige.

Fastsættelse af indikatorer kræver nogle klare holdninger til, hvilke elementer af folkelig forankring, der er vigtigst. Det er en sund øvelse, fordi vi kan tage ved lære af resultaterne og blive mere effektive i vores arbejde. Er vi eksempelvis gode nok i Folkekirkens Nødhjælp til at forklare vores 44.000 faste PBS-givere, hvilken forskel deres penge gør ude i verden? Er vi lykkedes med at give giverne en tro på, de kan forandre verden? Hvor dygtige er vi til at løfte den generelle forståelse for udviklingsområdet?

En motiverende faktor
I Folkekirkens Nødhjælp har RAM’en sat fokus på problematikken, og den er blevet en motiverende faktor for, at arbejdet med målsætninger for folkelig forankring intensiveres og styrkes. Vi forventer til gengæld, at DANIDA forholder sig aktivt, kritisk og konstruktivt til strategierne og rapporteringer på området. DANIDA skal bruge tid på at vurdere organisationernes tilgang og reelle styrke på området og kunne navigere sikkert i evalueringen af denne del af RAM’en.

Vi er på den første del af rejsen, og det forløber ikke fuldstændigt smertefrit, men hjælper organisationerne og DANIDA hinanden med at finde den rette metode, så er der meget af vinde for alle. Også verdens fattigste.