Friis Bach: Flere klare krav til NGO'er

Indimellem bliver tingene en vane. Der vokser traditioner frem. Måder at gøre tingene på. Sådan har det også været med Danmarks udviklingssamarbejde. Det er en meget stor maskine. Den kører, den er velsmurt, men under 10 års borgerlige styre blev der kun skiftet reservedele.

I dag er vi ved at bygge en helt ny maskine. Det startede med den nye lov og strategi, der for alvor satte menneskerettighederne i front i det danske udviklingssamarbejde. Det var arbejdstegningen. Nu bygger vi maskinen.

Det får betydning for alle dele af Danmarks bistandsarbejde. De centrale principper om åbenhed, deltagelse, ansvarlighed og anti-diskrimination skal forme samarbejdet med alle aktører.

Det får også konsekvenser for de danske folkelige foreninger. Under VK-regeringen valgte man den nemme løsning. Foreningerne fik nogenlunde lige meget i støtte. Det er nu fortid. Fremover vil foreningerne blive belønnet - eller straffet - ud fra klare kriterier for, hvor godt de gør det.

Penge til de bedste
Vi startede med det humanitære område. Tidligere kunne man opleve, at udmeldingen om nye katastrofepenge til folkelige foreninger skete i en pressemeddelelse uden ansøgningsrunder, kriterier eller åbenhed. I dag melder vi beløbet ud, med klare kriterier, og giver mulighed for, at alle folkelige foreninger med humanitære partnerskabsaftaler kan komme med deres bud på at give nødhjælp til Syrien eller Sydsudan. Der bliver givet point, og de bedste ansøgninger bliver belønnet.

Omstillingen går ikke helt stille af. I efteråret gik Dansk Røde Kors i pressen med markant kritik, da de ikke fik det fulde beløb, de havde søgt om til indsatsen i Syrien. Men sådan vil det være. Dansk Røde Kors er dygtige og havde skrevet en god ansøgning, men det var ikke den bedste. Vi kunne hjælpe flere mennesker i Syrien ved at prioritere andre foreninger. Det er mit ansvar, at flest mulig får den bedste hjælp.

Vi vil måle på rammer og resultater, men frigøre dem til indsats og implementering. Det er derfor, vi vil give langt flere foreninger rammeaftaler.

Christian Friis Bach
Udviklingsminister (R)

På længere sigt har jeg sagt meget klart, at vi kun vil give nødhjælp i akutte katastrofer gennem organisationer, der er certificeret ud fra den centrale nødhjælpsprincipper, der har tilstrækkelig kapacitet, og som deltager i det internationale samarbejde. Vi vil ikke acceptere en situation som i Haiti efter jordskælvet. Her strømmede hundredvis af foreninger til, især fra USA, mange uden viden, kapacitet eller erfaringer i nødhjælpsarbejdet.

Åbenhed, ansvarlighed, samarbejde
Også på det langsigtede udviklingsarbejde vil der blive stillet mere klare og kontante krav til de folkelige foreninger. Det vil være krav til åbenhed om penge, principper og programmer, både når det går godt, og når det går galt. Vi vil kræve åbenhed om korruptionssager. Det er den eneste måde, vi på lang sigt kan bekæmpe korruptionen.

Der vil være krav til ansvarlighed, ikke kun over for os og de danske skatteydere, men i stigende grad overfor de fattige mennesker, der har ret til at få hjælp. Det kræver, at foreningerne har klare beslutningsstrukturer, at de inddrager fattige mennesker i deres beslutninger og har klagemekanismer, så borgere i både Danmark og i verdens fattige lande kan sige fra, hvis det går galt.

Der vil være krav til samarbejde. Mange foreninger er med i internationale netværk, men udnytter ikke de effektivitetsgevinster, det kan give i form af fælles kontorer, fælles programmer, fælles politikudvikling, fælles evalueringer og økonomi. Flere af foreningerne har taget modige skridt til at slå sig sammen, men her forventer vi yderligere fremskridt. Når private virksomheder kan udnytte stordriftsfordele og fusioner, så kan folkelige foreninger også gøre det.

Ejerskab til gengæld
Det, vi til gengæld lover, er øget fleksibilitet og ejerskab. Foreninger, der kan opfylde de grundlæggende krav til et effektivt udviklingssamarbejde, skal have øget fleksibilitet til selv at planlægge og gennemføre deres arbejde. Det er igen centralt i en rettighedsbaseret tilgang. Vi vil måle på rammer og resultater, men frigøre dem til indsats og implementering. Det er derfor, vi vil give langt flere foreninger rammeaftaler. Det vil fjerne bøvl og bureaukrati, og reducere antallet af programansøgninger og rapporteringer. Men det vil blive erstattet af klare og kontakte krav til foreningernes resultater.

Det er rettighedsbaseret udvikling i praksis. Det er den nye udviklingsmaskine, vi er ved at bygge op. Vi ved, de danske foreninger kan levere. De er dygtige, engagerede og ansvarlige. Men sammen kan vi gøre det endnu bedre. Derfor tør vi godt gå i gang.