Global Aktion: Stop med at udkonkurrere småbønder i Afrika

Af Eigil Johannisson og Caroline Bjerglund Andersen
Researchere hos Global Aktion (tidl. Afrika Kontakt)

EU’s landbrugsstøtte har muliggjort en omfattende dumping af europæiske fødevarer på det afrikanske marked til langt under de lokale priser.

Landbrugsstøtten er lige nu under forhandling, men kun hvis vi vælger politikere til EU-parlamentet, der er villige til at sætte handling bag ordene, kan vi få en støtte til landbruget, der er fair og klimavenlig.

Over en tredjedel af EU’s budget går til landbrugsstøtte, hvilket svarer til svimlende 430 milliarder kroner om året. Som det ser ud i dag, favoriserer den primært store, eksporterende landbrug og undergraver den lokale fødevareproduktion i Afrika, der ellers giver arbejde til millioner.

Dumping af mælkepulver
I Vestafrika har EU’s landbrugsstøtte særligt haft negative konsekvenser for den lokale mælkeproduktion, og her har danske virksomheder spillet en aktiv rolle. Eksempelvis Fan Milk International, der har hovedsæde i Danmark.

Firmaet sælger is og andre mejeriprodukter i Vestafrika. De har fabrikker i Vestafrika, og det ville derfor synes naturligt, at de fik mælk fra lokale mælkebønder. Det gør Fan Milk International imidlertid ikke.

Løsningen er ikke at afskaffe støtten helt, men at målrette den mod mindre og mere klimavenlige landbrug, der producerer mad til EU.

Eigil Johannisson og Caroline Bjerglund Andersen
Researchere hos Global Aktion

I stedet importerer de mælkepulver udefra, og hele 90 procent kommer fra EU. Det skyldes særligt EU’s landbrugsstøtte, der gør det europæiske mælkepulver billigere end at købe mælk fra de lokale mælkebønder.

Dumping af mælkepulver i Vestafrika er blot et ud af mange eksempler på, hvordan EU’s landbrugsstøtte gør, at europæiske landmænd kan dumpe deres landbrugsvarer til kunstigt lave priser på markeder uden for EU.

Undergravende landbrugsstøtte
Det kan lade sig gøre, fordi hvert ton europæisk mælk gennemsnitligt er støttet med 500 kroner. For eksempel i Burkina Faso koster en liter lokal mælk det, der svarer til 7 kroner, mens en liter mælk lavet på importeret mælkepulver koster 3 kroner.

Landbrugsstøtten har bidraget til en voldsom stigning i eksporten af fødevarer fra EU. Mellem 2005 og 2015 er der for eksempel sket næsten en fordobling af eksporten fra EU til Vestafrika. Der er mælkebønder i Vestafrika, men de kan ikke konkurrere med priserne på den importerede mælk.

Afrika har brug for at udvikle deres egen lokale produktion for at skabe arbejdspladser og værdi i regionen, og FN’s Verdensmål sætter som målsætning, at vi styrker småbønder lokalt, men landbrugsstøtten undergraver det. Hvis vi vil tage Verdensmålene alvorligt, så må vi reformere landbrugsstøtten grundlæggende.

Der er flere problemer med landbrugsstøtten. Dels er den så omfattende, at den skævvrider konkurrencen mellem europæiske landbrug og bønder uden for EU. Dels måden den er indrettet på.

Støtten favoriserer store, typisk eksporterende landbrug. Cirka 72 procent af landbrugsbudgettet er direkte støtte til landmændene – ofte kaldet hektarstøtte, fordi størstedelen af støtten gives på baggrund af arealet, landmanden har.

Bæredygtigt landbrug
I EU går 80 procent af den direkte støtte til kun 20 procent af landmændene. Det er altså en mindre gruppe af store, eksporterende landbrug, der særligt nyder godt af støtten.

Landbrugsstøtten er under forhandling, og et nyt budget vil starte i 2021. Men selvom støtten ser ud til at blive mindre, så vil det ikke være tilstrækkeligt til at løse problemet.

De danske partier, bortset fra Dansk Folkeparti, ønsker da også at reformere landbrugsstøtten, men der er brug for grundlæggende ændringer, hvis vi skal skabe et mere bæredygtigt landbrug, der konkurrerer på fair vilkår.

Løsningen er ikke at afskaffe støtten helt, men at målrette den mod mindre og mere klimavenlige landbrug, der producerer mad til EU. De store industrielle landbrug kan fortsætte med at eksportere, men må gøre det på markedsvilkår.

Effekten af landbrugsstøtten forstærkes, da afrikanske stater har ringe muligheder for at beskytte og opbygge eget landbrug.

Grundlæggende ændringer
Handelsaftalerne mellem EU og afrikanske lande indebærer eksempelvis, at der kun må lægges fem procent told på import af mælkepulver. Dermed har de afrikanske stater ikke mulighed for at beskytte deres lokale markeder mod dumping af landbrugsvarer fra EU. 

EU fører i dag en landbrugs- og handelspolitik, som hæmmer udviklingen af en stærk og bæredygtig landbrugssektor i Afrika. Hvis politikerne virkelig ønsker at tage fat om årsagerne til fattigdom i Afrika, så må både handelsaftalerne og EU’s landbrugsstøtte ændres grundlæggende.

Vi må nedbringe og omlægge landbrugsstøtten, så den primært går til mindre bæredygtige landbrug, der leverer til det europæiske marked. På den måde kan vi sætte en stopper for, at vi udkonkurrerer småbønderne i Afrika.