Debat

Care: Kun politisk handling kan afværge den alarmerende klimatrussel

DEBAT: Sidste år flygtede over 16 millioner mennesker fra klima og voldsomt vejr, og det er blot en af flere årsager til, at klimaet skal tænkes ind i udviklingsbistanden, skriver Rasmus Stuhr Jakobsen.

Rasmus Stuhr Jakobsen håber, at politikerne vil integrere klimaindsatsen i Danmarks udviklingsbistand. 
Rasmus Stuhr Jakobsen håber, at politikerne vil integrere klimaindsatsen i Danmarks udviklingsbistand. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Rasmus Stuhr Jakobsen
Generalsekretær, Care Danmark

Da jeg læste oplægget til denne debatrunde, ”Udviklingsbistanden er ikke, hvad den har været”, var min første reaktion, at det er den verden, bistanden skal skabe forandringer i, heller ikke. Da Danmark i 1949 for første gang gav et bidrag til FN’s udviklingsprogram, var rammerne og ikke mindst udfordringerne nogle helt andre.

I dag står vi som globalt samfund over for en alarmerende trussel af hidtil usete dimensioner. En trussel, som ikke skeler til hverken geografiske grænser, etnicitet eller spekulerer i økonomisk gevinst.

Den globale temperatur stiger, og i takt med den bliver konsekvenserne af klimakrisen tydeligere og mere ødelæggende. Havene stiger, enorme områder bliver ubeboelige og millioner af mennesker bliver hvert år tvunget til at flygte fra deres hjem i håbet om at kunne skabe en fremtid for deres børn.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Så nej, hverken de globale udfordringer eller den danske udviklingsbistand er, hvad de har været. Men hvordan tilpasser vi så den danske bistand til at modsvare den verden, den skal ud at arbejde i?

Kortsigtet symptombehandling
Som generalsekretær i Care, en konføderation, der arbejder med både humanitære og langsigtede udviklingsindsatser i 93 lande verden over, er der næppe nogen, der bliver overrasket over, at jeg mener, at danske udviklingskroner ikke skal dække udgifter til flygtningemodtagelse i Danmark.

At sige, vi ikke betyder noget i det store regnskab, er lidt som at bestille den dyreste ret på menuen for derefter at smutte fra regningen.

Rasmus Stuhr Jakobsen
Generalsekretær, Care Danmark

En verden, der aldrig før har oplevet så mange mennesker på flugt, kalder ikke på hegn og mure, og sandt lederskab betyder ikke, at man hytter sig. Det er ikke blot uanstændigt, det er også kortsigtet symptombehandling, der ikke løser de bagvedliggende årsager.

Jeg er ikke naiv og tror, at vi i Danmark har en størrelse, der gør, at vi kan løse alle verdens problemer og løfte på alle verdensmål. Men jeg mener, at vi skal udnytte vores ekspertise til at tage ansvar og gå forrest på netop de dagsordener, som vi er bedst til - præcis som vi gennem de senere år har gjort på verdensmål fem: ligestilling mellem kønnene.

Det samme kan og skal vi gøre med verdensmål 13: klima. Ikke kun fordi vi i den vestlige verden er dem, der har stået for langt størstedelen af den udledning, der har skabt klimaforandringerne, men også fordi det er det fornuftige og det smarte at gøre.

16 millioner på flugt
Når jeg siger, det er det fornuftige at gøre, så skyldes det blandt andet, at klimaforandringerne er en trusselsforstærker, der bidrager til at skabe den globale ustabilitet, som vi blandt andet gennem FN-systemet prøver at bekæmpe.

Klimaforandringerne gør ressourcerne knappe, beboelige områder færre og skaber konflikter og tvinger folk på flugt. Sidste år flygtede næsten 11 millioner mennesker fra krig og konflikt, mens over 16 millioner mennesker flygtede fra klima og voldsomt vejr.

Selvfølgelig vil der være omkostninger forbundet med en omstilling til en mere bæredygtig anvendelse af jordens ressourcer. Men udgifterne vil være minimale set i forhold til ikke at gøre noget og i stedet samle en regning relateret til fordrivelse og konflikt op. Desuden hjælper vi ikke danske virksomheder med fremtidige markedsandele i den grønne omstilling ved ikke at gøre nok. Politisk initiativ skal bane vejen, også for den økonomiske vækst.   

Det moralske incitament til at løfte særligt på klima vil jeg lade være op til hver enkelt at vurdere. Men lad mig blot nævne, at selvom vi i Danmark ganske rigtigt står for 0,1 procent af den samlede globale udledning, så har en dansker en 50 procent større klimabelastning end den gennemsnitlige verdensborger. At sige, vi ikke betyder noget i det store regnskab, er lidt som at bestille den dyreste ret på menuen for derefter at smutte fra regningen.

Så kære politikere. Da DR i den første partilederrunde spurgte, hvem der gør mest for klima, meldte stort set alle sig på banen. Jeg håber, I gør det samme, når det kommer til at tænke klimaindsatsen ind i udviklingsarbejdet. Her kan vi for alvor gøre en forskel.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rasmus Stuhr Jakobsen

Adm. direktør og generalsekretær, Care Danmark, forperson, Globalt Fokus
cand.scient.soc., (RUC 2003)

0:000:00