Debat

Kvinfo: Vi skal have højere ambitioner for ligestilling i lovgivningsarbejdet

Ministerierne er forpligtede til at vurdere alle nye lovforslag, om de kan få betydning for ligestillingen. Den slags ligestillingsvurderinger har stort potentiale for at fremme ligestilling og stoppe utilsigtede konsekvenser. Desværre er systemet i Danmark præget af uklare vejledninger, manglende tilsyn og manglende politisk fokus, skriver Henriette Laursen.

Kun 15 procent af de danske lovforslag blev ligestillingsvurderet sidste folketingsår, skriver Henriette Laursen.
Kun 15 procent af de danske lovforslag blev ligestillingsvurderet sidste folketingsår, skriver Henriette Laursen.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Henriette Laursen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Regeringen udgav i begyndelsen af oktober sit lovprogram, som lister lovforslag til fremsættelse i det kommende år. Det spænder vidt fra opgradering af Øresundsbanen og anlæg af en tredje Limfjordsforbindelse til ændring af lov om hold af dyr, dyrevelfærdsloven og lov om foderstoffer.

Kan disse lovforslag få betydning for ligestilling? Det kan være svært at svare på. Ikke desto mindre er det et spørgsmål, som ministerierne er forpligtet til at besvare ved at foretage en ligestillingsvurdering.

Love påvirker ligestilling

Love kan have mere betydning for ligestillingen, end man måske umiddelbart forestiller sig. Tænk på, at kvinder for eksempel oftere bruger offentlig transport end mænd, og at mænd spiser mere kød end kvinder.

Derfor kan lovforslag om fødevarer eller infrastruktur ramme mænd og kvinder forskelligt og have positive eller negative konsekvenser for ligestillingen.

Når industristandarder udvikles med udgangspunkt i mænds kroppe og behov, risikerer man utilsigtet at stille kvinder dårligere. Hvilket i yderste konsekvens kan koste liv

Henriette Laursen
Direktør, Kvinfo

Kvinfo udgav for nyligt en analyse af ministeriernes arbejde med ligestillingsvurdering af lovforslag.

Ligestillingsvurderinger af lovforslag foretages ved først at vurdere, om lovforslag kan forventes at have ligestillingsmæssige konsekvenser – den såkaldte relevanstest.

Hvis det vurderes relevant, skal der foretages en vurdering, om lovforslaget har positive eller negative ligestillingsmæssige konsekvenser – altså en ligestillingsvurdering.

I det seneste folketingsår blev alle lovforslag for første gang relevanstestet, som ministerierne er forpligtet til. Det er en meget positiv udvikling i forhold til folketingsåret 2019/2020, hvor kun halvdelen af lovforslagene blev relevanstestet.

Alligevel bliver der stadig kun lavet egentlig ligestillingsvurdering af 15 procent af lovforslagene. Og selv om det er det højeste antal hidtil, er der god grund til at regne med, at der er et forbedringspotentiale.

Sundhedsministeriet har eksempelvis ikke fundet det relevant at foretage en ligestillingsvurdering af L 102, som indeholder skærpet straf for ulovlig omskæring af drengebørn. I Kvinfo har vi svært ved at se, hvordan en sådan lov kan undgå at have ligestillingsmæssige konsekvenser.

Læs også

Uklare vejledninger og manglende tilsyn

Hvis ministerierne i højere grad lever op til kravet om at foretage ligestillingsvurderinger, har det stort potentiale for at fremme ligestilling og stoppe utilsigtede konsekvenser.

Når industristandarder for ting som medicin, skurvogne, militært materiel eller trafiksikkerhed udvikles med udgangspunkt i mænds kroppe og behov, risikerer man utilsigtet at stille kvinder dårligere. Hvilket i yderste konsekvens kan koste liv.

Alle ministerier bør indarbejde ligestillingsvurdering og brug af relevante kønsopdelte data, når de udarbejder lovforslag

Henriette Laursen
Direktør, Kvinfo

Der findes mange eksempler på sådanne problematikker, hvilket blandt andet er godt belyst i Caroline Criado Perez’ bog Usynlige Kvinder.

Ligestillingsvurderinger af lovforslag kan være med til at undgå sådanne utilsigtede konsekvenser.

Desværre er systemet i Danmark præget af uklare vejledninger, manglende tilsyn og manglende politisk fokus.

Det viste Kvinfos analysenotat fra februar, som kortlagde systemet og kom med en lang række anbefalinger til, hvordan det kan forbedres.

Kvinfo anbefaler blandt andet, at alle ministerier indarbejder ligestillingsvurdering og brug af relevante kønsopdelte data, når de udarbejder lovforslag.

Vi anbefaler også, at Folketinget indfører krav om at udføre tilsyn med ligestillingsvurderinger, samt at ligestillingsministeren får udarbejdet en ny vejledning om ligestillingsvurdering.

Lad det nuværende folketingsår blive året, hvor vi hæver ambitionerne for ligestilling i lovgivningsarbejdet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henriette Laursen

Direktør, Kvinfo
cand.jur. (Aarhus Uni. 1993)

Marie Bjerre

Digitaliseringsminister og minister for ligestilling, MF (V)
cand.jur (Københavns Uni. 2011), LL.M. fra UC Berkeley 2016

0:000:00