Kommentar af 
Mattias Söderberg

Mattias Söderberg: Det lokale klimaengagement er nøglen til succes

KOMMENTAR: På topmødet om klimatilpasning holdt verdensledere engagerede taler. Deres relativt nye interesse for klimatilpasning er velkommen og nødvendig, men langt fra nok, skriver Mattias Söderberg.

USA's klimatalsperson, John Kerry, holdt tale på klimatopmødet, hvor deltagerne præsenterede løsninger, som skal hjælpe fattige med hurtig tilpasning, skriver Mattias Söderberg.
USA's klimatalsperson, John Kerry, holdt tale på klimatopmødet, hvor deltagerne præsenterede løsninger, som skal hjælpe fattige med hurtig tilpasning, skriver Mattias Söderberg.Foto: Susana Vera/Reuters/Ritzau Scanpix
Mattias Söderberg
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Klimaforandringerne er en realitet. Vi er derfor nødt til at tilpasse os og leve med det nye klima.

Men klimatilpasning bliver ofte sparket til hjørne i klimadebatten. Det er ikke højeste prioritet på de store klimatopmøder, og det får også mindre økonomisk støtte end grønne CO2-reducerende projekter og tiltag.  

FN's miljøorganisation, Unep, vurderer, at der årligt er brug for 70 milliarder dollar for at hjælpe ulandene med klimatilpasning. Samtidig viser de seneste tal, at penge til tilpasning kun løber op i cirka 15 milliarder dollar. Omregnet mangler der med andre ord 350 milliarder kroner.

Derfor var det globale topmøde om klimatilpasning, som fandt sted 25. og 26. januar, vigtigt. Ikke mindst for verdens fattigste, der allerede kæmper med for eksempel stigende temperaturer, tørke, sult, oversvømmelser og orkaner. Og som ikke kan vente på, at vi får gennemført en grøn omstilling i vores del af verden.

Fakta
Mattias Söderberg (født 1974) arbejder som klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp og er formand for klimaarbejdet i ACT Alliance, Folkekirkens Nødhjælps globale alliance med medlemmer i 140 lande.

Kommentaren er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

På topmødet holdt verdensledere som Tysklands kansler, Angela Merkel, Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, Indiens premierminister, Narendra Modi, og USA's nye klimatalsperson, John Kerry, alle engagerede taler.

Deres relativt nye interesse for klimatilpasning er velkommen og helt nødvendig. Men en øget interesse er ikke nok. Det er nu tid til handling, og ved topmødet præsenteredes også en lang række konkrete løsninger, som kan hjælpe fattige mennesker med hurtig tilpasning. 

Det handler ikke mindst om at inddrage lokale aktører i arbejdet med klimatilpasning

Mattias Söderberg

Det handler ikke mindst om at inddrage lokale aktører i arbejdet med klimatilpasning. Lokalbefolkningen i områder, der bliver ramt af oversvømmelser, vil for eksempel selv tage mange initiativer for at undgå de største skader. Gennem støtte til deres arbejde kan vi bidrage til en øget og langsigtet effekt, og samtidigt sikre et lokalt ejerskab. 

Ved topmødet præsenterede den globale kommission for klimatilpasning, som er ledet af Ban Ki-moon og Bill Gates, otte principper for lokal klimatilpasning.

Principper, som bistandsorganisationer skal følge for at sikre og forankre støtten hos lokale aktører, så de bliver involveret i planer, beslutninger og gennemførelse af klimatilpasningsprojekter.

Læs også

Folkekirkens Nødhjælp har fulgt udviklingen af de otte principper tæt. Vi var også en af organisationerne, der skrev under på principperne ved topmødet.

Blandt de andre underskrivere var blandt andet det irlandske og britiske modsvar til Danida og de internationale alliancer af WWF og Red Barnet. Vi håber selvfølgelig, at andre bistandsorganisationer også vil støtte op.

Klimaforandringerne er en udfordring, men en udfordring, som vi kan håndtere, hvis vi finder de rigtige løsninger.

-----

Mattias Söderberg (født 1974) arbejder som klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp og er formand for klimaarbejdet i ACT Alliance, Folkekirkens Nødhjælps globale alliance med medlemmer i 140 lande. Kommentaren er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mattias Söderberg

Chefrådgiver, Folkekirkens Nødhjælp, klummeskribent, medlem, Udviklingspolitisk Råd, formand, klimaarbejdet i ACT Alliance
cand.scient.pol. (Lunds Uni. 2002)

0:000:00