MMGI: Innovation er den nye udviklingsmotor

Af Marianne Haahr
Projektdirektør, Monday Morning Global Institute

Import af knowhow og eksport af skabt værdi har i korte træk været fortællingen om Afrika, men ikke længere. I den nye globale økonomi rejser Afrika sig gennem innovation. Kenya er det første land, som vil udbyde statsobligationer over mobilen til almindelige borgere, Afrika er allerede verdensmester i mobile penge og innovative forretningsmodeller, som når helt ud til de fattigste med løsninger, som sætter skub i udvikling. Entreprenører på kontinentet formår at tiltrække kapital.

Ifølge Disrupt Africa tiltrak 125 teknologi start-ups sidste år i Afrika 185,7 millioner dollars. Og deres ambitioner er, at afrikansk innovation springer over Middelhavet til den europæiske forbruger og ud i resten af verden. Kort sagt er innovation som ny udviklingsmotor en global tendens, som skal informere formuleringen af en moderne dansk udviklingspolitik.

Globale tendenser skaber pres på udviklingsbistanden, men intet er så produktivt som en krise til at sætte gang i innovation – også af udviklingspolitikken.

Presset stiger
Den storm, som rammer dansk udviklingsbistand i disse år, kan ikke sammenlignes med almindelig turbulens, som driver over, blot vi venter længe nok. Den rammer fra mange retninger samtidig. Nedefra er udviklingspolitikken presset af en svækket opbakning i befolkningen, det samme gælder oppefra, hvor få på Christiansborg er parate til at kæmpe for bistandskronerne, når flygtningekrisen raser og sender pengene til asylcentre i Danmark frem for ud i verden. De to pres er ikke breaking news, men alligevel medvirkende årsager til krisen.

Fra siden kommer presset fra de spillere, som positionerer sig som socialkapitalister. Store spillere tilbyder impact investeringer, som er investeringer med sociale afkast, og det samme gør nye digitale crowd funding platforme som Emerging Crowd. Alle tilbyder de investeringer, som både lover at gøre verden til et bedre sted, og som luner på bankbogen. Det er ikke filantropi, men feel good-effekten, for investoren er den samme.

Den storm, som rammer dansk udviklingsbistand i disse år, kan ikke sammenlignes med almindelig turbulens, som driver over, blot vi venter længe nok. Den rammer fra mange retninger samtidig.

Marianne Haahr
Projektdirektør, Monday Morning Global Institute

Dertil skal lægges det pres, som Karen Hækkerup præcist sætter fingeren på, nemlig at afrikanske pionermarkeder ikke længere udelukkende kan erobres gennem lav pris og effektiv distribution. Det er markeder, som gerne vil importere den knowhow, de mangler, men som kræver, at investeringerne skaber målbare resultater på den sociale bundlinje for landet. Presset for at vise resultater er stigende.

Globale pres åbner muligheder
Udplukket af globale tendenser skaber et pres, men åbner også et strategisk mulighedsrum for at opgradere udviklingspolitikken. Det første pres med vigende opbakning er en mulighed for nytænkning. Opbakningen skal komme fra generation Y (unge, som er født mellem 80’erne og midt 2000), som ifølge et studie giver mindre til velgørenhed end andre generationer, men som er mere tilbøjelige til at tage værdibaserede valg.

Y’erne vil hellere dele end at give, de vil give mere end penge, og så er de vilde med crowdfunding. De gider ikke poleret professionel PR, men de vil se rigtige mennesker bag organisationer, ministerier og projekter. Her ligger en kæmpe mulighed for en mere åben udviklingspolitik, som crowdsourcer idéer, løsninger og midler.

Presset fra de sociale kapitalister ser ud til at stige, i takt med at impact investeringer tager til i styrke. Men ifølge Globale Netværk for Impact er det kun tre procent af alle impact investeringer i Vestafrika, som kommer fra private investorer, resten kommer fra finansielle udviklingsinstitutioner. Og 54 procent går til kun to lande, Ghana og Nigeria.

For Østafrika udgør de private investeringer en større andel, men vækstpotentialet er enormt. Her ligger en stor mulighed for udviklingsbistanden i at forbedre økosystemet for impact investeringer og dermed bidrage til at få flere investeringer med sociale afkast til kontinentet.

Værktøjer til tiden
Og nu tilbage til udgangspunktet om at Afrika udvikler sig gennem innovation. Den tendens rummer store muligheder for at forbedre liv samtidig med at skabe nye typer af partnerskaber mellem virksomheder og civilsamfundsorganisationer, både lokale, danske og internationale. Muligheden ligger i at gøre såkaldt omvendt innovation til et redskab i den fremtidige udviklingspolitik.

Konceptet handler om at vende udviklingen af løsninger på hovedet, så virksomheder og organisationer ikke udvikler ideer, koncepter og produkter på hjemmemarkederne, men i stedet skaber innovationen på pionermarkederne, så løsningerne er designet til at imødekomme lokale behov, være robuste, effektive og billige.

Omvendt innovation er endda en farbar vej til også at vinde resten af verden, da alle gerne vil have billige, effektive og robuste løsninger. Her er en tilgang, som kan bidrage til at tage dansk udviklingspolitik ind i en fremtid, hvor innovation skaber delt værdi for organisationer, mennesker og for markeder ude og hjemme.

Nye redskaber i den politiske værktøjskasse for fremtiden kan være innovationsfremstød som et tillæg til eksportfremstød. Det kan være innovationsplatforme, hvor lokale, danske og alle andre med gode idéer til løsninger kan byde ind. En udviklingspolitik baseret på åben innovation kan slå rødder i samfundet gennem øget ejerskab og engagement både ude og hjemme.