Kommentar af 
Mogens Lykketoft

Mogens Lykketoft: Indiens politiske kurs gør det vanskeligt at sætte demokratiet på formel

Vesten rækker ud til demokratier som Indien for at danne front mod autokratiske styrer. Men det er vanskeligt at opdele verdens lande entydigt efter den inddeling, skriver Mogens Lykketoft.

Den politiske udvikling i Indien illustrerer vanskelighederne ved at opdele verden i demokratier og autoritære systemer, skriver Mogens Lykketoft.
Den politiske udvikling i Indien illustrerer vanskelighederne ved at opdele verden i demokratier og autoritære systemer, skriver Mogens Lykketoft.Foto: Mark Garten/UN Photo
Mogens Lykketoft
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I august for otte år siden rejste jeg som snarlig formand for FN’s generalforsamling til Delhi for at mødes med Indiens ret nyligt tiltrådte premierminister Narendra Modi. Formålet var at diskutere FN’s dagsorden for det følgende år med verdensmål og klimaaftale.

Modi fremstod som en handlekraftig og velorienteret statsleder, der forstod disse udfordringer og havde blik for, at energi fra sol og vind ikke bare var forudsætningen for at bremse den globale opvarmning, men også et billigt alternativ til mere kul, olie og gas i hans land, hvor en stor del af befolkningen stadig mangler at blive koblet på elnettet.

Jeg havde i New York et godt samarbejde med Indiens FN-ambassadør og mødte Modi igen under generalforsamlingen.

Under Modis fortsatte ledelse er Indiens betydning på den internationale scene stærkt voksende i takt med god økonomisk vækst – og landet har nu overhalet Kina og er verdens mest folkerige med over 1.400 millioner indbyggere. Indiens økonomi er dog nok kun en fjerdedel så stor som Kinas.

En demokratisk verden kan næppe nogensinde realiseres fuldt ud

Mogens Lykketoft

Men planen om at sikre rent vand til alle er i god fremgang, og Danmark er et af de mange lande, der gerne vil ind på det voksende indiske marked – ikke mindst med bidrag til klimavenlig vedvarende energiforsyning.

Derfor har der også både været dansk statsministerbesøg i Indien og indisk premierministerbesøg her. Ved disse lejligheder blev der talt rosende om det indiske demokrati.

Netop i sidste uge var premierminister Modi så på besøg hos præsident Biden i Washington, hvor der også blev talt til forestillingerne om et møde mellem ’verdens ældste og verdens mest folkerige demokrati’.

Indien har aldrig været et perfekt demokrati, hvor alle menneskerettigheder i praksis blev sikret. Opgøret med kastesystemet er ikke ført igennem, og ude på landet styres megen stemmeafgivning af de store jordbesidderes anbefalinger til deres undersåtter.

Men modsat de fleste andre lande i det globale syd har indiske regeringer siden uafhængigheden i 1947 uden undtagelse skiftet i overensstemmelse med vælgerflertallets ønsker.

Modi er imidlertid i spidsen for en hindunationalistisk bevægelse, der historisk har rummet mange militante fanatikere. Det var én af dem, der i 1948 myrdede Indiens frihedshelt Mahatma Gandhi.

Læs også

Da Modi i sin fortid var førsteminister i delstaten Gujarat greb han ikke i tide ind mod en større massakre mod de lokale muslimer. Under hans styre i hele Indien, de seneste ni år, diskrimineres i stigende grad Indiens 200 millioner store muslimske befolkning.

Desuden er resterne af det lokale selvstyre for det muslimske befolkningsflertal i Kashmir afskaffet, og der er lukket op for hindu-bosættere i en konflikt, der har sørgelige lighedspunkter med Israels besættelse af de palæstinensiske områder. 

Det er ligeledes et demokratisk problem, at Modis regering systematisk søger magt over meningsdannelsen ved at sætte sig på hidtil magtkritiske medier og få kontrol over de hidtil uafhængige domstole.

Oppositionslederen er lige blevet fradømt retten til at stille op ved de kommende valg på grundlag af en lidt hård kritik af premierministeren.

Derfor er der ikke grundlag for ros fra hverken Mette Frederiksen eller Joe Biden for Indiens respekt for demokratiske idealer.

I EU har Polen kedelige pletter, og Ungarn er reelt et autoritært system

Mogens Lykketoft

Måske skulle man nøjes med at konstatere en egeninteresse i større samkvem og samhandel – og ønske i et eller andet omfang at have Indien på Vestens side i magtspillet med Kina og modstanden mod Ruslands angrebskrig mod Ukraine.

USA har desuden en stærk interesse i at erstatte Indiens traditionelle våbenkøb i Rusland med egne leverancer.

Den politiske udvikling i Indien er én illustration af vanskelighederne ved at opdele verden i demokratier og autoritære systemer. Biden inviterer verdens demokrater til at danne front mod autokrater. Men det er vanskeligt at opdele verdens lande entydigt efter den skabelon.

Der er alvorlige brister i pressefriheden og de uafhængige domstole hos en lang række formelt demokratiske lande. Mange lande har valgsystemer, der systematisk begunstiger den side, der lige nu regerer og rummer stor risiko for at et mindretal i folket bliver til et flertal i parlamentet.

I EU har Polen kedelige pletter, og Ungarn er reelt et autoritært system, hvor et vælgerflertal stilles over for uhyre vanskeligheder ved at komme af med Orban igen. Verden over er korruption, fortrin for særinteresser, vælgerundertrykkelse med videre reelle problemer for fair valgudfald.

Hvis Trump gentager sejren fra 2016 og – med færre stemmer nationalt end modkandidaten – bliver lovligt valgt præsident igen, så er ’verdens ældste demokrati’ på vej ned ad samme glidebane.

Uanset dette vil vi klamre os til USA for at fastholde deres garanti til os mod angreb fra Rusland. Men et genvalg af Trump kan betyde, at der ikke længere bliver nogen sikkerhedsgaranti at klamre sig til.

For ikke at blive misforstået: Jeg ønsker at flest muligt af verdens lande bliver velfungerende demokratier, der ligner Norden. Vi skal aldrig opgive at inspirere ved vores eksempel.

Men efter udfaldet af krigene i Afghanistan og Irak er vi forhåbentlig både i USA og Europa vaccineret mod at tro, at vi ved invasioner i fjerne lande kan eksportere demokrati.

Læs også

Demokrati og fundamentale menneskerettigheder udvikles indefra gennem generationers kamp, og en demokratisk verden kan næppe nogensinde realiseres fuldt ud. Lige nu går det tværtimod den gale vej ude i verden.

Efter et nederlag for Rusland i angrebskrigen i Ukraine og et efterfølgende systemskifte, dér kan vi måske håbe, at FN-idealerne kan genvinde styrke, fordi stormagterne – uanset om de styres demokratisk eller autoritært – kan enes om ikke at ændre hverken landegrænser eller nabolandenes politiske systemer gennem krig, men derimod handle sammen og udvikle fælles klimaløsninger.

Det burde USA, Kina, Indien og Europa kunne enes om på tværs af forskellige styreformer og indbyrdes konkurrence og interessekonflikter. Det er de mulige grundpiller til at genskabe en verdensorden, der igen forankres i FN.  

Og det er bedre med én – ufuldkommen – verdensorden end to eller flere, der ledsages af nye kolde krige, som altid rummer risikoen for at ende med at blive varme.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mogens Lykketoft

Formand, Energinet Danmark, fhv. formand for Folketinget, fhv. MF (S), fhv. udenrigs- og finans- og skatteminister, fhv. partiformand, fhv. formand, FN's generalforsamling
cand.polit. (Københavns Uni. 1971)

Narendra Modi

Premierminister, Indien
statsvidenskab

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

0:000:00