Oxfam Ibis: 'gentleman-aftaler' i IMF og Verdensbanken holder udviklingslande uden for indflydelse

DEBAT: FN’s Verdensmål fejres i nær og fjern, men spørgsmålet er, om IMF lever op til mål 16 om, at udviklingslandenes deltagelse i internationale institutioner skal styrkes, og at organisationerne skal være mere gennemsigtige, inkluderende og repræsentative, skriver Kristian Weise.

Af Kristian Weise
Generalsekretær, Oxfam IBIS

De sidste uger er én af verdens mest magtfulde stillinger blevet besat.

Men kun få mennesker ved helt præcist, hvad der er foregået i de lukkede kontorer i Paris, Bruxelles og Washington, da bulgareren Kristalina Georgieva blev udpeget som ny chef i Den Internationale Valutafond (IMF) tirsdag 1. oktober.

IMF formidler lån og hjælpepakker til lande, der er i økonomisk stormvejr eller på anden måde under makroøkonomisk pres, hvad end det er Grækenland eller Ghana.

Og med en ’lånekraft’ på mere end 6.000 milliarder kroner er det en af mægtigste internationale organisationer, der gennem de seneste årtier har været med til at bestemme, om en lang række kreditorlande har kunnet bruge penge på sundhed, uddannelse og pensioner.

Selvom Georgieva lader til at være et stærkt kort – hun har en flot karriere bag sig i blandt andet Europa-Kommissionen og Verdensbanken, og har et ry for at være særligt engageret i bæredygtighed, klima og kvinders ligestilling – er det problematisk, at kun én person reelt har været i spil til posten. - Og at afgørelsen om den faldt i kun en håndfuld regeringskontorer i Vesteuropa.

En "gentleman-aftale"
Sammen med Verdensbanken udgør IMF den ene af de såkaldte Bretton Woods-institutioner. Grundlagt i 1944 mod slutningen af Anden Verdenskrig skulle de sammen sikre en stabil, ny verdensorden baseret på internationalt samarbejde og frihandel, anført af Europa og USA.

For at sikre at magten blev koncentreret hos de europæiske og amerikanske ledere blev der uformelt givet hånd på en ”gentleman’s agreement”: lederen af Verdensbanken skulle altid være amerikaner, og lederen af IMF skulle altid være europæer.

Verdens to magtcentre lovede for al fremtid at stemme på hinanden.

Aftalen lever i bedste velgående. Det stod klart i marts i år, da libaneseren Ziad Hayek blev indstillet af sit hjemland til topposten i Verdensbanken. Han blev dog aldrig formelt overvejet.

Op til udvælgelsen blev den libanesiske regering presset af andre medlemslande til at trække nomineringen tilbage, og ved roret sidder nu David Malpass, der har en fortid i den kuldsejlede investeringsbank Bear Stearns og Donald Trumps finansministerium.

Verdensbanken har til formål at sikre udvikling i verdens fattigste lande og har som motto at bekæmpe fattigdom.

Men det er af amerikanerne ofte også blevet set som en institution med militær og sikkerhedspolitisk betydning, og det er således bemærkelsesværdigt, at en stor del af lederne af Verdensbanken har haft en fortid i det amerikanske forsvarsministerium.

Mest markant kom det til udtryk ved Robert McNamara, der sad i toppen af Verdensbanken fra 1968 til 1981, og som kom direkte fra stillingen som forsvarsminister i John F. Kennedys og Lyndon B. Johnsons regeringer.

Han fik det job, fordi Johnson udmærket vidste, at det hjælper på meget at have ”sin mand” i en Bretton Woods Institution.

Europa mangler at feje for egen dør
Den nye daglige bestyrer af IMF er også en person, der kommer til at få afgørende indflydelse på, hvilken retning verden kommer til at bevæge sig i økonomisk, socialt og politisk. Det ville være en gylden mulighed for at sikre tiltrængt indflydelse til udviklingslandene.

Men gentleman-aftalen sikrede, at det heller ikke kom til at ske denne gang.

Det er ikke klart, hvorfor pladsen gik til Georgieva fremfor andre, eller om nogen andre overhovedet blev overvejet. Processens lukkede døre og indbyggede nordlige dominans vidner om en ulighed, der kan spores tilbage til kolonitiden.

Det globale nord holder stædigt fast i sin magt over de største finansielle institutioner, som de fortsat er de største ’aktionærer’ i.

FN’s Verdensmål fejres i nær og fjern, men spørgsmålet er, om IMF lever op til mål 16. Et mål, der ikke alene slår fast, at udviklingslandenes deltagelse i internationale institutioner skal styrkes, men også at disse organisationer skal være mere gennemsigtige, inkluderende og repræsentative.

Fordelingen af de seneste Bretton Woods-topjobs viser, at USA og Europa stadig mangler at feje for egen dør.

Medlemslande skal have indflydelse
Bretton Woods-institutionerne bør have en gennemsigtig, demokratisk ansættelsesproces, hvor alle medlemslande har indflydelse samt reel mulighed for at opstille og få kandidater taget alvorligt.

Alt andet vækker minder om en tid, hvor nogle lande helt bevidst bestemte over andre, og er i øvrigt kontraproduktivt for flere af de formål, IMF og Verdensbanken har.

Danmark bør som engageret medlem af IMF efterspørge en mere retfærdig proces, der afspejler den udvikling, verden er i.

Stort tillykke til Kristalina Georgieva. Hendes udnævnelse er ikke et brud med gentleman-aftalen, men dog et vidnesbyrd om et udvidet, nyt Europa.

Men verden er nu engang større end Europa og USA, og globale finansielle institutioner bør afspejle det faktum.

Forrige artikel DIIS: Der er behov for en dosis realisme i debatten om blended finance DIIS: Der er behov for en dosis realisme i debatten om blended finance Næste artikel Globalt Fokus: Det er altafgørende, at blended finance kommer de fattigste til gavn Globalt Fokus: Det er altafgørende, at blended finance kommer de fattigste til gavn
Minister ser positivt på en pulje til studieture

Minister ser positivt på en pulje til studieture

PULJE: Mellemfolkeligt Samvirke foreslår regeringen at lave en særlig pulje til studieture, som skoler kan søge. ”Spændende forslag,” siger udviklingsministeren. Flere partier vil diskutere forslaget under forhandlinger om et prisloft på studieture.