Oxfam Ibis: Verdens fattigste børn har også ret til gratis uddannelse

Af Kristian Weise
Generalsekretær, Oxfam Ibis

Hvad sker der med fattige børns uddannelse, når private firmaer, som opererer efter samme forretningsmodel som McDonald's, Starbucks og andre globale virksomheder, pludselig skal stå for at drive skoler i verdens fattigste lande?

I udviklingslande verden over – fra Fillippinerne til Uganda og Liberia – er kommercielle firmaer i disse år i gang med at overtage skoler i stor stil. De tilbyder ekstremt billig, standardiseret undervisning, og på den måde kan de skære i udgifterne. Men formålet er klart: at tjene penge til investorerne.

Det betyder samtidig, at ambitionen om at gøre børnene til veluddannede, oplyste borgere i nogle af verdens svageste demokratier rykker i baggrunden. Og det er et kæmpestort problem. 

Lugten af profit
I mange af verdens fattigste lande er det offentlige uddannelsessystem så mangelfuldt, at det virker som en dejlig snuptagsløsning at udlicitere det hele til private firmaer – ligesom man gør med veje og byggerier.

Staten eller internationale donorer betaler en pose penge til en privat investor, der derefter får ansvar for at drive skolerne og løse alle de problemer, som det offentlige hænger på i dag.

De tilbyder ekstremt billig, standardiseret undervisning, og på den måde kan de skære i udgifterne. Men formålet er klart: at tjene penge til investorerne.

Kristian Weise
Generalsekretær, Oxfam IBIS

Det får i stigende grad såkaldte uddannelsesfirmaer, typisk fra USA eller Storbritannien, til at lugte profit.

Med penge fra landets uddannelsesministerium og udenlandske donorer i ryggen skaber de skoler, hvor fattige forældre "kun" skal betale mellem fire og otte dollars om måneden for, hvad der bliver solgt som en international kvalitetsuddannelse.

Uuddannede og underbetalte lærere
Som oftest bruger firmaerne derefter en standardiseret læseplan fra USA eller Storbritannien, som hverken tager højde for børnenes lokale sprog, kultur eller oplevelser.

Skolerne er ofte ikke registreret som skoler, men som firmaer. På den måde undgår de at skulle leve op til de sikkerheds- og hygiejneregler, som offentlige skoler skal følge.

Og måske mest alvorligt: de bruger uuddannede, underbetalte lærere, der med kun en 9. klasse eller en ungdomsuddannelse i hånde bliver placeret foran en klasse med intet andet end et par ugers kursus og en iPad med klare instrukser i hånden.

Lærere er den dyreste og vigtigste del af et uddannelsessystem. Så når man fjerner dem, er der gode penge at spare – at man så samtidig sparer kvaliteten af undervisningen væk er ikke noget, disse firmaer bekymrer sig om. 

Dertil kommer selve problemet med brugerbetaling. Selvom undervisningen kun koster et sted mellem fire og otte dollars om måneden, er det lidt af en formue for mennesker, der lever for under 1,25 dollars om dagen. Brugerbetalingen vil presse de fattigste børn ud af skolerne og dermed øge uligheden markant.

Stop kommercialiseringen af uddannelse
I Oxfam Ibis opfordrer vi den kommende udviklingsminister – ligegyldigt om han eller hun er fra blå eller rød blok – til at arbejde alle steder, fra Verdensbanken til globale uddannelsesalliancer, for at stoppe den omsiggribende kommercialisering af uddannelse.

Danmark skal gå forrest i kampen for at lave internationale regler, der beskytter alle børns ret til gratis kvalitetsuddannelse – også i verdens fattigste lande.

Firmaers søgen efter profit bør aldrig gå ud over verdens mest marginaliserede børn. Det ender med at koste alt for dyrt – for hvert enkelt barn, der ikke får den uddannelse, hun har ret til, og for de lande, der for at spare penge på kort sigt udliciterer hele deres fremtid.