Debat

Røde Kors: Ny præventiv metode redder liv i den tredje verden

DEBAT: Med moderne vejrstationer kan ny metode forudsige oversvømmelser og andre naturkatastrofer og dermed redde adskillige liv i tide, skriver Søren Bøllingtoft Knudsen.

Foto: Pressefoto: Dansk Røde Kors
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Søren Bøllingtoft Knudsen
Hovedbestyrelsesmedlem, Dansk Røde Kors

I dag venter nødhjælpsorganisationer ikke på, at storme har raset af. Med en ny metode aktiveres katastrofeindsatser, før ulykker rammer. Jeg har netop besøgt Malawi, der i foråret blev ramt af tre naturkatastrofer, som sendte tusinder på flugt. Nogle af dem før vandmasserne kom.

Metoden kaldes forecast-based financing og går i al sin enkelthed ud på, at hjælpen sættes ind, før katastrofer eskalerer. Rede kontanter uddeles til de familier, der ventes hårdest ramt, og sætter udsatte i stand til at forberede eller flytte sig, før det er for sent.

Dermed forebygges katastrofen. Og meget tyder på, at indsatser, der øger modstandskraften lokalt, er et effektivt supplement til traditionelle, reaktive metoder.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Verdens syvende fattigste land
Jeg er netop vendt hjem fra en rejse med Dansk Røde Kors til Malawi, verdens syvendefattigste land. Her står tusinder op med solen til et liv mellem sult og fejlernæring, tørst og stormflod, valgkamp og korruption, barnebrude og flerkoneri. Og lige så mange går i seng med usynlige farer: myg, der tager blod og giver malaria, termitter, der bygger skulpturer i det tørre landskab og river huse ned indefra, og ubeskyttet kærlighed, der spreder HIV.

Her har en kvinde 20 liter vand i en balje på hovedet og tre kilometer vandring forude. Hendes bare fødder på den varme, lerede jord finder vej mellem 3.000 år gamle baobab-træer og giftige røgsøjler fra brændende plastik. De kraftfulde farver og det konservative snit på hendes kjole står i skærende kontrast til kulissernes naturfarver. Hendes knæ og skuldre er behørigt tildækket, men kjolen bærer præg af, at stole er noget, der bruges lige så lidt som rengøring.

Jeg er netop vendt hjem fra en rejse med Dansk Røde Kors til Malawi, verdens syvendefattigste land. Her står tusinder op med solen til et liv mellem sult og fejlernæring, tørst og stormflod, valgkamp og korruption, barnebrude og flerkoneri.

Søren Bøllingtoft Knudsen
Hovedbestyrelsesmedlem, Dansk Røde Kors

Hendes duelige overarme har allerede løftet flere børn, men vidner mest om strabadserne ved det manuelle markarbejde. Hendes åbne hænder om hygiejnen, der både efter besørgelse og ved menstruation klares med tørre blade.

Hun går alene, da hendes børn, som hun har født stående ved et træ, er i børnehave, hvor de – sammen med 270 jævnaldrende – passes af fire frivillige. Og hun sender en tanke til sin mand, der med rette kan lade sig skille fra hende, hvis hun benytter prævention.

To oversvømmelser og en cyklon
Længere fremme vinker en mand, der er vokset ud af sine revnede bukser. Han overraskes tilsyneladende lige dele af bilen og vores lyse hud. Hurtigt flytter han hånden tilbage på cykelstyret, så den baskende høne ikke falder af. For ham er fuldtidsarbejde lige så lidt på tale som efterlivet – der er så tabubelagt, at døde begraves inden for et døgn, uden markering af gravsted og for aldrig mere at blive nævnt med et ord.

Han cykler forbi en af de utallige, uanselige gadebutikker, der sælger grønne, modne mandariner. Sådan er de på denne årstid, når de ikke gulnes af kemi eller oversøisk transporttid. Hans skjorte er svedt. For få år siden var her frodig og tæt skov, men nu bager solens stråler uhindret hans ryg.

Under blæseren i bilen sveder jeg ved tanken om al den skov, der i det sydlige Afrika er fældet og blevet til mad over bål. I dag er tiden tilsyneladende eneste rigelige, nærmest overflødige, ressource. Jeg er som i en anden tid blot syv grænser syd for de dansk-tyske bomme. Midt i hverdagens strabadser leves meningsfulde og gavmilde liv i stærke fællesskaber fyldt med sang og dans. Med smil på selv de tørreste læber.

I foråret blev Malawi ramt af to oversvømmelser og en cyklon så voldsom, at den nåede danske nyhedsmediers sendeflader. Når naturen sådan folder sig ud, mister mennesker bogstaveligt talt alt: tøj, gryder, ildsteder, køkkenhaver, huse og hele landsbyer skyller bort. Familier splittes, og liv mistes. Afgrøder ødelægges, landområder lægges øde, og sultne krokodiller tager de geder, som vandmasser ikke allerede har slugt.

Traditionelt nødhjælpsarbejde
Tusinder drives på flugt – i rasende fart til et liv i udsigtsløst tempo på et nærliggende højdedrag. Herfra ser de vandet trække sig tilbage og efterlade et hav af plastikaffald i en ørken af håbløshed med druknede majskolber og bananpalmer. Her bygger de flygtede familier nødtørftige hjem under grene og plastikrester i forsøget på at skærme for bagende sol og sværmende myg.

Stormens og nødhjælpens første bølge stilner. Motorbåde, der har reddet skræmte liv fra trætoppe, trækkes i land. Støvet hvirvler atter. Vand, mad og dernæst sæbe, myggenet og tæpper deles ud i en lind strøm. Fundne og savnede registreres. Hygiejnen sejler. Duften af husdyr blandes med stanken af fraværet af latriner.

Der forhandles med en lokal høvding om at flytte landsbyen væk fra flodbredden – i sikkerhed for kommende oversvømmelser, men også langt fra de frodigste marker. En ensom solcelle luner sig i solens stråler og lader op til at give familien lys, når mørket om få timer falder på.

En ny dag begynder. Snart støbes fundamentet til en sikrere landsby. Røde Kors leverer materialer til de første 100 sokler, træskeletter og tagkonstruktioner i behørig afstand fra lavland og oversvømmelsesfare. Høvdingen deler landet mellem tilflytterne. Mon der kan rejses penge til en brønd? Hvornår kan børnene komme i skole. Sådan foregår det traditionelle, reaktive nødhjælpsarbejde i Malawi som andre steder.

Forecast-based financing
Samtidig fortæller Malawi historien om nye vinde i katastrofearbejdet. For selvom mange endnu er skeptiske, tester blandt andet Røde Kors en ny metode til at mindske tab, når katastrofer rammer: forecast-based financing. Med moderne vejrstationer – fra målere på floder og bjergtinder til satellitter i kredsløb om jorden – overvåges naturens kræfter på time- og minutbasis.

Når en række "triggere" udløses, fordi de matcher historiske data, og varsler om uvejr under opsejling, iværksættes indsatser præventivt. Før cykloner og flodbølger rejser sig. Lokale Røde Kors-ansatte og -frivillige rykker ud i områder, der ventes hårdest ramt. Med sig har de advarsler, råd og en økonomisk saltvandsindsprøjtning, der sætter de mest sårbare familier i stand til at hjælpe sig selv ved at handle på katastrofen på forhånd.

Konkret uddelte Røde Kors i Malawi, hvad der svarer til omkring 400 kroner til hver af de mest udsatte familier. Beløbet er tilpasset lokale priser og uddeles i rede kontanter, der øjeblikkeligt kan omsættes til forstærkning af lerhytternes spinkle tagkonstruktioner, indkøb af fornødne fødevarer eller transport ud af højrisikozonen.

Jeg kunne ved selvsyn konstatere, at investeringen ikke kunne sikre hytterne i de hårdest ramte områder. Her var alt liv borte. Gud ved, hvor mange der nåede væk, før resten blev revet væk?

Ingen mirakelkur
I en nærliggende flygtningelejr er der pres på adgangen til rent vand. Selvom evakueringscenteret blev etableret som del af den præventive indsats og derfor hurtigt kunne yde nødhjælp, kan hverken sanitære eller humanitære forhold følge med lejrens vokseværk.

Nu tømmes flygtningelejren langsomt. Infrastruktur genopbygges, og mennesker genforenes. Oksekærre for oksekærre flytter familie efter familie til nye hjem. Som historien viser, er forecast-based financing ingen mirakelkur. Naturens kræfter kan være for voldsomme, midler kan fejldisponeres, og prognoser gøres til skamme af realiteter – fordi måleinstrumenter og datagrundlag er ufuldstændigt, og fordi vejr kan vende.

Alligevel giver den nye metode – sammen med den livsnødvendige, reaktive nødhjælp – håb. Liv spares, hytter overlever, og mod kan sammen med flygtninge hurtigere vende hjem. Særligt, hvor stormens rasen hverken river huse op med rode eller helt går hus forbi, er forebyggelsen effektfuld – meningsfuld. Og sætter flere i stand til at stå imod udfordringer i horisonten.

Jeg håber, at jeg ved at dele mine øjenåbnende oplevelser, kan være med til at åbne fleres øjne for værdien af tidlige indsatser. For vi har en forskel at gøre.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Bøllingtoft Knudsen

Specialkonsulent, Erhvervsministeriet, politisk næstformand, Ungdommens Røde Kors, hovedbestyrelsesmedlem, Dansk Røde Kors, bestyrelsesmedlem, Dansk Ungdoms Fællesråd
cand.scient.pol

0:000:00