Debat

Sociolog: Verdensmålene svigter drenge og mænd

Beskeden fra FN er tydelig: Piger og kvinders problemer er ligestillingsproblemer, drenge og mænds problemer er ikke. Ser man på FN’s historie, opdager man, at det blot er en udmøntning af en i forvejen eksisterende holdning til køn i organisationen, skriver Tobias Petersen.

Den internationale mandedag 19. november markeres i mere en 80 lande, men FN fejrer den ikke. I stedet markerer FN samme dag, ikke uden en vis ironisk finesse, international toiletdag, skriver Tobias Petersen.
Den internationale mandedag 19. november markeres i mere en 80 lande, men FN fejrer den ikke. I stedet markerer FN samme dag, ikke uden en vis ironisk finesse, international toiletdag, skriver Tobias Petersen.Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Altinget sætter spot på FN’s verdensmål i en temadebat under spørgsmålet: ”Svigter verdensmålene LGBTQ-rettigheder?” Verdensmålene nævner ikke eksplicit, at rettigheder for minoritetspersoner indenfor køn, identitet og seksualitet bør sikres, og det ønsker Altinget at sætte fokus på.

Medieinteressen for Verdensmålenes indhold er sjælden, og derfor er Altingets temadebat en kærkommen lejlighed til at påpege en anden skævhed i FN’s Verdensmål, nærmere bestemt det af verdensmålene, der handler om ”ligestilling mellem kønnene”, Verdensmål 5.

Verdensmål 5 fylder blandt andet på skoler og museer, og ikke sjældent kan man se politikere omtale det eller ligefrem posere foran en firkantet boks med ’5 Ligestilling mellem kønnene’ påskrevet. Ligestilling er, så længe det ikke er nærmere defineret, noget, alle gerne vil støtte.

Der er derfor grund til at se nærmere på FN’s femte verdensmål. Hvad er det, skoleeleverne lærer, når de har emneuge om Verdensmål 5? Hvad forstår FN ved ”ligestilling mellem kønnene?”

Læs også

Nul delmål om drenge og mænd

Verdensmål 5 er inddelt i ni delmål, hvortil der er knyttet 14 indikatorer. Af de ni delmål handler de syv eksplicit om piger og kvinder, hvilket vil sige, at ordene pige eller kvinde nævnes i dem.

De resterende to handler implicit om piger og kvinder, idet de handler om henholdsvis ”reproduktive rettigheder” og ”ulønnet omsorgsarbejde og arbejde i hjemmet.” Mønstret går igen i indikatorerne, hvoraf 11 eksplicit omhandler piger og kvinder, og de sidste tre implicit gør det.

Bag den orange facade ligger et kønssyn, alle bør vende sig imod

Tobias Petersen
Sociolog

Anderledes forholder det sig for drenge og mænd. Af de ni delmål handler nul eksplicit om drenge og mænd og nul implicit om drenge om mænd. Det samme gør sig gældende for de 14 indikatorer, med en enkelt undtagelse.

I indikator 5.6.2 indgår ordet ”mænd” som det eneste sted i Verdensmål 5’s delmål og indikatorer i følgende passage: ”Antal lande med love og bestemmelser, der garanterer fuld og lige adgang for kvinder og mænd som er 15 år eller ældre, til seksuelle og reproduktive sundhedsydelser, oplysning og uddannelse.”

Bortset fra dette sted indgår drenge og mænd ikke i det verdensmål, FN kalder ”ligestilling mellem kønnene”.

Særlig opfattelse af ligestilling

Når skoleelever, gæster på museer og andre møder de orange plakater og bokse med teksten ”5 ligestilling mellem kønnene”, er det således en særlig opfattelse af ligestilling, de præsenteres for, nemlig den, at ligestilling handler om piger og kvinder, ikke om drenge og mænd.

Læs også

Når eksempelvis hovedparten af verdens børnearbejdere er drenge, herunder flertallet af de børn, der udfører farligt arbejde med kemikalier, i højder, i miner og under vand, er det ikke et anliggende for Verdensmål 5 og derfor heller ikke for den undervisning, der følger med.

Beskeden fra FN er tydelig: Piger og kvinders problemer er ligestillingsproblemer, drenge og mænds problemer er ikke.

Det er væsentligt, at skoleledere og -lærere er bevidste om, at det er dette syn på ligestilling, de formidler

Tobias Petersen
Sociolog

Skævheden i Verdensmål 5 kan synes påfaldende, men ser man nærmere på FN’s historie og institutionelle kompleks, opdager man, at den blot er en udmøntning af en i forvejende eksisterende holdning til køn i organisationen.

FN har en Kvindekommision, men ikke en Mandekommision, og en ligestillingsenhed for kvinder ved navn UN Women, men ikke en ligestillingsenhed for mænd ved navn UN Men.

International toiletdag

Også i FN’s mærkedage kommer FN’s syn på køn til udtryk. FN-kalenderen indeholder tre mærkedage, som eksplicit handler om piger, og fem mærkedage, som eksplicit handler om kvinder, men ikke en eneste mærkedag, der handler om drenge eller mænd.

Selv den internationale mandedag 19. november, som markeres i mere en 80 lande verden over, fejrer FN ikke. I stedet markerer FN 19. november, ikke uden en vis ironisk finesse, international toiletdag.

Når FN’s verdensmål om ”ligestilling mellem kønnene” ensidigt handler om piger og kvinder og derved formidler det budskab, at ligestilling mellem kønnene udelukkende handler om piger og kvinders problemer, kan det derfor ikke forklares som en forglemmelse eller et hændeligt uheld. Verdensmål 5 udtrykker den opfattelse af køn og ligestilling, FN har.

Det er væsentligt, at skoleledere og -lærere er bevidste om, at det er dette syn på ligestilling, de formidler, når de underviser eleverne i Verdensmål 5. Ligesom det er vigtigt, at ledere af museer og andre kulturinstitutioner er det.

”5 Ligestilling mellem kønnene” lyder som noget, ingen kan have noget imod. Men bag den orange facade ligger et kønssyn, alle bør vende sig imod.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00