SOS Børnebyerne: Fra børn og fulde folk skal man høre sandheden

Af Mads Klæstrup Kristensen
Direktør, SOS Børnebyerne

Fremtidens udviklingsbistand bliver i disse dage behandlet af Taksøes udvalg, men faktisk har Danmarks fremtid – de danske børn – også tænkt sig godt om, når det kommer til at hjælpe i andre lande. Det viser en undersøgelse blandt 8-12-årige skoleelever, som SOS Børnebyerne og YouGov har lavet. På vegne af SOS Børnebyerne videregiver jeg her nogle af de gode råd.

Kasseeftersyn, nedskæringer og sparetider i Danmark er tilsyneladende gået hen over hovedet på børnene, for de ser Danmark som et rigt land. Og deres konklusion er klar: Rige lande som Danmark både kan og skal hjælpe fattige lande. Det siger 69 procent af børnene.

Hvad er det for et land, vi vil være?
"De rige lande kunne godt tage at hjælpe de fattige lande, for de har ikke særlig mange penge, og de rige lande har rigtig mange penge," siger Carla på 10 år.

Jeg er helt enig med Carla. Selvfølgelig både kan og bør Danmark investere i udviklingslandene. Det er kun sund fornuft. Danmark har en stor interesse i, at udviklingslandene rykker sig fremad på en lang række parametre som demokrati, sociale fremskridt og stabilitet. Vi voksne må spørge os selv: Vil vi være et land, som er kendt for at løfte vores del og dele det, vi har, med andre?

Det er måske et stort spørgsmål, men det er ikke svært at svare på for børnene.

Og deres konklusion er klar: Rige lande som Danmark både kan og skal hjælpe fattige lande. Det siger 69 procent af børnene.

Mads Klæstrup Kristensen
Direktør, SOS Børnebyerne

Børnene, vi har spurgt, kunne også prompte svare på, hvem det er vigtigst at hjælpe i udviklingslandene. De svarede nærmest enstemmigt – 92 procent af dem – at det er vigtigst, at børn og familier i de fattige lande bliver hjulpet. Alligevel har nogle børn fået en fornemmelse af, at de rige lande ikke hjælper så meget, som de kunne.

”Jeg tror, de bare tænker på sig selv,” siger Valdemar på 11.

”Lige præcis,” svarer 10-årige Konrad, ”når man er for rig, kan man godt have det sådan.”

Hvad så med SKAT?
Men hvordan kan man helt praktisk sørge for, at mennesker i andre lande får det lige så godt, som vi har det i Danmark? Det har børnene også tænkt over.

"Man kunne indføre skat i andre lande også. Sådan, at hvis de har det dårligt, så kan de også komme til lægen uden at betale," foreslår Carla.

Konrad overvejer også skat som en del af løsningen:

”Man kunne lave en lov, måske med SKAT i Danmark. Så kunne SKAT give en tredjedel af deres penge til SOS Børnebyerne. Fordi man betaler jo hver måned til SKAT. De penge kunne godt gå til det (at hjælpe, red.), synes jeg.”

En tredjedel – det er måske lidt højt sat, det vil jeg gerne medgive. Men vi behøver heller ikke gå ikke helt ned på 0,7 procent af BNP. Det er altid godt at sætte et godt eksempel. Så hvorfor vil vi ikke være det gode eksempel – både for børn og andre lande? Vi voksne er så gode til at finde på alle mulige forklaringer, der trækker os væk fra det, børn finder så indlysende. Hos dem sidder næstekærlighed og retfærdighed på rygraden.

Måske er det fremtidens stemmer, der kan overbevise de voksne i Taksøe-udvalget om, at vi ikke bare kan trække os tilbage fra verden og glemme de aftaler og konventioner, som mange årtiers udvikling og fred er bygget på. Børnene – og her tænker jeg ikke bare på danske børn – har ret til at blive hørt. De har ret til beskyttelse, de har ret til uddannelse, og de har ret til livet.