Støtte til mange, strategi for få

Lars Udsholt
Sekretariatsleder, Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMR-U)

Da Danidas Civilsamfundsstrategi blev vedtaget i 2000 skete det på baggrund af en omfattende forberedelsesproces, som havde involveret danske foreninger, partnere i udviklingslandene og Udenrigsministeriet. Da den nugældende version af papiret forelå i 2008, var det ligeledes på baggrund af en bred inddragelse af det danske NGO-landskab samt bidrag fra ressourcepersoner i Syd.

Disse forløb har sikret bredt ejerskab blandt de danske organisationer, og mange af os føler os dermed stolte over de resultater, som nu fremhæves i evalueringen. Den har således ikke blot været et embedsmands- eller ministerdrevet papir, som er glemt og borte umiddelbart efter den næste ministerrokade eller UM-rotation.

Evalueringen er derfor en milepæl i arbejdet med at støtte et mangfoldigt og stærkt civilsamfund i udviklingslandene. Det dokumenteres, at den danske civilsamfundsstøtte er særdeles omfattende, involverer mange forskellige aktører og anvender en række forskellige støtteformer.

Strategi for en snæver kreds
Samtidig fortæller evalueringen os, at der er et begrænset kendskab til civilsamfundsstrategien udenfor kredsen af danske NGO'er. Det er efter min mening ikke et problem, at NGO-partnere og myndigheder i udviklingslandene ikke nøje kan redegøre for den danske strategis mål og virkemidler. Her er det afgørende, at man udvikler egne visioner og indsatsformer.

I partnerskaberne mellem danske foreninger og organisationer i Syd er det så opgaven at finde de områder, hvor der er overensstemmelse mellem danske og lokale mål.

Men det er unægtelig tankevækkende, at hverken i NGO-enheden i Udenrigsministeriet eller på danske ambassader har civilsamfundsstrategien fundet synderlig anvendelse.

Hvorfor gennem 13 år have en strategi, der hævder at omfatte alle aktører i dansk udviklingsbistand og modaliteter i dansk udviklingsbistand, hvis denne ikke har forpligtet ministeriet ud over samarbejdet med de danske organisationer?

Lars Udsholt
Sekretariatsleder, Dansk Missionsråd - Udvikling (DMR-U)

Evalueringen beretter, at den danske indsats til støtte for civilsamfundsudvikling er omfattende og med mange resultater. Så selvom civilsamfundsstrategien ikke afspejles i f.eks. ambassadernes planer for bevillinger til lokale NGO'er eller i tilrettelæggelsen af sektorprogrammer, har man fra dansk side inddraget civilsamfundet i mange forskellige indsatser i dansk udviklingssamarbejde.

Men evalueringen må give anledning til selvransagelse i Udenrigsministeriet: Hvorfor gennem 13 år have en strategi, der hævder at omfatte alle aktører i dansk udviklingsbistand og modaliteter i dansk udviklingsbistand, hvis denne ikke har forpligtet ministeriet ud over samarbejdet med de danske organisationer?

Mange aktører fra Syd og Nord sikrer mangfoldighed
Evalueringen bekræfter, at støtte til civilsamfundet må inddrage talrige aktører. Det gælder i udviklingslandene, hvor mangfoldighed er en vellykket strategi for at fremme forskelligartede og ofte marginaliserede gruppers deltagelse i og udbytte af udviklingsarbejdet.

Demokrati og bæredygtig udvikling kan ikke realiseres gennem store og strømlinede indsatser, men kræver lokalt engagement og bred deltagelse. Og det gælder på dansk grund, hvor øgede faglige krav til indsatsens tilrettelæggelse og projekternes gennemførsel og afrapportering er gået hånd i hånd med involvering af en bred kreds af danske organisationer.

Der er med flotte resultater lagt et stort arbejde i at styrke samarbejdet og erfaringsudveksling mellem danske aktører. Mange forskelligartede bidrag har netop sikret, at den danske civilsamfundsstøtte er nået ud til en meget sammensat kreds af partnerorganisationer i udviklingslandene.

Dansk civilsamfundsstøtte skal længere ud på landet
I arbejdet med en ny civilsamfundspolitik i forlængelse af evalueringen bliver det afgørende at sikre, at dansk civilsamfundsstøtte når ud over storbyernes eliter og højtråbende aktivister.

Der må sikres plads til, at lokale borgergrupper, trossamfund og andre lokalt forankrede aktører kommer til orde og bliver et stærkt bolværk mod den sociale og politiske ulighed, som i disse år ledsager en ellers imponerende økonomisk udvikling i mange udviklingslande.

Partnerskaber mellem danske foreninger og lokale organisationer i Syd har her været et effektivt middel til at nå ud til grupper, som ellers ikke når frem i første række, når donorerne lancerer nye initiativer.