Verdens Skove: Vi må stå sammen om bæredygtighedsmålene

Af Jan Ole Haagensen
Sekretariatschef i Verdens Skove

Regnskoven fældes med en hastighed, der svarer til en fodboldbane hvert 3. sekund. Det betyder udryddelse af arter i hobetal; det påvirker klimaet radikalt; og det ødelægger eksistensgrundlaget for millioner af oprindelige folk, der lever i og af regnskoven.

Dét var grundlaget for Verdens Skoves tilblivelse for 33 år siden, og situationen har kun ændret sig lidt. Alt for lidt. Hvad, der derimod ser ud til at have ændret sig, er, at det nu ikke kun er få miljøorganisationer som vores, der finder det nødvendigt at bevare regnskovene. Vi ser konturerne til en konsensus om behovet for global politisk handling her og nu. Det er udkastet til FNs nye bæredygtighedsmål et vidnesbyrd på.

Et konkret livsgrundlag
De 17 bæredygtighedsmål er en slags global kontrakt for udvikling. De er mere holistiske end de tidligere fattigdomsmål og sigter mod at skabe forudsætningerne for en langsigtet og bæredygtig udvikling. Det sker ved ikke alene at fokusere på udvikling i de fattige lande, men at se verden som et samlet hele.

Derfor handler de nye mål også om ulighed, produktions- og forbrugsmønstre, og ikke mindst sikkerhed, som afspejler, at verden hænger sammen. Opfyldes målene, kan de være med til at sikre overlevelsen af jordens økosystemer. Hvis tabet af biodiversiteten skal stoppes, kræver det en meget stærkere prioritering, end det er tilfældet i dag.

Her er det især vigtigt at bevare regnskovene, fordi de er en forudsætning for en bæredygtig udvikling. Mange studier viser, at bevarelse og genskovning af regnskove er en meget effektiv måde at bekæmpe klimaforandringerne på, fordi skovene optager og lagrer store mængder CO2. Dertil giver de hele verden genetisk materiale til at skabe livsvigtig medicin.

For at lykkes, må bæredygtighedsmålene altså forpligte alle lande – ikke kun som enkelt land, men som et hele.

Jan Ole Haagensen
Sekretariatschef i Verdens Skove

Ikke mindst er skove i det hele taget et konkret livsgrundlag for ifølge Verdensbanken over en milliard mennesker. Ved at bevare regnskovene og støtte de oprindelige folk, der bor i disse, er vi også med til at støtte nogle af de fattigste og mest marginaliserede befolkningsgrupper i verden, og vi sikrer biologisk og kulturel mangfoldighed.

Regnskoven står stærkt
Derfor det rigtig godt, at ét bæredygtighedsmål fastslår, at alle lande har pligt til ”at sikre bæredygtig” skovforvaltning og ”stoppe samt modarbejde nedbrydningen og ødelæggelsen af biodiversiteten”. Her kommer regnskoven, der kun dækker 6% af jordens samlede areal, men indeholder over halvdelen af jordens arter, implicit ind i billedet. Når vi kæder det mål sammen med primært målet til bekæmpelse af klimaforandringer, finder vi, at regnskoven står stærkt i den nye vision for et bæredygtigt verdenssamfund.

De fleste tropiske regnskove findes i fattige lande, som næsten alle efterstræber vestens økonomiske udvikling, og for hvem regnskovene er en ressource, der kan udnyttes til at drive den økonomiske og sociale udvikling. Disse lande ønsker at blive kompenseret for ikke at udnytte denne ressource i alles interesse. Det er derfor her, at vi finder en af de største udfordringer for den videre proces: Hvordan finder vi et tilfredsstillende system for at kompensere for ikke at bruge skovens ressourcer på at skabe kortsigtet vækst.

Tag for eksempel Bolivia. Med sin store sejr sidste år fik præsident Evo Morales flertal i parlamentet til at gennemføre sin politik, og hans regering har planlagt over de næste 10 år at omlægge 1 million hektar om året, hvor meget forventes at være regnskov, til industrielle landbrug. Hidtil har den årlige skovrydning i landet ligget på 250.000 til 300.000 ha.

Bolivia har under Morales gennemgået en hastig økonomisk udvikling og samtidigt reduceret fattigdommen betragteligt. Og hvem kan fortænke Bolivia - Sydamerikas fattigste land - at udnytte deres naturressourcer til at minimere fattigdommen i landet? Andre fattige lande står i samme situation som Bolivia.

Det er alles ansvar
Det er nødvendigt at agere hurtigt for at støtte et land som Bolivia i at bekæmpe sin fattigdom på en globalt bæredygtig måde, der tager hensyn til klima, biodiversitet og oprindelige folk. Det kræver, at Bolivia støttes i at vælge en mere bæredygtig udviklingsvej. Det system, der skal etableres for at sikre, at alle landene overholder deres forpligtelser, skal kunne sørge for, at det ikke kun bliver Bolivias ansvar at bevare regnskovene, men også de rige landes.

For at lykkes, må bæredygtighedsmålene altså forpligte alle lande – ikke kun som enkelt land, men som et hele. Herved kan vi også være med til at overkomme de alt for store uligheder, der eksisterer i verden, og som hæmmer en bæredygtig udvikling.

Verdens Skove ser frem til den endelige formulering af indikatorerne for bæredygtighedsmålene og ikke mindst implementeringen af disse. For os kan det ikke gå hurtigt nok med at få dem implementeret. Hvis vi får halveret tabet af skov i 2020 og stoppet afskovningen helt i 2030 som aftalt d. 23/9 i 2014 på FN klima-topmødet i New York, så vil dette kunne reducere kuldioxid-emissionerne med mellem 4,5-8,8. Milliarder tons CO2 om året svarende til at fjerne en milliard biler fra verdens veje. Oven i dette gavner det biodiversiteten og sårbare grupper, som oprindelige folk.