Dansk Erhverv: Ny Herlev-model for plejeboliger vil gøre mere skade end gavn

Friplejeboliger kræver en investor (eller en betydelig egenkapital), der kan investere i at ombygge eller oftest nybygge de nye friplejeboliger. Der er tale om store investeringer, som skal være holdbare i mange år fremover, og som skal levere et afkast til investoren, hvad end det er en institutionel investor som et pensionsselskab, en selvejende fond eller en privat investor.  

Investeringerne i nye friplejehjem er sat på pause, blandt andet på grund af usikkerhed om en ny kommunal plejeboligmodel

Mette Feifer
Underdirektør, Dansk Erhverv

Derefter laves en langtidslejekontrakt med en leverandør, der etablerer friplejehjemmet ved at rykke ind med dygtige medarbejdere og ekspertise, så man kan drage omsorg og give pleje til de beboere, som vælger friplejehjemmet. Friplejeleverandørerne, som tegner kontrakter med investorerne, kan være både selvejende og private - men de fleste friplejehjem drives i dag af selvejende organisationer.  

Friplejehjem er ikke den eneste løsning på flere valgmuligheder for de ældre. Der er også selvejende plejehjem med en kommunal driftsoverenskomst, som drives på et bestemt værdigrundlag eller tilbyder nogle særlige forhold, eksempelvis at man kan have sit husdyr med på plejehjemmet. Og der er kommunale profilplejehjem, som er målrettet bestemte målgrupper, eksempelvis Slottet i København med en LGBT-profil, hvor queer ældre kan møde et ligesindet fællesskab. 

Der er brug for mangfoldighed og valgfrihed
Dansk Erhverv ønsker, at der skal være en mangfoldighed i tilbud til de mange kommende ældre, så de – alt efter deres specifikke ønsker – kan vælge et kommunalt plejehjem, et selvejende plejehjem med driftsoverenskomst eller et friplejehjem. Alle med høj kvalitet og med den ældres pleje, omsorg og tryghed i centrum.

Men den mangfoldighed og valgfrihed sikres ikke ved at indføre en ny kommunal plejeboligmodel med privat finansiering.   

For at sætte fart på de nødvendige investeringer i vores ældrevelfærd og få alle gode kræfter i spil har Dansk Erhverv en række forslag, der kan sætte fart på ældreinvesteringerne, og som kan styrke de ældres mulighed for at vælge selv:  

Det skal være mere attraktivt at etablere friplejehjem, ellers kommer vi ikke i mål med de mange plejeboliger, som vi kommer til at mangle de kommende år

Mette Feifer
Underdirektør, Dansk Erhverv

Der skal ryddes op i taksterne
Det skal være mere attraktivt at etablere friplejehjem, ellers kommer vi ikke i mål med de mange plejeboliger, som vi kommer til at mangle de kommende år.  

Derfor skal der ryddes op i taksterne, så de bliver mere retvisende og rent faktisk lever op til lovgivningen, som siger, at de private plejeleverandører skal have samme takst som kommunens egne gennemsnitlige, langsigtede omkostninger.  

En undersøgelse fra Vive i 2022 viste, at der er 40 procent forskel på døgntaksten mellem kommuner. Dansk Erhvervs egne tal baseret på kommunale aktindsigter viser endnu større forskelle på knap 50 procent. Langt større forskelle end der kan forklares med kommunale serviceforskelle eller by/ land-forskelle i omkostninger.  

Vi er kommet et stykke af vejen med Kommunernes Landsforenings vejledning om udregning af takster, men der er også behov for lovændringer.

Vi foreslår konkret, at takster skal baseres på regnskabstal, ikke budgettal. At der skal ske en årlig efterregulering, som tager højde for ekstraordinære forhold som eksempelvis PL-efterregulering.  Og endelig at der laves en vejlednings- og kontrolinstans, som kan hjælpe kommunerne og afgøre tvister om takster.

I dag er der reelt ingen retssikkerhed for leverandører på området, og kommuner og leverandører kan komme til at bruge alt for meget tid og energi på uenigheder.   

De ældre fortjener frihed til at bo, som de gerne vil. Det forudsætter, at der er et mangfoldigt tilbud af forskellige typer plejehjem og at der bliver bygget langt flere plejeboliger end i dag

Mette Feifer
Underdirektør, Dansk Erhverv

Større fleksibilitet
For det andet skal der være en større fleksibilitet mellem boligformer, så et ægtepar kan starte i en seniorbolig, der med tiden kan blive til en plejebolig, hvis den ene eller begge ægtefæller får behov for mere intensiv pleje. Eller det kan være et mix af boliger i et område, hvor der er mulighed for at rykke fra en ældrebolig og ind i en plejebolig eller en aflastningsplads med mulighed for mere pleje.  

Endelig er det vigtigt, at der er et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem kommunerne og friplejehjemmene. Det er ikke alene noget, man kan lovgive sig ud af. Vi ser heldigvis mange gode eksempler på tætte samarbejder mellem kommuner og friplejehjem, som engagerer sig og bliver en del af de lokale fællesskaber med en høj grad af tillid mellem parterne.   

De ældre fortjener frihed til at bo, som de gerne vil. Det forudsætter to ting: For det første at der er et mangfoldigt tilbud af forskellige typer plejehjem – det får vi ikke ved at udvide med en ny type plejebolig i form af privat byggede kommunalt drevne plejeboliger – tværtimod.

For det andet, at der bliver bygget langt flere plejeboliger end i dag – og derfor skal vi have fjernet knasterne for, at der bliver investeret i flere friplejehjem.