Debat

FSD: Rekrutteringsproblemer tvinger os til at bortprioritere opgaver i ældreplejen

DEBAT: Kommunerne har rekrutteringsproblemer i ældreplejen. Vi er nødt til at bortprioritere opgaver og trække på ressourcer i civilsamfundet og borgernes netværk, skriver FSD's formand.

Efterspørgslen på arbejdskraft betyder, at vi bruger flere vikarer, som er dyrere end fastansatte medarbejdere, fortæller Helle Linnet.
Efterspørgslen på arbejdskraft betyder, at vi bruger flere vikarer, som er dyrere end fastansatte medarbejdere, fortæller Helle Linnet.Foto: Pressefoto/FSD
Sofie Hvemon
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Helle Linnet
Formand, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), og direktør, Vordingborg Kommune

Efterspørgslen på velfærdsydelser stiger og øger behovet for arbejdskraft. Det efterlader kommunerne med et voksende problem med at rekruttere uddannede og kompetente medarbejdere, især til pleje og behandling af de ældre. Vi må trække på ressourcer i både civilsamfundet og i borgernes eget netværk.

Vi står med to store og bredt anerkendte problemstillinger i det nære sundhedsvæsen: Den mangeårige overdragelse af opgaver kræver langt flere økonomiske midler. Og langt de fleste kommuner har svært ved at rekruttere medarbejdere med de rette kompetencer. 

Det betyder i praksis, at flere og flere opgaver må prioriteres bort. Før forsøgte vi som en del af den integrerede ordning i hjemmeplejen at lade den samme medarbejder løse alle opgaver, når vedkommende trådte over tærsklen til en borgers hjem. Nu må vi i stedet dele dem op for at udnytte medarbejdernes kompetencer fuldt ud.

De frivillige gør en kæmpe indsats for at skabe aktiviteter på plejecentrene eller være besøgsvenner i hjemmet.

Helle Linnet
Formand, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), og direktør, Vordingborg Kommune

For den syge borger betyder det, at der kommer flere mennesker i hjemmet for at løse forskellige opgaver. For kommunen betyder det, at vi bruger mere tid på kørsel. Det er selvfølgelig mest udtalt i de kommuner, hvor afstandene inden for kommunegrænserne er størst.

Endelig betyder efterspørgslen på arbejdskraft, at vi bruger flere vikarer, som er dyrere end fastansatte medarbejdere og dermed pålægger os en yderligere prioritering af ressourcerne.

Modeller inspirerer ledige i praktik
Kommunerne er meget opmærksomme på at bidrage til at sikre, at sundhedsuddannelserne er attraktive. Vi bruger skoleelever som "spirer" for at vække deres interesse for faget. Vi har for sosu-området særlige uddannelsesmodeller, der kan inspirere ledige i praktik, så de senere kan begynde på en uddannelse.

Vi har i samarbejde med jobcentrene fokus på jobskifte. Der er stor succes med, at ledige, der måske har haft 25-års jubilæum i et fag, kan påbegynde en ny uddannelse, selvom de er rundet 50 år.

Det kan stadig give 20 års virke i det nære sundhedsvæsen. Vi har som kommuner i samarbejde med sosu-skolerne et veltilrettelagt uddannelsesprogram, og vi tager med stor glæde imod sygeplejestuderende for at give dem indsigt i de kommunale sundhedsopgaver.

Med andre ord prioriterer kommunerne højt at medvirke til at uddanne fremtidige kollegaer.

Seniorerne skal fastholdes
Vi er opmærksomme på at tilbyde deltidsansatte fuld tid, men mange aften- og nattearbejdende kan ikke overkomme flere timer. Nogle af dem, der arbejder om dagen, prioriterer af familiære årsager en ekstra fridag. Til gengæld har de måske overskud til at tage en ekstra vagt i ny og næ.

Vi udbetaler gerne merarbejde og sjette ferieuge, hvis man ønsker det, og vi tager hensyn til medarbejdernes familiemæssige situation, når vi tilrettelægger arbejdet for at ikke at miste gode ansatte.

Endelig har vi et særligt fokus på at fastholde seniorerne. De skal vide, at deres erfaring er vigtig, og at vi værdsætter, at de prioriterer at blive ved med at arbejde. Alle kommuner har gode eksempler på, at folk bliver, til de er et stykke over 70 år. 

Læs også

Trækker på civilsamfundet
Gennem de sidste mange år har vi langt de fleste steder haft succes med at involvere civilsamfundet.

De frivillige gør en kæmpe indsats for at skabe aktiviteter på plejecentrene eller være besøgsvenner i hjemmet. Opgaver, som for mange år siden blev varetaget af de daværende hjemmehjælpere.

Vi er også nødt til at trække på familien, hvor ressourcerne er til det. Det er vanskeligt at finde ressourcer til for eksempel at følge en ældre til undersøgelse på sygehuset.

Der går let en hel dag med transport, hvilket vil gå ud over andre borgere. Vi hilser også velfærdsteknologien velkommen og ser den ikke som en trussel, men som en hjælp for medarbejderne, samtidig med at borgerne bliver mere uafhængige og selvhjulpne. Det forventer vi os meget af i fremtiden. 

Fokus på rekruttering løser ikke problemet
Hvis vi får færre senge på hospitalerne, som det er meldt ud fra politisk hold, samtidig med at ældrebefolkningen vokser, vil det betyde endnu flere sundheds-, pleje- og omsorgsopgaver til kommunerne.

Selvom vi har et stort fokus på at rekruttere og fastholde medarbejderne, løser det ikke problemet. Det kræver et endnu større samarbejde mellem sygehusene og kommunerne, samtidig med at vi også inddrager civilsamfundet og den enkeltes netværk i endnu højere grad.

Det er vores eneste mulighed, indtil vi har flere uddannede til at løse opgaverne.

Dokumentation

Temadebat: Hvordan skaffer vi nok varme hænder til at fremtidssikre ældreplejen?

Ældreplejen lider under personalemangel og rekrutteringsvanskeligheder, som tegner sig til at blive værre i takt med den demografiske udvikling.

Som en del af sidste års økonomiaftale aftalte regeringen, KL og Danske Regioner at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal give bud på, hvordan der kan uddannes og ansættes flere social- og sundhedsmedarbejdere over de kommende år.

Nu giver Altinget i en temadebat ordet til en række centrale aktører, som vil give deres svar på, hvordan de vil skaffe flere social- og sundhedsmedarbejdere til at sikre fremtidens ældrepleje, og hvad arbejdsgruppen skal have særligt fokus på.

Her er aktørerne:
  • Anders Kühnau (S), formand, Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Danske Regioner
  • Anette Schmidt Laursen, direktør, Sosu Østjylland
  • Anne Regitze Lind-Holm, rektor, Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole
  • Grete Christensen, formand, Dansk Sygeplejeråd
  • Helle Linnet, landsformand, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD)
  • Jakob Scharff, branchedirektør, DI Service
  • Jane Heitmann (V), medlem af Folketinget og ældreordfører
  • Karina Adsbøl (DF), medlem af Folketinget og ældreordfører
  • Kirsten Normann Andersen (SF), medlem af Folketinget og ældreordfører
  • Lisbeth Nørgaard, formand, Danske Sosu-skoler
  • Magnus Heunicke (S), medlem af Folketinget og sundheds- og ældreminister
  • Michael Ziegler (K), formand, KL's Løn- og Personaleudvalg, og borgmester, Høje-Taastrup Kommune
  • Nils Sjøberg (R), medlem af Folketinget og stedfortrædende ældreordfører
  • Tine Rostgaard, professor i komparativ social- og velfærdspolitik, Vive
  • Torben Klitmøller Hollmann, sektorformand, social- og sundhedssektoren, FOA.

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Helle Linnet

Formand for foreningen af social, sundheds og arbejdsmarkedschefer i Danmark ( FSD), formand for Social Udviklingscenter (SUS)
sygeplejerske (Sankt Lukas Stiftelsen 1982), merkonom i ledelse og samarbejde (Næstved Handelsskole 1988), KIOL (Metropol 2013)

0:000:00