Debat

Rektor: Rekrutteringsproblemer i ældreplejen kræver nytænkning

DEBAT: Politikere, aktører og uddannelsesinstitutionerne må tænke nyt for at rekruttere fremtidens medarbejdere i ældreplejen, skriver rektor på Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole.

I debatten om rekruttering af varme hænder til ældreplejen skal det fælles ansvar om uddannelsesopgaven i fokus, skriver rektor.
I debatten om rekruttering af varme hænder til ældreplejen skal det fælles ansvar om uddannelsesopgaven i fokus, skriver rektor.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anne Regitze Lind-Holm
Rektor, Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole

Ældreplejen mangler varme hænder. For at rekruttere fremtidens sundhedsmedarbejdere i ældreplejen skal politikere, aktører og uddannelsesinstitutionerne vælge at tænke nyt.

Vi skal have uddannelsesfællesskaber mellem uddannelsesinstitutioner og praktiksteder. Vi skal også have fællesskaber mellem de forskellige uddannelser, der uddanner til samme praksis, og vi skal have faglige arbejdsfællesskaber på tværs af faggrupper på arbejdspladserne.

Hvis vi vælger at tænke nyt og gøre noget nyt, der nytter både med rekruttering til og gennemførelse af uddannelse, vil det kræve nye forpligtelser af de parter, som er ansvarlige for uddannelse af sundhedsmedarbejdere.

Et konstruktivt tiltag i uddannelserne kan være et forpligtende samarbejde om sundhedsopgaven på tværs af faggrupper. 

Anne Regitze Lind-Holm
Rektor, Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole

Sats på uddannelsesfællesskaber 
Der skal stilles skarpt på, om forpligtende uddannelsesfællesskaber mellem uddannelsesinstitution og praktik kan bane vejen til, at eleven gennemfører uddannelsen.

At være under uddannelse er at være på vej. I de sundhedsfaglige uddannelser veksles mellem uddannelsesforløb i skole og uddannelsesforløb i praktik. Uanset om eleven har uddannelsesforløb på skolen eller i praktikken, er eleven i gang med at lære.

Der ses et stort frafald fra uddannelsen netop i forbindelse med praktik. Når eleven er i praktik, er praktikstedet også en arbejdsplads, hvor produktionen – de sundhedsfaglige opgaver – er hovedformålet.

For at uddannelsesforløb lykkes for eleven i praktikken i en travl og hektisk arbejdsdag, kræves fagligt læringsmiljø og uddannelsesfællesskab. Et fagligt læringsmiljø i praktikken, hvor uddannede praktikvejledere tilrettelægger og er sammen med eleven om de mål, som eleven skal arbejde med i praktikforløbet.

Og et fagligt læringsmiljø, hvor undervisere fra skolen indgår i et fællesskab sammen med praktikvejleder og eleven om fælles tredje – det, som skal læres, og hvordan eleven kan lære.

Alfa og omega er, at praktikvejleder og underviser i fællesskab er sammen om at støtte elevens engagement og elevens læring gennem hele uddannelsen.

Læs også

Samarbejd på tværs af faggrupper
De sundhedsfaglige uddannelser i Danmark er opdelt i erhvervsfaglige uddannelser (sosu'er) og professionsbacheloruddannelse (sygeplejersker, ergoterapeuter og fysioterapeuter). Uddannelserne finder sted på adskilte uddannelsesinstitutioner på nær nogle få steder i Danmark.

De sundhedsprofessionelle uddannes til det samme sundhedsvæsen med de samme borgere, patienter, opgaver og udfordringer. Men de sundhedsprofessionelle uddannes med forskellige tilgange til opgaven og uden samarbejde og fællesskab gennem uddannelsen om de sundhedsfaglige opgaver.

Et konstruktivt tiltag i uddannelserne kan være et forpligtende samarbejde om sundhedsopgaven på tværs af faggrupper. Det kan være fælles undervisning og projekter for sosu-elever og sygeplejestuderende inden for de områder, som de er fælles om i en sundhedsfaglig praksis. Det kan være fælles simulationsundervisning, hvor der kan trænes pleje, behandling og samarbejde om en patient/borger.

Gennem uddannelsessamarbejde på tværs af uddannelser tilegnes viden, trænes færdigheder og kompetencer til at indgå i en fælles løsning af de sundhedsfaglige opgaver hos borgeren eller patienten og på tværs i sundhedsvæsenet.

Nødvendigt samarbejde i et fagligt arbejdsfællesskab
For at rekruttere og fastholde uddannede sundhedsfaglige medarbejdere er det nødvendigt med et større fokus på det arbejdsfællesskab, som de sundhedsprofessionelle er en del af.

Faglighed, kompetence og arbejdsglæde trives bedst i fællesskaber og samarbejde. Også i en travl hverdag. Ingen sundhedsprofessionelle skal i bund og grund være alene om opgaver hos den enkelte borger.

Den sundhedsprofessionelle opgave – den personlige pleje, behandling og praktisk hjælp – er at være i en professionel relation til en borger eller patient med observationer, handlinger og refleksioner. Der skal prioriteres et fagligt arbejdsfællesskab med fælles deling af og refleksion over observationer og handlinger hos borger.

Et fagligt arbejdsfællesskab bestående af alle de faggrupper, elever og studerende, der møder borgerne – såsom social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergoterapeuter eller fysioterapeuter – mødes med borgeren i centrum. Den enkelte medarbejders opgaver hos borgeren skal reflekteres i et fællesskab og kvalificerer den sundhedsprofessionelles møde med borgerne.

I debatten om rekruttering af varme hænder til ældreplejen skal det fælles ansvar om uddannelsesopgaven og karakteren af de arbejdsfællesskaber, der ønskes varme hænder til, i fokus.

Dokumentation

Temadebat: Hvordan skaffer vi nok varme hænder til at fremtidssikre ældreplejen?

Ældreplejen lider under personalemangel og rekrutteringsvanskeligheder, som tegner sig til at blive værre i takt med den demografiske udvikling.

Som en del af sidste års økonomiaftale aftalte regeringen, KL og Danske Regioner at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal give bud på, hvordan der kan uddannes og ansættes flere social- og sundhedsmedarbejdere over de kommende år.

Nu giver Altinget i en temadebat ordet til en række centrale aktører, som vil give deres svar på, hvordan de vil skaffe flere social- og sundhedsmedarbejdere til at sikre fremtidens ældrepleje, og hvad arbejdsgruppen skal have særligt fokus på.

Her er aktørerne:
  • Anders Kühnau (S), formand, Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Danske Regioner
  • Anette Schmidt Laursen, direktør, Sosu Østjylland
  • Anne Regitze Lind-Holm, rektor, Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole
  • Grete Christensen, formand, Dansk Sygeplejeråd
  • Helle Linnet, landsformand, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD)
  • Jakob Scharff, branchedirektør, DI Service
  • Jane Heitmann (V), medlem af Folketinget og ældreordfører
  • Karina Adsbøl (DF), medlem af Folketinget og ældreordfører
  • Kirsten Normann Andersen (SF), medlem af Folketinget og ældreordfører
  • Lisbeth Nørgaard, formand, Danske Sosu-skoler
  • Magnus Heunicke (S), medlem af Folketinget og sundheds- og ældreminister
  • Michael Ziegler (K), formand, KL's Løn- og Personaleudvalg, og borgmester, Høje-Taastrup Kommune
  • Nils Sjøberg (R), medlem af Folketinget og stedfortrædende ældreordfører
  • Tine Rostgaard, professor i komparativ social- og velfærdspolitik, Vive
  • Torben Klitmøller Hollmann, sektorformand, social- og sundhedssektoren, FOA.

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne Regitze Lind-Holm

Rektor, Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole
MPG (Copenhagen Business School, 2015), cand.mag (Roskilde Universitet, 2001), sygeplejerske (1992)

0:000:00