KA Pleje: Penge og metodefrihed er vejen til flere hænder i ældreplejen

Når man hører SOSU-hjælperen fortælle, at hun skal klare 32 besøg i løbet af arbejdsdagen, forstår de fleste godt, hvorfor det er svært at tiltrække kvalificerede medarbejdere til ældreområdet.

De mange besøg, der presses ind, betyder, at medarbejderen typisk har otte minutter hos den ældre. Det levner ikke plads til megen faglighed i den pleje og omsorg, medarbejderen er kommet for at levere. Mange faglærte oplever, at de redskaber, de har lært at bruge, får lov til at samle støv i værktøjskassen, fordi der simpelthen ikke er tid til at finde dem frem.

Det svarer til, at man siger til tømreren, at han kun får lov til at slå halvdelen af de søm i, som han mener er nødvendigt for at løse opgaven på tilfredsstillende vis. Det skaber naturligvis utilfredshed og frustration hos både medarbejdere og ældre, at man ofte er nødt til at springe over, hvor gærdet er lavest.

Set gennem KA Plejes briller er den store mangel på faglærte medarbejdere den allerstørste udfordring på ældreområdet. Der er også andre steder, hvor skoen trykker, men tilbage står, at hvis der ikke er nok hænder, så kan det meste være lige meget. Manglen på arbejdskraft bør derfor være det store tema på det kommende ældretopmøde, og vi glæder os til at bidrage med konstruktive tanker.

Ét er at konstatere, at der er et problem. Noget andet er at anvise løsninger.

Selvfølgelig er der forskellige dokumentationskrav, der skal opfyldes, men der er simpelthen for meget rigid kassetænkning over ældreområdet i dag, som kvæler nytænkningen, fjerner engagementet og koster på kvaliteten.

politisk chefkonsulent, KA Pleje

Kassetænkning kvæler engagement og kvalitet
Når talen falder på manglen på faglærte medarbejdere, lyder det ofte, at vi skal tale faget op. Intentionen er fin, men ord gør det altså ikke alene. Der er behov for handling. Politikerne er nødt til at erkende, at der er brug for flere penge på ældreområdet.

Hvis vi vil styrke kvaliteten i ældreplejen, kan vi komme et stykke vej ved at nytænke og gøre ting smartere, men vi kommer ikke uden om, at der er brug for flere penge. Her er det åbenlyst et problem, at mange kommuner reelt set ikke ved, hvad deres egen hjemmepleje koster.

Så længe kommunerne ikke er realistiske i forhold til, hvad hjemmeplejen koster, og derfor ikke har overblikket over økonomien i den opgave der skal løftes i hjemmeplejen, stresser man hele systemet omkring ældreplejen, så der ikke bliver tid til den omsorg, man som SOSU-assistent eller hjælper er sat i verden for at give.

LÆS OGSÅ: FSD før topmøde: Vi skal turde prikke hul på en større samtale om fremtidens ældrepleje

Udover pengene er der bug for en grundlæggende metodefrihed, så man som leder, assistent og hjælper får større frihed til at bringe sin faglighed i spil. Skal vi tiltrække og fastholde dygtige faglærte medarbejdere i ældreplejen, skal der udvises større tillid til at man lokalt kan tilrettelægge indsatsen, så den giver mening for den enkelte borger. Selvfølgelig er der forskellige dokumentationskrav, der skal opfyldes, men der er simpelthen for meget rigid kassetænkning over ældreområdet i dag, som kvæler nytænkningen, fjerner engagementet og koster på kvaliteten.

De private leverandører, som vi organiserer, har mange forslag til, hvordan tingene kan gøres bedre, men de savner frihed til at kunne gøre tanke til handling.