Videnscenter for Demens: Sundhedsfaglig indsats er nøglen til værdighed i ældreplejen

Værdigheden i ældreplejen kommer særligt til udtryk, når ældre, som skal modtage pleje og omsorg, også har demens. Det har vi set adskillige ulykkelige eksempler på i medierne de seneste år.

Omkring 75 procent af plejehjemsbeboere i Danmark har demens, og demensen er ofte anledningen til en indstilling til plejebolig. Som demenssygdomme skrider frem, bliver der nemlig behov for professionel støtte og omsorg fra ældreplejen og, i de sidste faser af sygdommen, pleje og supervision døgnet rundt.

Mennesker med fremskreden demens har svært ved at udtrykke sig, forstå hvad der foregår omkring dem, finde rundt og ved at genkende personer, steder og situationer. Bliver de udsat for utrygge situationer, eller pådrager sig anden sygdom med enten smerter, infektioner, angst eller depression, kan de reagere med uro, konfusion og agitation. Det udfordrer de traditionelle værdier i ældreplejen, at de demensramte ikke kan tage vare på egne interesser og ofte heller ikke kan forstå eller give samtykke til nye behandlinger eller andre tiltag.

De har svært ved selv at bemærke nye symptomer og bede om hjælp ved almen utilpashed, feber eller smerter. Tilmed har de øget risiko for fysisk og psykisk sygdom som fald, frakturer, infektioner, dehydrering, angst og depression, og de har oftere bivirkninger af medicin.

Fagpersonerne skal være gode til at se mennesket bag sygdommen, inddrage pårørende, samt se og forstå den enkeltes behov – også når den ældre ikke kan give udtryk for det, eller uforvarende kommer til at afvise hjælp.

Gunhild Waldemar
Centerleder, Nationalt Videnscenter for Demens

Kyndigt fagpersonale er afgørende
Det stiller særlige krav til fagpersonerne tættest på plejen. De skal være gode til at se mennesket bag sygdommen, inddrage pårørende samt se og forstå den enkeltes behov – også når den ældre ikke kan give udtryk for det, eller uforvarende kommer til at afvise hjælp.

Infektioner er et godt eksempel på, hvor vigtig den sundhedsfaglige indsats er i ældreplejen er. Coronakrisen har dokumenteret, både i Danmark og andre lande, hvor skrøbelige ældre med demens er. Blandt de som døde med covid-19, havde 28 procent ifølge tal fra Statens Serum Institut også en demensdiagnose. Men det er ikke kun covid-19, som ældre med demens er særligt sårbare overfor.

Ny forskning af Nationalt Videnscenter for Demens viser, at mennesker med demens generelt er særligt sårbare over for infektioner. Risikoen for at dø for mennesker med demens, som også har haft hospitalskontakt som følge af infektion, er mere end fordoblet, sammenholdt med ældre mennesker uden demens som har haft infektion.

I Danmark er der formentlig cirka 87.000 ældre med demens, selvom kun cirka 37.500 personer har fået stillet diagnosen. Der findes ikke effektive behandlinger for demens, og tallet kommer sandsynligvis til at stige betragteligt de kommende år.

Når politikere og sundhedsaktører mødes til Ældretopmødet 16. september, bør de fokusere på fire konkrete indsatser for at sikre den værdige ældrepleje. 

LÆS OGSÅ: Danske Ældreråd før topmøde: Servicelovens formål skal gentænkes og bøjes i neonlys

Den værdige ældrepleje skal sikres
Først og fremmest skal de fokusere på en væsentligt styrket sundhedsfaglig indsats i ældreplejen. Det forudsætter mere erfaring og viden om demens, og hvordan simple forebyggende tiltag hindrer svækket livskvalitet. Det gælder både i den daglige pleje, men også i adgangen til lægehjælp og i samarbejdet med sygehuse. 

Dernæst er det afgørende at finde løsninger, der øger rekrutteringen til grunduddannelserne for at sikre medarbejdere til fremtidens udfordringer. Det er i den forbindelse bekymrende, at Danmark Evalueringsinstitut (EVA) sidste år konkluderede, at antallet af studerende på sosu-uddannelserne er faldet med 41 procent siden 2015, og at tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) viser, at antallet af ansatte i kommunerne uden social- og sundhedsfaglig uddannelse, som skal varetage social- og sundhedsfaglige opgaver, er steget fra cirka 12.400 personer i 2015 til over 17.000 personer i 2020.

Nationalt Videnscenter for Demens foreslår, at mulighederne for at få en særlig certificering af demens-kundskaber, som for eksempel i Sverige, skal undersøges.

Gunhild Waldemar
Centerleder, Nationalt Videnscenter for Demens

Som et tredje fokuspunkt bør topmødets deltagere diskutere, hvordan man skaffer mere stolthed og anerkendelse til det fine arbejde, som det er at tage vare på plejen af de mest skrøbelige mennesker i Danmark. Ikke alene i forbindelse med rekruttering til grunduddannelserne, men også ved bedre mulighed for livslang læring og videreuddannelse.

Nationalt Videnscenter for Demens foreslår, at mulighederne for at få en særlig certificering af demens-kundskaber, som for eksempel i Sverige, skal undersøges. Det er i den forbindelse afgørende, at ”mesterlæren” får væsentligt mere plads i videreuddannelse. Det er ikke nok med mere teoretisk viden.

Som det sidste bør topmødet have fokus på at styrke den faglige ledelse. Det er essentielt for at kunne forbedre den sundhedsfaglige indsats på plejehjem, men også for at implementere en endnu bedre ”mesterlære” og integrere pårørende mere i indsatsen.

Bedre fysisk og psykisk sundhed er ikke den eneste faktor, der er også et element, som handler om sociale aktiviteter og særlige psykosociale indsatser. Men hvis den fysiske og psykiske sundhed ikke er optimal, kan man ikke forvente, at de skrøbeligste ældre kan drage fordele heraf. Bedre sundhed er nøglen til værdighed.