DSR før topmøde: Strategi for ældreplejen skal fokusere på sundhedsfaglige kompetencer

Ældreplejen har fortsat store udfordringer med at sikre livskvalitet og værdighed for de ældre. Kvalitet for den enkelte i livets efterår har mange dimensioner, men der er behov for, at politikerne og kommunerne giver sundhedsfaglige kompetencer i ældreplejen større opmærksomhed i diskussionen om ældreplejens fremtid.

Virkeligheden er et stigende antal ældre, hvor flere lever med kroniske sygdomme. Siden år 2000 er antallet af ældre med kroniske sygdomme tredoblet, viser tal fra KL. Mange ældre lever i eget hjem højt op i alderen, og derfor må sundhedsvæsenet nødvendigvis bevæge sig mere ud i ældre menneskers hjem. Og når ældre borgere flytter på plejecenter, følger behovet for den sundhedsfaglige indsats med.

Stærke, sundhedsfaglige kompetencer er altså en uomgængelig forudsætning for værdig ældrepleje. Desværre må vi konstatere, at den sygeplejefaglige indsats er underprioriteret i det udviklingsarbejde, der er iværksat for ældreplejen.

Derfor er der brug for, at alle aktører på ældreområdet udviser modet til at finde nye veje for sektoren, der tager udgangspunkt i virkeligheden og sikrer højere ensartethed og mere sundhedsfaglig kompetent pleje og behandling.

Brug for nationale kvalitetsrammer

I Dansk Sygeplejeråd mener vi, at en væsentlig del af løsningen ligger i at definere konkrete rammer for kvalitet og ved at udvikle organiseringen af ældreplejen med fokus på faglig ledelse og tværfagligt samarbejde.

Derfor har vi også længe været fortalere for en national kvalitetsramme for omsorg og sygepleje i ældreplejen. Vi rejste blandt andet spørgsmålet i forbindelse med sidste års Ældretopmøde.

Vi har brug for nationale kvalitetsrammer, som tager udgangspunkt i forskningsbaseret viden. Hermed kan vi sikre, at den kommunale ældrepleje leverer pleje og omsorg af høj faglig kvalitet. Kvalitetsrammer er et værktøj for den enkelte og kan være med til at synliggøre for både medarbejder, team og kommune, hvad de skal navigere efter i det daglige arbejde.

Ældreplejen har brug for medarbejdere med viden om kompleks sygepleje, det medicinske og geriatriske speciale, et helhedssyn på patientens situation og indgående kendskab til sundhedsvæsenets organisering.

Dorthe Boe Danbjørg
Næstformand, DSR

Kortere hospitalforløb stiller nye krav

Også når vi skal implementere en kommende reform på sundhedsområdet, får vi hårdt brug for stærke sundheds- og sygeplejefaglige kompetencer tæt på borgeren. Behovet for et borgernært sundhedsvæsen handler jo i høj grad om at styrke ældreplejen med solid sundhedsfaglig kompetence og godt samarbejde på tværs af sundhedsvæsenet. Og med stadig kortere patientforløb på hospitalerne, øger det kravene til opfølgning i nærmiljøet.

Som medarbejder i ældreplejen skal man ikke bare hjælpe på badeværelset og med støtte-strømperne. Med borgere, der lider af blandt andet diabetes, KOL og demens – og ofte flere sygdomme på samme tid – siger det sig selv, at der også skal løses komplekse plejeopgaver.

LÆS OGSÅ: DE og Selveje Danmark: Ældretopmødet skal bane vejen for et øget samarbejde med private

Derfor har ældreplejen brug for medarbejdere med viden om kompleks sygepleje, det medicinske og geriatriske speciale, et helhedssyn på patientens situation og indgående kendskab til sundhedsvæsenets organisering. Det lader sig ikke gøre uden kompetent sygeplejefaglighed. 

Ældreplejen har også brug for stærk faglig ledelse, der kan tage ansvar for, at plejen udføres med tilstrækkelige sygeplejefaglige kompetencer, og hvor lederens kompetencer afspejler behovene i ældreindsatsen. Gør de det, vil medarbejdere opleve ledelsen som faglig kompetent og nærværende, og det giver tryghed i opgavens udførelse for borgerne og medarbejderne.

Ældreplejen har også brug for stærk faglig ledelse, der kan tage ansvar for, at plejen udføres med tilstrækkelige sygeplejefaglige kompetencer.

Dorthe Boe Danbjørg
Næstformand, DSR

Ældre skal ikke møde nye ansigter hver dag

Et centralt udviklingsspor er små, selvstyrende teams. Vi ved, at mange ældre er kede af, at det hele tiden er skiftende medarbejdere, der kommer i deres hjem. Forståeligt nok. Formålet med teamstrukturen er netop at gøre borgeren tryg i mødet med kommunens forskellige medarbejdere ved blandt andet at sikre, at borgeren møder det samme team af medarbejdere.

Her er vi også nødt til at forholde os til, hvordan faglig ledelse integreres i praksis, som Vives nylige evaluering blandt andet peger på.

Den kommunale hjemmesygepleje bør være tæt integreret med hjemmeplejen i de nye teams og på plejecentre, så sygeplejersker bruger deres faglige kompetencer i samarbejde og sammenhæng med andre faggrupper omkring borgeren.

I Dansk Sygeplejeråd er vi klar til at byde ind med nye løsninger, og vi ser frem til at bidrage til fremtidens ældrepleje.