Debat

Danske Ældreråd før topmøde: Servicelovens formål skal gentænkes og bøjes i neonlys

Lokale løsninger kan ikke løse ældreplejens udfordringer alene, og derfor skal servicelovens formålsbestemmelse gentænkes. Det skal blandt andet give kommunerne klare lovgivningsmæssige rammer for, hvordan de fører tilsyn med området, skriver formand Inger Møller Nielsen. 

Alle plejehjem skal være et forum, hvor repræsentanter for beboere og pårørende, medarbejdere og ledelse samt lokale ressourcepersoner kan mødes og drøfte alt fra daglig drift til kvalitetsudvikling, skriver Inger Møller Nielsen.
Alle plejehjem skal være et forum, hvor repræsentanter for beboere og pårørende, medarbejdere og ledelse samt lokale ressourcepersoner kan mødes og drøfte alt fra daglig drift til kvalitetsudvikling, skriver Inger Møller Nielsen.Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Inger Møller Nielsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Danske Ældreråd finder det meget positivt, at der med Ældretopmødet er taget initiativ til en omfattende genopretning af ældreplejen.

Vi er helt enige i, at vi ikke kan blive ved med at gøre det samme, hvis der skal sættes en ny retning. Og enige i, at det er vigtigt, at vi skal have afprøvet nye løsninger, inden gennemgribende forandringer rulles bredere ud.

Temadebat

Som optakt til Ældretopmødet 2.0 kaster Altinget Ældre bolden op til centrale aktører, eksperter og politikere, der i en ny temadebat vil give deres bud på hvilke udfordringer og løsninger, der bør prioriteres på topmødets dagsorden.

Panelet består af:

  • Astrid Krag (S), social- og ældreminister
  • Bjarne Hastrup, administrerende direktør i Ældre Sagen
  • Torben K. Hollmann, sektorformand i FOA
  • Jette Skive (DF), formand for KL's Sundheds- og Ældreudvalg
  • Inge Kristensen, formand for Dansk Selskab for Patientsikkerhed
  • Lisbeth Nørgaard, formand for Danske SOSU-skoler
  • Jakob Bigum Lundberg, landsformand for Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD)
  • Inger Møller Nielsen, formand for Danske Ældreråd
  • Gunhild Waldemar, leder af Nationalt Videnscenter for Demens
  • René Nord Hansen, politisk chefkonsulent i KA Pleje

Hvis du ønsker at bidrage til debatten, skal du kontakte debatredaktør Martin Mauricio på [email protected].

Men lokale forsøg gør det ikke alene. Der er brug for, at vi begynder at høste de lavthængende frugter nu – og ikke først om flere år.

Kommuner dropper klippekortet
Først og fremmest bør klippekortet skrives ind i serviceloven. Det springer i øjnene, at der er kommuner som i stor stil dropper den klippekortsordning, der giver plejehjemsbeboere og nogle af de svageste modtagere af hjemmehjælp mulighed for at få en halv times hjælp om ugen til aktiviteter efter eget valg, alt imens der i forbindelse med ældretopmødet bliver talt meget om større selvbestemmelse og værdighed i ældreplejen.

Ifølge en opgørelse som KL lavede denne sommer, drejer det sig om hver femte kommune. Nogenlunde det samme viste en tilsvarende opgørelse, som KL lavede for et år siden. Der er med andre ord ikke sket den positive udvikling, som mange havde håbet på. Det, mener Danske Ældreråd, understreger behovet for, at man skriver klippekortsordningen ind i serviceloven, så det bliver obligatorisk for kommunerne at tilbyde ordningen.

I det hele taget bør man i forbindelse med genopretningen af ældreplejen også se på, om man kan forbedre de lovgivningsmæssige rammer, så de i højere grad understøtter en kulturændring i ældreplejen. En kulturændring, der reelt sætter borgeren i centrum.

Forandringer skal selvfølgelig helst komme nedefra, men lovgivningen er et vigtig redskab i forhold til at sætte en retning. Den mulighed bør i højere grad udnyttes.

Hvis vi reelt ønsker at sætte borgerne i centrum for hjælpen, så skal det også afspejles i den måde, der føres tilsyn på i alle kommuner.

Inger Møller Nielsen
Formand, Danske Ældreråd

Serviceloven skal bøjes i neon
Servicelovens formålsbestemmelse, som er den lovgivningsmæssige ramme for den pleje, vi tilbyder svækkede ældre, bør gentænkes. Det bør fremgå med neonskrift, at formålet med plejen også er at understøtte borgerens selvbestemmelse og at sikre tryghed og omsorg.

Tilsynsområdet trænger også til en revision. For hvis vi reelt ønsker at sætte borgerne i centrum for hjælpen, så skal det også afspejles i den måde, der føres tilsyn på i alle kommuner. Her er det en udfordring, at kommunerne er forpligtet til at føre tilsyn, men at der ikke stilles krav til indholdet i tilsynet, og hvordan der skal følges op.

Nogle kommuner laver en generel brugertilfredshedsundersøgelse hvert fjerde år og fokuserer kun på, om borgerne får de ydelser, de er visiteret til.

Andre kommuner er langt mere ambitiøse. De laver observationer af interaktion mellem borger og medarbejder, så det er muligt at se, om selvbestemmelse understøttes i tone, adfærd og kultur på stedet. De foretager interviews med borgere om deres oplevelse af hjælpen, og der er hele tiden fokus på, hvordan der følges op på tilsynene.

Det er den sidste tilsynsmodel, der skal udbredes i alle kommuner. Her er der brug for nogle klare lovgivningsmæssige rammer, som kommunerne kan støtte sig til og efterleve.

LÆS OGSÅ: SOSU-skoler: Der er brug for en faglig revolution, hvis ældreplejens udfordringer skal løses

Vores opfordring er, at der nu og her også tages fat om de mere lavthængende frugter.

Inger Møller Nielsen
Formand, Danske Ældreråd

Plejehjemsforum skal inddrage pårørende
Endelig er der pårørendesamarbejdet. Danske Ældreråd mener også på det område, at lovgivningen skal sende et klart signal. Inddragelse af pårørende er nødvendig.

Det gælder på det individuelle plan, hvor en systematisk inddragelse af en ægtefælles eller en datters observationer og erfaringer kan være meget centrale i forhold til at sikre den bedst mulige pleje for den ældre. Det gælder også på et mere overordnet plan, hvor plejehjemmene med fordel kan åbnes mere op over for pårørende og lokalsamfund.

Vi mener, at der på alle plejehjem skal være et forum, hvor repræsentanter for beboere og pårørende, medarbejdere og ledelse samt lokale ressourcepersoner med viden om ældreområdet kan mødes og drøfte alt fra daglig drift og økonomi til kvalitetsudvikling. Danske Ældreråd hilser de forsøg med plejehjemsbestyrelser, som nogle kommuner har iværksat, meget velkommen.

Danske Ældreråd anerkender, at genopretningen af ældreplejen er et langt, sejt træk, og at visse elementer, heriblandt en ny styringsmodel og en løsning af problemerne med at rekruttere personale, tager tid. Men vores opfordring er, at der nu og her også tages fat om de mere lavthængende frugter.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00