Mange ældre skifter til private, når de har prøvet kommunens hjemmehjælp

FRIT VALG: Mere end hver tredje ældre vælger privat hjemmehjælp. Mange fravælger kommunen over tid, viser ny analyse. Regeringen forholder sig dog skeptisk til de private leverandører.

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Søren Elkrog Friis

Flere ældre skifter over tid den kommunale hjemmehjælp ud med et privat alternativ. Det konkluderer Dansk Industri på baggrund af en ny analyse.

Fakta
Frit valg
  • Det frie valg i ældreplejen blev indført i 2003 af VK-regeringen og DF. Socialdemokratiet stemte også for.
  • Hensigten er at give ældre mere indflydelse på hjemmehjælpen ved at indføre frit valg af leverandør af hjemmepleje og at styrke kvaliteten af hjemmeplejen ved at indføre en adgang for konkurrerende privat virksomhed til at levere hjælpen.
  • Sigtet med loven var desuden at indskærpe kommunernes ansvar over for de borgere, der benytter sig af hjemmeplejen, og at styrke de ældres retssikkerhed ved aflysning.

Når de ældre første gang visiteres til hjemmehjælp, vælger omkring 20 procent en privat leverandør. Men ser man på den samlede andel af borgere, som modtager privat hjemmehjælp, ligger tallet i 2018 på næsten 36 procent.

"Vi kan med glæde konstatere, at mange ældre bruger deres frie valg til at vælge privat hjemmehjælp, og at mange også vælger de private til over tid," siger branchedirektør for DI Service, Jakob Scharff.

Foghs frie valg under angreb
Siden 2003 har ældre visiteret til hjemmehjælp frit kunne vælge mellem en kommunal eller privat udbyder.

Det er jo en katastrofe, hvis man vil forringe ældres muligheder for at vælge frit. Mette Frederiksens åbningstale bør give anledning til dybe, dybe panderynker hos alle os, som sådan set er glade for det frie valg.

Jane Heitmann
Ældreordfører, Venstre

I 2010 benyttede 31,4 procent sig af muligheden for at vælge privat hjemmehjælp, så frem til 2018 er der tale om en lille stigning på 4,2 procent, viser DI-analysen, som er baseret på tal fra Danmarks Statistik.

Men selvom privat hjemmehjælp er populært, lever det politisk set en usikker tilværelse.

Senest har Mette Frederiksen (S) kraftigt insinueret, at det frie valg bærer en del af ansvaret for det bureaukrati i hjemmeplejen, som regeringen har en erklæret ambition om at komme til livs.

"Spørgsmålet er, om en del af minuttyranniet i ældreplejen er opstået på grund af inddragelse af private aktører og frit valg," sagde statsministeren i sin åbningstale i oktober.

Den bemærkning har skabt bekymring blandt de private udbydere af hjemmehjælp.

"Det frie valg på ældreområdet er udfordret på en række fronter. Mange private er blevet bekymrede for, hvad der ligger i den udmelding. Derfor er det vigtigt for os at slå fast, at der er rigtig mange danskere, som ser det som en helt grundlæggende værdi, at de selv har muligheden for at bestemme, hvem der skal ind over deres dørtærskel og hjælpe med for eksempel intime plejeopgaver," siger Jakob Scharff.

Venstre: Konkurrence gør alle skarpere
Også i Venstre giver statsministerens bemærkning anledning til bekymring.

"Det er jo en katastrofe, hvis man vil forringe ældres muligheder for at vælge frit. Mette Frederiksens åbningstale bør give anledning til dybe, dybe panderynker hos alle os, som sådan set er glade for det frie valg. Men også hos de ældre selv," siger ældreordfører Jane Heitmann.

DI-analysen bør være et vink med en vognstang til kommuner, hvor det halter med den offentlige hjemmehjælp, mener Jane Heitmann.

"Konkurrence er et kæmpe gode, fordi det gør os alle sammen skarpere på at levere den vare, som vores ældre borgere efterspørger," siger hun.

SF kræver opgør med udbudsregler
I SF forholder man sig mere skeptisk til det frie valg. Ældreordfører Kirsten Normann Andersen mener, at det er på tide at tage et opgør med udbudskravene på ældreområdet, fordi det øger bureaukratiet, hæmmer fleksibiliteten og i sidste ende medfører ringere ældrevelfærd.

"Jeg ved godt, at både Dansk Industri og Dansk Erhverv er meget optaget af at have det her marked. Men der er rigtig, rigtig mange penge bundet i den styringsmodel, der organiserer det frie valg. De penge ville jeg gerne frigøre og bruge til flere hjælpertimer," siger hun.

Læs også

De private firmaer og hjælpere gør et glimrende stykke arbejde, mener Kirsten Normann Andersen. Problemet er, at langt de fleste firmaer kun tilbyder praktisk hjemmehjælp – og ikke hjemmepleje.

"Ved at prøve at sammentænke den praktiske hjælp og den personlige hjælp får man mere fleksibilitet indbygget i den hjælp, du kan tilbyde den ældre. Men jo mere du udskiller den praktiske hjælp, jo mere pressede bliver de på plejedelen," siger hun.

Tillid skaber trivsel og tilfredshed
Ifølge Ældre Sagen kalder DA-analysen på en nærmere undersøgelse af, hvad der skaber vandringen fra kommunale til private tilbud over tid.

"Min hypotese er, at den gennemsnitlige private leverandør er bedre til at sikre, at det er nogenlunde det samme personale, der kommer," siger vicedirektør Michael Teit Nielsen.

Han understreger, at Ældre Sagen ikke har nogen holdning til, om hjemmehjælp leveres af private eller offentlige.

"Men vi ved, at jo mere tillid og beslutningskraft, der overlades til den, der yder hjælpen, og den, der modtager hjælpen, jo større trivsel og tilfredshed," siger Michael Teit Nielsen.

Danske Ældreråd advarer mod at gøre private leverandører af hjemmehjælp til syndebuk for frustrationer over bureaukrati og minuttyranni i hjemmeplejen.

"Det er klart, at det giver nogen turbulens i markedet, når kommunerne sparer på ældreplejen. Så det er ikke private, der skal stå for skud, men regeringen og kommunerne selv, der skal sørge for at hæve serviceniveauet, så man ikke vælger den private leverandør," siger formand Mogens Rasmussen.

Kommuner glemmer at informere om frit valg
I 2017 viste en undersøgelse fra Sundheds- og Ældreministeriet, at fire af ti ældre, som var visiteret til hjemmehjælp, ikke kendte til det frie valg.

DI mener, at man skal gøre mere for at informere de ældre om deres muligheder.

"De fleste virksomheder kan nok skrive under på, at det ikke er alle steder, man tager imod det frie valg med kyshånd. Og man kunne da godt i nogle tilfælde få den mistanke, at man ikke har så meget lyst til at fortælle om det her, fordi der så er en risiko for, at borgeren fravælger kommunerne og tilvælger den private leverandør," siger Jakob Scharff.

Venstre finder det mangelfulde informationsniveau stærkt kritisabelt.

"Det er ikke godt nok. Det er da en kæmpe udfordring, at man ude i kommunerne ikke informerer vores ældre borgere loyalt om, at de faktisk har mulighed for at vælge noget andet end det, kommunen selv tilbyder," siger Jane Heitmann.

Heunicke: Dårlig økonomi må ikke underminere kvalitet
Sundheds-og Ældreminister Magnus Heunicke (S) har ikke haft mulighed for at stille op til interview med Altinget, men skriver i et mailsvar, at han noterer sig analysen fra DI.

"Men det er holdbarheden af vores velfærdssamfund, der optager regeringen. At de, der har behov for hjælp, når de ikke kan klare sig selv, kan være trygge og have et værdigt ældreliv. Og at kvaliteten af den pleje og hjælp, vores ældre får, ikke bliver undermineret af dårlig økonomi og overbureaukratiske krav. Dét er det vigtige – ikke hvor den, der støvsuger og yder pleje, er ansat," skriver han.

Kommunernes Landsforening har ikke ønsket at kommentere analysen fra DI.

Flere københavnere vælger privat hjemmehjælp
Det fremgår desuden af analysen fra DI, at efterspørgslen på privat hjemmehjælp er størst i København og på Sjælland, mens den er mindre på Fyn og i Jylland. 

 

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Scharff

Branchedirektør, DI Service og Offentlig-Privat Samspil
cand.scient.adm. (RUC 2000)

Jane Heitmann

Formand, Krifa, Sclerosehospitalerne og Vælg Klogt, fhv. MF (V)
cand.mag. i dansk

0:000:00