Torben Möger: "Det er helt usandsynligt, at de kommende generationer skulle blive fattigere pensionister end de næste, der går på pension"

"Vildt overdrevet" bekymring for generationskløft
Under coronakrisen er boligmarkedet i Danmark steget med omkring ti procent, mens det mest toneangivende danske aktieindeks, C25-indekset, steg 35,6 procent i 2020.

Det har blandt andet fået Vækstfondens bestyrelsesformand, Tue Mantoni, til at problematisere, hvordan coronakrisen har cementeret og forøget den ældre generations position som langt rigere end de yngre.

"Coronakrisen har skabt en overførsel af rigdom fra den yngre til den ældre generation. Sidste år buldrede aktiemarkedet derudaf. Ejendomsmarkedet er steget, så hvis man har et hus eller sommerhus, er man blevet rigere. Hvem ejer de aktiver? Det gør de ældre," lød det fra Tue Mantoni til Altinget.

Han advarede i samme ombæring mod, at den kløft kan skabe en todeling i samfundet, fordi det typisk er de ældre generationer, der sidder på størstedelen af de værdifulde aktiver på aktie- og ejendomsmarkedet.

"Hvis du har haft en aktieportefølje, og du har et hus og et sommerhus, og du i øvrigt har haft et job, hvor du har fleksibilitet i forhold til, hvor du kunne arbejde, så ser det godt ud. Og hvis du så også har været heldig, at ingen i din familie er ramt af corona, og du også arbejder i den rigtige sektor, så har 2020 været et rigtigt godt år. Vi skal passe på, vi ikke får skabt en todeling i det danske samfund," sagde Tue Mantoni i marts.

Frygten for, at den generationskløft opstår, deler Torben Möger Pedersen ikke.

"Det er vildt overdrevet. Den præmis køber jeg ikke. I ethvert samfund er formuefordelingen sådan, at nettoformuen er størst for dem, som er imellem 65 og 75 år. Den aldersbetingede formuefordeling er mere lige i Danmark end i mange andre lande. Når der er stigninger i C25-indekset, kommer det jo alle dem, der har deres pensionsopsparing i PensionDanmark samt alle andre lønmodtagere til gode," siger han.

Men dem med større formuer får jo også tilsvarende mere?

"Det er klart, men vi har en relativt ligelig fordeling af formuerne, fordi rengøringsassistenten, chaufføren og bygningsarbejderen har en pensionsopsparing og dermed også har adgang til at nyde godt af de værdistigninger, der er sket på de finansielle markeder i det seneste årti," svarer Torben Möger Pedersen.

Intet odiøst i formuefordeling
En beregning fra den borgerlig-liberale tænketank Cepos på baggrund af tal fra Danmarks Statistisk viser, at formuen for gennemsnitsdanskeren topper imellem slutningen af arbejdslivet omkring 64-årsalderen og i de første år af pensionsalderen.

Toppunktet er 71-årsalderen, hvor den gennemsnitlige formue er på lidt under 2,7 millioner kroner.

Til sammenligning er formuen for den gennemsnitlige 30-årige dansker på 305.000 kroner. Men det er der intet odiøst i, for sådan har det altid været, mener Torben Möger Pedersen.

"Når man er ung, stifter man gæld, og når man nærmer sig pensionsalderen, får man sin gæld afviklet. Formuen topper lige før og i de første år efter pensioneringen. De generationer, der nu er i 40'erne og 50'erne, vil have en større formue, når de er i slut 60'erne og 70'erne, som er større end dem, der er i 60'erne og 70'erne nu," siger han og fortsætter:

"Vi er på vej ind i en situation, hvor almindelige danskere, når de går på pension, har en indkomst på mellem 70 og 90 procent af den indkomst, som de havde, da de var erhvervsaktive. De kan dermed videreføre den levestandard, som de havde, da de var erhvervsaktive. Det er helt nyt i danmarkshistorien".

Forventer du, den udvikling fortsætter, så de yngre generationer bare overtager de ældre generationers plads?

"De unge generationer skal glæde sig over, at den grønne omstilling vil åbne helt nye spændende erhvervs-, vækst- og jobmuligheder. Danmark er godt positioneret til at tappe ind i den udvikling, og hvis vi fastholder målet om 70 procent CO2-reduktion i 2030, er chancen for, at vi kan blive Europas grønne Silicon Valley, meget stor. Det vil skabe masser af vellønnede job til de kommende generationer," siger han.

Vi er på vej ind i en situation, hvor almindelige danskere, når de går på pension, har en indkomst på mellem 70 og 90 procent af den indkomst, som de havde, da de var erhvervsaktive. De kan dermed videreføre den levestandard, som de havde, da de var erhvervsaktive. Det er helt nyt i danmarkshistorien

Torben Möger Pedersen
Administrerende direktør for PensionDanmark

Grøn omstilling er mulighed fremfor udfordring
Det er de yngre generationer, der skal agere på et arbejdsmarked, som i de kommende årtier vil blive præget af den grønne omstilling. Torben Möger Pedersen ser dog ikke den grønne omstilling som en udfordring, men nærmere som en mulighed.

Alle generationer har oplevet omskiftelige vilkår på arbejdsmarkedet, lyder det.

Ældre generationer har nydt godt af velstanden fra den sorte økonomi, men det er de yngre generationer, der skal betale prisen for den grønne omstilling. Hvorfor er det fair?

"Det er klart kritisabelt, at man først relativt sent er begyndt at rydde op efter den sorte økonomi, men stort set alle lande har tilsluttet sig Paris-aftalen, som er meget ambitiøs. Enhver omstilling indebærer, at nogle brancher forsvinder eller mister omsætning, og andre kommer til, men det er ikke nyt," siger han.

Pensionsbossen drager paralleller til udviklingen efter Anden Verdenskrig.

"Efter Anden Verdenskrig var hovedparten af danskerne beskæftiget i landbruget, men 15 år senere arbejdede de i byerne. Hvis man krampagtigt havde holdt folk fast i et uproduktivt landbrug i 1945, havde man misset den enorme vækst- og velstandsstigning, som Danmark oplevede i efterkrigstiden," siger Torben Möger Pedersen og fortsætter:

"I dag producerer landbruget flere fødevarer end nogensinde før med en meget lav arbejdsstyrke. Det er også det, vi skal i gang med. Og de funktioner, som bliver ramt af omstillingen, skal selvfølgelig hjælpes med at blive omskolet".

Derfor mener han også, at det er helt i orden, at de personer, der i de kommende år går på pension, ikke i samme omfang skal være med til at betale regningen for oprydningen efter den sorte økonomi, som de har haft glæde af.

"De 70-årige, som går på pension i dag, kom ind på arbejdsmarkedet i 1960'erne. De har også oplevet markante forandringer i deres arbejdsliv. De har også været igennem en forrygende teknologisk forandring, og det vil vi også opleve i det næste årti," siger Torben Möger Pedersen og tilføjer:

"Men jeg forventer, at forandringstempoet i de næste 20 år vil være mere voldsomt og i et højere tempo end i de sidste 20 år. Det er kombinationen af den grønne omstilling og den massive digitalisering, der vil skabe de forandringer".

"Boligmarkedsudfordringerne er en særskilt problemstilling"
Selvom Danmarks BNP er faldet med 2,7 procent i 2020, har coronakrisen ikke haft lige så skadelige effekter som finanskrisen ifølge Torben Möger Pedersen.

"I modsætning til under finanskrisen har man reageret med massive hjælpepakker under coronakrisen, og derfor har vi kun set en beskeden stigning i arbejdsløsheden. Mange har været på lønkompensationsordninger. Man har i den grad åbnet for de offentlige kasser for at beskytte en række erhverv, men der vil altid være vindere og tabere. Men det er ikke en generel samfundsmæssig problemstilling," siger han.

Det er ikke et socialpolitisk problem, at ejerlejlighederne på Islands Brygge er dyre. Der er gode boliger at få – også i hovedstaden – men det er ikke en menneskeret at bo på Strandvejen

Torben Möger Pedersen
Administrerende direktør PensionDanmark

På ét punkt anerkender Torben Möger Pedersen dog, at udviklingen kan opdele befolkningen.

"Det er selvfølgelig en udfordring, at man kan få større eller mindre gevinster, alt efter hvornår man går ind og ud af boligmarkedet. Vi engagerer os i det ved at have et massivt program for byggeri af almindelige familieboliger – også i København. Ud over at de skal give et afkast, skal de kunne betales af almindelige familier. Boligmarkedsudfordringerne er en særskilt problemstilling," siger han og fortsætter:

"Der er en lille eksklusiv lomme, der hedder ejerlejligheder i hovedstaden. Det problem har man ikke i Holbæk og Randers. Der er stadig dele af landet, hvor boligpriserne ligger under det, de gjorde før finanskrisen. De københavnske boligpriser er også markant lavere end i Berlin, Hamburg, Oslo og Stockholm".

Hvordan skal de yngre generationer nogensinde komme ind på et ejendomsmarked, hvor priserne bare stiger og stiger?

"De unge generationer har også fordel af, at de kan gå ind på boligmarkedet med en realkreditbelåning, hvor renten er tæt på nul. Det er hovedårsagen til, at ejendomspriserne er steget så meget i det seneste årti. Havde man en kombination af høje renter og høje priser, så kunne man med rette tale om en generationsudfordring, men den unge generation har i dag adgang til bedre boliger end deres forældre og bedsteforældre," siger Torben Möger Pedersen og fortsætter:

"Det er ikke et socialpolitisk problem, at ejerlejlighederne på Islands Brygge er dyre. Der er gode boliger at få – også i hovedstaden – men det er ikke en menneskeret at bo på Strandvejen".

Han opfordrer til at huske proportionerne i debatten.

"Det afgørende er, at almindelige familier med gennemsnitlige indkomster også har adgang til kvalitetsboliger, og det er tilfældet – også i hovedstaden, for hovedstaden stopper ikke ved Rådhuspladsen," siger PensionDanmark-direktøren og tilføjer:

"Hovedstaden omfatter også Hvidovre, Rødovre, Vanløse og andre attraktive boligområder, og de bliver lettere tilgængelig med al den kollektive trafik, der bygges. Vi bygger i stor stil i Køge, og med de nye offentlige transportforbindelser tager det 20 minutter til Københavns Hovedbanegård, og der koster lejlighederne det halve af dem på Islands Brygge".

Torben Möger Pedersen bor selv i Birkerød, og selvom han som 65-årig nærmer sig pensionsalderen, understreger han, at otiummet ikke står lige for døren.

Hvornår planlægger du selv at gå på pension?

"Det har jeg ikke lagt mig fast på endnu, men det bliver ikke inden for de nærmeste år. Jeg er kun 65 år".