svarer 
Ane Halsboe-Jørgensen

Beskæftigelsesudvalget spørger beskæftigelsesministeren, Ane Halsboe-Jørgensen, om begrundelsen for den sene fremsættelse, og om lovforslaget ønskes færdigbehandlet i dette folketingsår samt hvorfor de nævnte oplysninger ikke indgår i fremsættelsestalen, henset til at lovforslaget først er fremsat den 24. april 2024

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 162, Spørgsmål 1
Det fremgår af Forretningsorden for Folketinget, § 10, stk. 3, at lovforslag normalt bør fremsættes senest den 1. april, for at de kan påregnes gennemført i det pågældende folketingsår. Det fremgår videre af Håndbog i Folketingsarbejde afsnit 1.3.1, 2.3 og 3.1, at hvis et lovforslag fremsættes efter den 1. april, bør der i fremsættelsestalen stå en begrundelse for den sene fremsættelse, og det bør oplyses, om lovforslaget ønskes gennemført i det pågældende folketingsår, Vil ministeren oplyse, hvorfor de nævnte oplysninger ikke indgår i fremsættelsestalen, henset til at lovforslaget først er fremsat den 24. april, og i svaret tillige oplyse begrundelsen for den sene fremsættelse, og om lovforslaget ønskes færdigbehandlet i dette folketingsår?

Svar fra fredag den 17. maj 2024
”Det fremgår af Forretningsorden for Folketinget, § 10, stk. 3, at lovforslag normalt bør fremsættes senest den 1. april, for at de kan påregnes gennemført i det pågældende folketingsår. Det fremgår videre af Håndbog i Folketingsarbejde afsnit 1.3.1, 2.3 og 3.1, at hvis et lovforslag fremsættes efter den 1. april, bør der i fremsættelsestalen stå en begrundelse for den sene fremsættelse, og det bør oplyses, om lovforslaget ønskes gennemført i det pågældende folketingsår, Vil ministeren oplyse, hvorfor de nævnte oplysninger ikke indgår i fremsættelsestalen, henset til at lovforslaget først er fremsat den 24. april, og i svaret tillige oplyse begrundelsen for den sene fremsættelse, og om lovforslaget ønskes færdigbehandlet i dette folketingsår?” Svar:

Det er beklageligt, at fremsættelsestalen for L 162 ikke begrundede, hvorfor lovforslaget først er fremsat efter den 1. april 2024. Det beror på en forglemmelse i lovarbejdet, og der vil fremover være et skærpet fokus på at overholde de nævnte afsnit i Håndbog i Folketingsarbejde, såfremt et lovforslag fremsættes efter den 1. april.

Jeg kan oplyse, at forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (L 162) blandt andet indeholder en opfølgning på de vedtagne lovændringer om lempeligere modregningsregler i social pension. Som jeg orienterede udvalget om i oktober 2023, forløb implementeringen ikke som forventet, og de endelige systemtilpasninger af de vedtagne lovændringer om lempeligere modregningsregler måtte udskydes et år. Konkret har det vist sig meget udfordrende at understøtte det pensionsretlige begreb ”indtægt ved personligt arbejde” digitalt.

Siden har den opfølgende udboring krævet et betydeligt tværministerielt arbejde og koordinering, der ligeledes har involveret Udbetaling Danmark. Det har medført, at lovforslaget er blevet forsinket og dermed resulteret i fremsættelse efter 1. april.

Til trods for en kompliceret implementering har det været vigtigt for mig, at alle frister for lovforslaget, herunder en høringsperiode på fire uger og tilstrækkelig inddragelse af interessenter og orienteringer til Folketinget, er blevet overholdt, for at sikre en rimelig lovproces.

Det har derfor ikke været muligt at fremsætte lovforslaget tidligere. Det er endvidere ikke muligt at flytte fremsættelsen til 2. halvår 2024. Det skyldes, at lovforslaget indebærer en væsentlig implementering i blandt andet Udbetaling Danmark.

Jeg vil bemærke, at den sene fremsættelse fremgik af april-redegørelsen for lovforslag i samlingen 2023-24. Det ønskes, at lovforslaget færdigbehandles i dette folketingsår af hensyn til, at lovforslaget skal træde i kraft pr. 1. juli 2024.

For en god ordens skyld, vil jeg også nævne, at der blev holdt en teknisk gennemgang den 20. februar 2024 for Folketingets partier, hvor forløbet for implementeringen og baggrunden for ændringerne blev gennemgået.
0:000:00