svarer 
Lea Wermelin

Miljø- og Fødevareudvalget spørger miljøministeren, Lea Wermelin, om kommentar til henvendelsen af 10/2-20 fra ISOBRO, vedrørende dansk implementering af affaldsforebyggelse

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 94, Spørgsmål 4
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 10/2-20 fra ISOBRO, vedrørende dansk implementering af affaldsforebyggelse, jf. L 94 - bilag 4?

Svar fra mandag den 17. februar 2020
Det lovtekniske valg der er truffet i forhold til formuleringen af bemyndigelsen til at udarbejde den nationale affaldsforebyggelsesplan skyldes særligt, at ministeriet vurderer, at EU-kravene til affaldsforebyggelsesplanens indhold er overgået fra at være af overordnet karakter til at være meget omfangsrigt og udførligt bekrevet. I det reviderede affaldsdirektivs artikel 9, stk. 1, er der nøje opregnet de foranstaltninger til affaldsforebyggelse, som skal træffes. I denne bestemmelse fremgår blandt andet, at Danmark skal tilskynde til genbrug af produkter og etablering af systemer, der fremmer reparations- og genbrugsaktiviteter, herunder navnlig for blandt andet tekstiler. Dette krav skal vi leve op til inden for affaldsforebyggelsesplanen.

Regeringen har fokus på forebyggelse og affald, og på at sikre, at vi kommer væk fra en brug-og-smidvæk kultur. I den forbindelse er genbrug et vigtigt værktøj. Jeg er derfor åben over for idéer og input til, hvordan vi bedst tilskynder til at øge mængden af genbrug, og jeg vil tage ISOBROs bemærkninger med i overvejelserne i den videre proces.

Jeg beklager, at ISOBRO og dens medlemmer ikke har været med på høringslisten for lovforslaget.

Ministeriet har dog haft dialog med ISOBRO, ligesom ISOBRO vil blive inddraget i forbindelse med den offentlige høring af den kommende affaldsplan.

Lea Wermelin / www.mfvm.dk
0:000:00