Debat

AE: Reformkommissionen glemmer professionsbachelorerne

Reformkommissionens rapport indeholder mange gode forslag. Men hvis vi skal sikre en høj produktivitet i Danmark, skal vi øge fokus på de korte og mellemlange videregående uddannelser, skriver Mie Dalskov Pihl. 

Der er gode takter i at forbedre kvaliteten på
universitetsuddannelser, men pengene skal bruges bredere end det, så andre
videregående uddannelser, for eksempel professionsbacheloruddannelserne, også får et løft, skriver Mie Dalskov Pihl.
Der er gode takter i at forbedre kvaliteten på universitetsuddannelser, men pengene skal bruges bredere end det, så andre videregående uddannelser, for eksempel professionsbacheloruddannelserne, også får et løft, skriver Mie Dalskov Pihl.Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Mie Dalskov Pihl
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Reformkommissionen foreslår blandt andet at omlægge en stor del af de nuværende toårige kandidatuddannelser på universiteterne til etårige kandidatuddannelser og flerårige erhvervskandidater.

Kommissionens forslag går ud på at skabe et mere fleksibelt uddannelsessystem på universiteterne med flere forskellige spor, så vi fremover uddanner mere i overensstemmelse med virksomhedernes efterspørgsel.

Flere skal uddannes, mens de arbejder i en virksomhed, og flere skal bygge ovenpå med uddannelse senere i arbejdslivet. 

Kommissionen foreslår også at omlægge SU’en på kandidatdelen til lån. I dag fungerer SU på kandidatdelen som omfordeling af skattekroner til nogle af de grupper, der set over hele livet kommer til at tjene allermest i vores samfundet.

For os at se er det vigtigt at bevare SU’en på bachelordelen, men pengene, der går til SU på kandidatdelen, kan godt bruges bedre. De skal sikre bedre kvalitet i uddannelserne.

Temadebat

Onsdag før påske fremlagde Reformkommissionen anbefalinger til, hvordan vi kan gentænke uddannelserne.

Altinget Forskning sætter spot på to dele: universiteter samt voksen- og efteruddannelser. 

På universitetsområdet er der blandt andet tale om at dele kandidatuddannelserne i to spor fremover – et forskerspor og et mere erhvervsrettet spor. Og når det kommer til efteruddannelse, foreslås det eksempelvis at fjerne brugerbetaling for at sikre ”livslang læring”.

I denne nye temadebat stiller Altinget Forskning spørgsmålene:

  • Rammer anbefalingerne rigtigt?
  • Hvilke fordele og ulemper er der ved at dele universitetsuddannelserne op i to spor?
  • Hvordan forbedrer vi mulighederne for efteruddannelse på universitetsområdet?

Se listen af debattører her.

Penge fra SU skal bruges på professionsbacheloruddannelserne

Når vi ikke er bekymrede for at omlægge SU’en på kandidatdelen, er det, fordi det ikke tyder på, at SU på kandidatdelen har afgørende betydning for den sociale mobilitet i Danmark. Dertil kommer, at en satsning på flere erhvervskandidater vil betyde, at færre skal have SU, fordi de får løn.

Reformkommissionen vil bruge midlerne fra omlægningen af kandidat-SU’en og kandidatuddannelserne til at investere i nye uddannelsesveje, bedre kvalitet af universitetsuddannelserne og til at skabe tættere kobling mellem universiteterne og arbejdsmarkedet.

Der er gode takter i at forbedre kvaliteten på universitetsuddannelser, men pengene skal bruges bredere end det, så andre videregående uddannelser også får et løft. Det gælder for eksempel professionsbacheloruddannelserne, som der er et stort behov for, at flere unge tager.

Flere skal bygge på senere i livet

En vigtig del af Reformkommissionens forslag er også, at man vil skabe bedre muligheder for at bygge ovenpå senere i arbejdslivet. I dag er de offentlige tilskud til videregående efteruddannelse mindre end til heltidsuddannelserne.

Vi kommer til at mangle personer med kort eller mellemlang videregående uddannelse

Mie Dalskov Pihl
Chefanalytiker og projektchef, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Kommissionen foreslår et opgør med den ulighed og et markant løfte af bevillingerne til videregående efter- og videreuddannelse. Samtidig skal det på sigt være gratis at deltage i videregående efter- og videreuddannelse.

Det er vigtige skridt i den rigtige retning at forbedre efter- og videreuddannelses-mulighederne på det videregående område, særligt fordi det vil gøre det mere attraktivt for personer at tage en kortere videregående uddannelse og senere bygge på. Vi kommer til at mangle personer med kort eller mellemlang videregående uddannelse.

Vigtigt at kortuddannede bliver opkvalificerede

Et andet centralt spor i anbefalingsrapporten er fokus på tiltag, der skal bane vejen for, at flere voksne med kort eller ingen uddannelse deltager i opkvalificering og kompetenceløft.

Kommissionen ligger det perspektiv, at der faktisk er mange muligheder for at tage forskellige former på uddannelse og kompetenceløft i dag, men problemet er, at mulighederne ikke gribes i tilstrækkelig grad af dem, der har størst behov.

Kommissionen foreslår blandt andet et nyt personligt, digitalt efteruddannelsesoverblik for alle voksne. Den nye digitale løsning er inspireret af det system, som PensionDanmark har i dag. En rapport fra VIVE viser, at deltagelse i voksen- og efteruddannelse er steget blandt medlemmerne af PensionDanmark, og selvfølgelig skal vi bruge nogle af de håndtag, der har vist sig at virke.

Der er mange gode takter og spændende forslag i Reformkommissions rapport. Hvis vi skal sikre en høj produktivitet i Danmark fremover, så skal vi investere i bedre kvalitet og mere fleksible veje til efteruddannelse og opkvalificering. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mie Dalskov Pihl

Særlig rådgiver for børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S)
cand.polit. (Københavns Uni. 2008)









0:000:00