Cepos: Det nye pensionsfradrag er unødigt kompliceret og alt for lavt

Af Mads Lundby Hansen
Vicedirektør, Cepos

Regeringens skattereform indebærer et nyt pensionsfradrag. Selvom den effektive beskatning af pension reduceres med den nye aftale, er der fortsat problemer med en hård de-facto-beskatning af pensioner. En HK'er og LO'er seks år før pensionsalder oplever en real afkastbeskatning på 80 procent af det marginale indskud på pension.

Det er fortsat alt for højt. Alle burde kunne se, at det ikke er en god forretning, når 80 procent af et afkast spises op af aftrapning af ydelser, pensionsafkastskat, inflation med videre. Min vurdering er, at pensionsbeskatningen fortsat er alt for høj for en LO'er og HK'er og særlig 5-10 år før pensionsalder.

Man burde bruge det tredobbelte
Det høje skatteniveau for personer tæt på pensionsalder skyldes, at det ekstra fradrag for pensionsindbetalinger ikke er stort nok. Man anvender tre milliarder kroner på ekstra pensionsfradrag. Man burde have anvendt det dobbelte. Eller det tredobbelte.

Der er masser af råderum til rådighed. Efter skatteaftalen er der 27 milliarder kroner i frit råderum. Når man ikke var i stand til at gennemføre skattelettelser, der øger arbejdsudbud og velstand, ville det være oplagt at få nedbragt den effektive beskatning af pension til maksimalt 50-60 procent, og ikke 80 procent.

Herudover burde man have lettet pensionsafkastskatten fra 15,3 til maksimalt 15,0 procent. Pensionsafkastskatten er blandt de højeste i OECD og udgjorde i en lang årrække 15,0 procent, inden Thorning af uforklarlige årsager valgte at øge pensionsskatten til 15,3 procent.

I stedet for skatteaftalen kunne man have løst samspilsproblemet med et skattefradrag på 15 procent for alle gældende for op til 50.000 kroner i indbetalinger

Mads Lundby Hansen
Vicedirektør, CEPOS

Provenutabet ville blot udgøre 300 millioner kroner ved at lette pensionsafkastsskatten til 15,0 procent. Desuden kunne man have fjernet loftet over indskud på ratepension. Provenutabet vil udgøre cirka 500 millioner kroner

Løs samspilsproblemet med et skattefradrag
Regeringens nye pensionsfradrag udgør 32 procent årligt, hvis man har mindre end 15 år til pension. Har man mere end 15 år til pension, udgør pensionsfradraget 12 procent. Af helt uforståelige grunde har regeringen valgt at give fradraget som et ligningsmæssigt fradrag.

Det betyder, at man skal gange de 32 henholdsvis 12 procent med 26 procent (kommune- og kirkeskat). Det vil sige, at fradraget er herefter cirka 8 procent henholdsvis 3 procent. Hvorfor vedtog man ikke blot et pensionsfradrag på 8 henholdsvis 3 procent?

Så slap man for alle disse uforståelige mellemregninger.  Hvis man i dag er bundskatteyder, har man et skattefradrag på 37 procent. Det vokser efter reformen til 40 procent, hvis man er bundskatteyder (og har mere end 15 år til pension).

Hvis man er topskatteyder vokser fradraget fra 52 procent i dag til 55 procent efter reformen. Det havde været mere forståeligt for skatteyderne. Denne overdrevne kompleksitet ved at lave et ligningsmæssigt fradrag er et selvstændigt argument imod reformen.

Man må undre sig over, hvorfor man laver et så unødigt kompliceret fradrag. Min vurdering er, at det er meget, meget få personer, der forstår fradraget. Det styrker ikke ligefrem tilliden til hverken politikerne, embedsmændene eller Skat.

I stedet for skatteaftalen kunne man have løst samspilsproblemet med et skattefradrag på 15 procent for alle gældende for op til 50.000 kroner i indbetalinger. Det vil sige fradraget for en bundskatteyder vil vokse fra 37 til 52 procent.

Det vil sænke den effektive pensionsskat til cirka 50 procent 6 år før pensionsalderen (mod 80 procent med VLAK's skatteaftale). Provenutabet ved forslaget er på 8½ milliarder kroner.