Debat

PenSam til K: Ikke alle lønmodtagere kan spare op til pensionen

TEMADEBAT: Nedskæringer i efterløn og dagpenge er med til at så tvivl om folkepensionens fremtid, men faktum er, at den er altafgørende for lavtlønnede danskere, skriver Torsten Fels, administrerende direktør i PenSam.

To ud af tre danskere i alderen 25-50 år forventer, at folkepensionen er afskaffet eller forringet, når de forlader arbejdsmarkedet.
To ud af tre danskere i alderen 25-50 år forventer, at folkepensionen er afskaffet eller forringet, når de forlader arbejdsmarkedet.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Torsten Fels
Administrerende direktør i PenSam

Det giver god mening, at lønmodtagere selv sparer op til egen pension.

Da arbejdsmarkedspensionerne blev indført i 1980'erne, var det startskuddet til, at langt størstedelen af lønmodtagerne i dag sparer op til egen pension og dermed selv kan være med til at finansiere deres egen alderdom.

Derfor er regeringens seneste skatteaftale også en håndsrækning til de mange lønmodtagere, der fremover vil opleve, at modregningen af tillægsydelserne er mindre, end de er i dag. Det er stort set alle debattører i Altingets debatserie om samspilsproblemet enige om. Så godt så langt.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Der, hvor kæden hopper af for mig, er Anders Johanssons (K) indlæg, hvor han spiller på den tvivl, der er om folkepensionens fremtid.

Et urealistisk scenarium
To ud af tre danskere i alderen 25-50 år forventer, at folkepensionen helt er afskaffet eller forringet, når de skal forlade arbejdsmarkedet, viste en undersøgelse i juli 2017. Den henviser Anders Johansson også til i sit indlæg.

Politikerne kan gøre det nok så attraktivt at spare op til pension – det ændrer ikke ved, at muligheden for at spare op ikke er større, end den er.

Torsten Fels
Administrerende direktør, PenSam

Set i lyset af forringelser af efterlønnen og dagpenge, ser mange måske folkepensionen som næste skridt i rækken. Det skaber naturligt nok utryghed.

Om Anders Johansson bevidst eller ubevidst spiller på den frygt i indlægget, kan jeg kun gætte om.

En fremtid helt uden folkepension vil dog have markant betydning for, hvad lavtlønnede skulle spare op til i pension selv.

I dag indbetaler en 30-årig social- og sundhedsassistent med en årsløn på 240.000 kroner i gennemsnit 30.000 kroner ind om året på pensionsopsparingen. Hun har et pensionsbidrag på 12,6 procent.

Uden folkepensionen skulle samme social- og sundhedsassistent spare 96.000 kroner op om året og have et pensionsbidrag på 40 procent. For selv det utrænede øje er det et urealistisk scenarium.

Selvfølgelig er det er vigtig at sprede budskabet om, at så mange danskere som muligt skal spare op til egen pension.

Problemet for lavtlønnede lønmodtagere er, at der ikke er det store råderum til at spare yderligere op til pension. Her kan politikerne gøre det nok så attraktivt at spare op til pension – det ændrer ikke ved, at muligheden for at spare op ikke er større, end den er.

Lyt til vismændene
Der bliver talt meget om nødvendighedens politik, men i forhold til en eventuel fremtidig debat af folkepensionen er enhver snak om at fjerne eller skære i folkepensionen ikke relevant.

Faktum er, at de økonomiske vismænd i en rapport i august påviste, at den offentlige finansiering af folkepensionen er på plads. Også om 50 år.

Derfor håber jeg ikke, at meningsmålingernes frygt fremover kan blive en politisk løftestang for også at skære i folkepensionen og tillægsydelserne. Det har den lavtlønnede social- og sundhedsassistent ganske enkelt ikke råd til.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Torsten Fels

Adm. direktør, PenSam
cand.polit.

0:000:00