Cepos: Sådan løser Hummelgaard sine selvskabte beskæftigelsesproblemer

Regeringens politik har hidtil reduceret beskæftigelsen med 10.450 personer. Det skyldes primært Arne-pensionen.

Ifølge statsminister Mette Frederiksen (S) skal nye reformer i efteråret sikre, at den samlede effekt går i nul. Det er et meget beskedent ambitionsniveau. Samtlige regeringer de seneste 30 år har øget velstand og beskæftigelsen gennem reformer. Det første, regeringen burde gøre, er derfor at hæve ambitionsniveauet.

Socialdemokratiet fremhævede i sin økonomiske plan op til valget i 2019 ”lav vækst” som en af fem udfordringer for dansk økonomi. Med god ret. Danmark er plaget af kronisk lav vækst sammenlignet med den trendvækst, som vi igennem mere end hundrede år har kunnet præstere.

Beskær SU'en og dagpenge til nyuddannede
De seneste 10-15 år har væksten været markant lavere end trendvæksten. Prognoserne spår, at gabet kun vil blive større i fremtiden, hvis vi ikke gør noget. I 2030 vil det udgøre små 30 procent - eller ”tabt” årlig velstand svarende til 137.000 kroner per borger.

Øget beskæftigelse er kun én af kilderne til øget velstand, men det er fortsat en væsentlig kilde. Der ligger veldokumenterede reformforslag, som samlet kan øge beskæftigelsen med knap 130.000 personer og BNP med cirka 130 milliarder kroner svarende 23.000 kroner per indbygger.

To af de helt oplagte reformområder er SU og dimittend-dagpengene. SU’en i Danmark er mere end dobbelt så høj som i Sverige og Finland. En SU-reform, der reducerer SU’en med 20 procent og afskaffer det sjette SU-år ville øge beskæftigelsen med 12.000 personer.

Danmark er samtidig det eneste land i verden, hvor nyuddannede kan gå direkte på dagpenge og modtage knap 14.000 kroner uden først at optjene ret til dagpenge via forudgående beskæftigelse. Det er en kraftigt medvirkende årsag til at ledigheden for dimittender er på cirka 30 procent. Venstres forslag om en reduktion i dimittend-dagpengene vil øge beskæftigelsen med 5.700 personer. 

Begynd med de spadeklare 1. generationsreformer og tilføj derefter 2. generationsreformer, når der ligger veldokumenterede forslag på bordet.

Martin Ågerup
Direktør, Cepos

Tobenet reformpolitik
1. generationsreformer som ovennævnte har veldokumenterede effekter på beskæftigelsen, som vil kunne høstes hurtigt. Anderledes forholder det sig imidlertid med store dele af dét, der betegnes som 2. generationsreformer.

Her er det uvist, hvordan gevinster kan nås, og hvor store de i givet fald ville være. Lykkes det at høste dem, vil de ofte være flere årtier om at slå igennem i væksten.

Mange årtiers forsøg på, at ”få alle med” i uddannelsessystemet har haft en meget beskeden succes. Skulle man pludselig lykkes, ville vækst-gevinsten falde om flere årtier. Man bør alligevel forsøge – også af andre grunde end ønsket om vækst. Men det illustrerer, at mange af disse ”reformer” er meget luftige og ikke kan stå alene.

Derfor skal man gå på to ben i reformpolitikken. Begynd med de spadeklare 1. generationsreformer og tilføj derefter 2. generationsreformer, når der ligger veldokumenterede forslag på bordet.

LÆS OGSÅ: To år i ministerstolen - hvad skal på Hummelgaards beskæftigelsespolitiske dagsorden de næste to år?

Når det gælder 2. generationsreformer nævnes det ofte, at flere indvandrere skal i arbejde. Desværre bliver det sjældent fulgt op med konkrete tiltag. Derfor foreslår jeg, at regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter indfører en indslusningsløn på eksempelvis 80 kroner i timen for ikke-vestlige indvandrere.

En af grundene til, at mange indvandrere har lav beskæftigelse er, at de ikke er produktive nok i forhold til mindstelønnen, og det derfor ikke er attraktivt for virksomhederne at ansætte dem.

En indslusningsløn vil give indvandrere mulighed for at nå det første trin på jobstigen. Og det kan give erfaring, så adgangen til job med højere lønninger efterfølgende bliver lettere. Det er at foretrække for både den enkelte og samfundet fremfor en mangeårig ørkenvandring på kontanthjælp.

Det har gode takter, men desværre bliver incitamentet til at tage et job forværret for forsørgere. Det er ikke acceptabelt.

Martin Ågerup
Direktør, Cepos

Kommissionforslag har gode takter
Selvom lavere beløbsgrænse for udenlandsk arbejdskraft er et populært og fint forslag, vurderer Finansministeriet imidlertid, at effekterne er så usikre og i øvrigt relativt beskedne, at de ikke vil indregne effekterne. Forslaget bør gennemføres, men det er altså ikke et forslag, man bør have høje forventninger til.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) skal samtidig beslutte, hvad han vil gøre med Ydelseskommissionens forslag til et nyt kontanthjælpssystem. Det har gode takter, og det indebærer blandt andet en mærkbar forenkling, men desværre bliver incitamentet til at tage et job forværret for forsørgere. Det er ikke acceptabelt.

Men hvis man eksempelvis fjerner det formynderiske fritidstillæg og reducerer de øvrige ydelser i forhold til kommissionens forslag, kan det ende med en god reform, der både forenkler kontanthjælpssystemet, fastholder incitamentet til at tage et job og forøger beskæftigelsen.