FH: Her er fire veje til billigere jobindsats - og to vi aldrig skal gå ned af

Af Ejner K. Holst
Næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation

Partierne bag aftalen om en ny ret til tidlig pension har sat gang i en ”nytænkning” af den kommunale beskæftigelsesindsats, der fuldt indfaset skal medføre en besparelse på 1,1 milliarder kroner om året.

Det er en stor opgave, men også en vigtig opgave. Det er nemlig sjældent en dårlig idé at tænke nye tanker. 

Hvordan tager vi så fat? Jeg har endnu ikke alle svarene, men jeg vil gerne pege på fire elementer, som jeg mener er vigtige.

Omfattende regelkompleks
For det første er det klart, at vi altid skal kigge i retning af mulighederne for at afbureaukratisere beskæftigelsesindsatsen.

Både regelkomplekset og bureaukratiet i beskæftigelsesindsatsen er notorisk omfattende. Det er svært at gøre endegyldigt op med, men vigtigt løbende at tage de nødvendige livtag.

Beskæftigelses-indsatsens er imidlertid for vigtig til et ensidigt fokus på den kortsigtede udgift.

Ejner K. Holst
Næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation

Her skal der findes en balance mellem behov for kontrol og fokusering af den kommunale beskæftigelsesindsats og mulighed for kommunal frihed til at tilrettelægge indsatsen selv. 

Når vi nytænker beskæftigelsesindsatsen, så kræver det naturligt, at vi kigger på muligheder for at forenkle og afbureaukratisere. Det er der mulighed for i indsatsen i dag, men det skal naturligvis gøres klogt, så det så vidt muligt ikke forringer indsatsen for den enkelte.

For det andet bør vi kigge på samspillet mellem a-kasser og jobcentrene.

Netop nu har vi gang i et flot og banebrydende forsøg, hvor udvalgte a-kasser i starten af ledighedsperioden har indsatsen over for visse af deres medlemmer.

Der er ikke en grund til at gøre tingene to steder - det er simpelthen ressourcespild, samtidigt med at det ikke giver mening for de arbejdsløse. Det skal der naturligvis ikke være noget af, når vi slanker indsatsen.

Sænk sygefraværet
For det tredje bør det undersøges, hvordan vi kan bruge ny teknologi klogt til at skabe en mere affektiv indsats af høj kvalitet. Hjemsendelse under covid-19-pandemien har vist os, at størstedelen af medarbejderne hurtigt og dygtigt kunne omstille sig til nye, digitale arbejdsformer. De digitale kompetencer og viljen til at finde nye veje skal vi tage med os. 

For det fjerde bør vi granske på de arbejdsvilkår, som medarbejderne arbejder under.

Det hænger naturligvis både sammen med regeljunglen, men også om arbejdsmiljøet er, som det burde være i vores a-kasser og jobcentre. Mindre sygefravær må alt andet lige være noget, som selv Finansministeriet kan regne som rede penge i kassen.

Hold fingrene fra opkvalificeringen 
I de nye tanker, der skal tænkes, er det helt naturligt, at vi også overvejer, hvad vi ikke kan og vil gå på kompromis med i indsatsen. Lad mig her advare om to tankeløse veje, der uden tvivl vil have sine fortalere, men som vi under ingen omstændigheder skal ned af:

Den første handler om blot at skære ti procent af budgetterme, lukke øjnene og håbe på godt vejr.

Det vil føre til yderligere pres på medarbejderne, længere sagsbehandlingstider og lavere kvalitet i sagsbehandlingen.

Den anden handler om afskaffelse af uddannelse og opkvalificering, der i det store, kommunale regneark udgør tunge udgiftsposter.

Beskæftigelsesindsatsens er imidlertid for vigtig til et ensidigt fokus på den kortsigtede udgift. Den aktive arbejdsmarkedspolitik er en nøglespiller i forhold til at sikre en fleksibel og velkvalificeret arbejdsstyrke.

Opkvalificering er vigtigt, når vi kigger frem mod en grøn omstilling, nye teknologiske muligheder og en virkelighed, som stiller større krav til sporskifte i løbet af arbejdslivet end tidligere.

Det tror jeg efterhånden godt, man ved på Christiansborg. Derfor er der brug for en klog og strukturel nytænkning af beskæftigelsesindsatsen.

Jeg glæder mig til at høre de gode og kreative forslag.