Debat

SF: Jobcentrene har svigtet og fungerer som pølsefabrikker

DEBAT: Tallene afslører, at jobcentrene ikke har løftet deres opgave. Pengene kan bruges bedre, og a-kasserne bør inddrages langt mere i indsatserne, skriver beskæftigelsesordfører Karsten Hønge (SF).

Vi ved, at a-kasserne gerne vil have mere ansvar, og jeg synes, at man skal inddrage dem meget mere. De har klart det bedste branchekendskab, skriver Karsten Hønge.
Vi ved, at a-kasserne gerne vil have mere ansvar, og jeg synes, at man skal inddrage dem meget mere. De har klart det bedste branchekendskab, skriver Karsten Hønge.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Karsten Hønge (SF)
Beskæftigelsesordfører

Regeringen har aftalt med Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten at lægge beskæftigelsesindsatsen om, og forhåbentlig vil andre partier også deltage.

Vi står foran en stor og spændende opgave, hvor det økonomiske resultat skal ende med besparelser i milliardklassen på jobcentrene. Jeg mener også, at det skal ende med en samlet indsats, hvor de ledige hjælpes mindst lige så godt som i dag, og uden at de kommunalt ansatte skal bære en større arbejdsbyrde.

Lyder det som at løse cirklens kvadratur? Måske, men jeg er overbevist om, at vi kan løse ligningen.

Vi skal bygge et nyt system op fra bunden med tro på den enkelte og uden hovedløst tvang. Det giver mening for alle.

Karsten Hønge
Beskæftigelsesordfører, SF

Jobcentre er pølsefabrikker 
"Arne-aftalen" finansieres blandt andet ved, at der fra 2024 spares 1,1 milliarder kroner på jobcentrene. Det indfases med 300 millioner i 2022, 750 millioner i 2013 og fra 2024 altså 1,1 milliarder.

Det fremgår af aftaleteksten, at besparelsen "skal understøttes af en nytænkning i forhold til beskæftigelsesindsatsen, så jobcentrene bruger ressourcerne der, hvor de har størst effekt og kommer flest ledige til gavn".

Besparelsen skal ses i sammenhæng med, at der i 2019 blev brugt næsten 13 milliarder kroner på den aktive beskæftigelsesindsats, som både dækker udgifter til aktiveringstilbud og driften af jobcentrene.

Aftalepartierne skal i 2021 drøfte, hvordan besparelsen konkret skal udmøntes, og der er vetoret i forhandlingerne.

Vi skal bygge et nyt system op fra bunden med tro på den enkelte og uden hovedløst tvang. Det giver mening for alle. Både for personer, som "bare mangler et job her og nu", samt for de syge og de socialt udsatte.

Væk med de nuværende jobcentre, der som pølsefabrikker producerer ensartede varer.

Læs også

A-kasser bør overtage indsatsen
Tal fra Danmarks Statistik viser, at langt de fleste ledige finder job uden hjælp fra jobcenteret eller a-kassen.

Det gør de typisk gennem jobannoncer (27 procent), netværk (27 procent) og uopfordrede ansøgninger (16 procent). Hele 92 procent af nyansatte lønmodtagere svarer, at de fandt et nyt job på egen hånd.

Omvendt svarer kun otte procent af de nyansatte – svarende til 46.000 personer af de 606.000 nyansatte i 2018 – at kommunen, a-kassen eller jobcenteret, herunder jobnet.dk, på et eller andet niveau har været involveret i at formidle kontakten mellem den ledige og den nye arbejdsgiver.

Det er dog klart, at man kan ende med at få job grundet aktivering og anden hjælp fra systemet, uden at jobcenter eller a-kasse er en direkte jobformidler.

Vi ved, at a-kasserne gerne vil have mere ansvar, og jeg synes, at man skal inddrage dem meget mere. De har klart det bedste branchekendskab, så det er oplagt at lægge hele eller en større del af indsatsen for dagpengemodtagere over til a-kasserne i samarbejde med RAR'ene, som har et godt overblik.

Syge skal ud af jobcentrene 
Er man syg, eller har man et socialt CV, der er længere end den sibirske jernbane, skal man møde hjælpende hænder i sundhedssektoren eller socialforvaltningen. Bedre sundhed forøger chancen for at gennemføre en uddannelse og i øvrigt få et godt liv. De syge skal ud af jobcentrene.

Jobperspektivet er vigtigt, men mange har behov for at starte et andet sted. Det kan være misbrugsafvænning, hjælp i forhold til psykiske lidelser, uddannelse i basale færdigheder som at lære dansk eller indsats mod ordblindhed.

Nogle gange giver det mening at starte sådanne indsatser samtidig med en jobrettet indsats, men andre gange giver det absolut ingen mening. 

Milliarder kan spares
De ansatte skal have en stærk faglig baggrund, for retssikkerhed forudsætter grundigt kendskab til loven. Men alt for mange kommunale sagsbehandlere er ikke uddannede socialrådgivere.

De dårligst drevne kommuner skal lære af de bedste. I 2018 konkluderede Vive i en rapport, at der er store muligheder for besparelser på grund af forskelle i jobcentrenes effektivitet.

Antallet af borgere på offentlige forsørgelsesydelser kan øjensynligt reduceres med 18.000-34.000 fuldtidspersoner og dermed reducere udgifterne med 10-20 procent. Det svarer til mellem 1,4 og 2,6 milliarder kroner årligt.

Dokumentation

Temadebat: Kan regelforenkling styrke jobcentrene og trodse nyt sparekrav? 

Kommunerne skal som en del af finansieringen bag aftalen om den nye ret til tidlig pension spare 1,1 milliarder kroner om året på deres indsats for at få arbejdsløse danskere i job.

Partierne bag aftalen mener ifølge aftaleteksten, at der er et ”potentiale” for besparelser i at gennemføre en regelforenkling på beskæftigelsesindsatsen.

Det skal ifølge aftalen ske gennem en ”nytænkning”, der sikrer, at ressourcerne bruges der, ”hvor de har størst effekt og kommer flest ledige til gavn”.

Men passer det, at der er besparelser at hente i et kommunalt beskæftigelsesbureaukrati?

Kan man forvente, at den annoncerede regelforenkling vil styrke beskæftigelsesindsatsen, når kommunerne samtidig skal spare så store beløb på netop det område?

Hvilke dele af det omtalte bureaukrati giver bedst mening at sløjfe? Og kan regelforenkling overhovedet sættes lig med besparelser?


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karsten Hønge

MF (SF), medlem, SF’s landsledelse og daglige ledelse, 3. næstformand, Folketingets Præsidium
tømrer (Aarhus. 1983), journalist (DMJX 2013)

0:000:00