Socialrådgivere: Milliardbesparelse på jobcentrene rammer sårbare ledige

DEBAT: Udsigten til en årlig milliardbesparelse på den aktive beskæftigelsesindsats er meget bekymrende. Regeringen bør i stedet skrotte den formalistiske spændetrøje af regler og krav, skriver Mads Bilstrup.

Et politisk flertal har besluttet, at årlige besparelser på jobcentrene skal finansiere en betydelig del af regeringens Arne-pension. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mads Bilstrup
Formand, Dansk Socialrådgiverforening

Som socialrådgiver kan jeg kun være enig med regeringen i, at der er brug for en nytænkning af beskæftigelsesområdet, og jeg hilser (endnu) en afbureaukratisering velkommen.

Men det strider imod enhver fornuft at tro, at vi kan skabe en ny og bedre - måske endda mere værdig - beskæftigelsesindsats ved at fjerne 1,1 milliarder kroner om året fra jobcentrene.

Der er en stor risiko for, at sådan en besparelse vil gå hårdt ud over de mest udsatte ledige, som ikke har gavn af at blive sendt i virksomhedspraktik, selvom det er det, der er billigst for kommunen. De udsatte ledige har brug for mange forskellige indsatser, fordi deres problemer er komplekse og handler om meget andet end ledighed.

Coronanedlukningen viser tydeligt, at vi kan hjælpe de mest udsatte ledige bedre, hvis vi skrotter nogle af de rigide regler. Men det bliver indsatsen desværre ikke billigere af.
Mads Bilstrup
Formand, Dansk Socialrådgiverforening

Det bliver en meget vanskelig opgave for partierne bag aftalen, hvis de vil undgå, at besparelsen øger uligheden i vores samfund.

Skrot den formalistiske spændetrøje
Netop de mest udsatte ledige havde vi socialrådgivere en god kontakt til, da reglerne på beskæftigelsesområdet blev suspenderet under coronanedlukningen i foråret.

Her kunne socialrådgiverne hjælpe borgerne meget bedre, fordi vi fik lov at prioritere, hvornår vi havde samtaler med hvilke borgere og om hvad.

Det betød nemlig, at borgerne oplevede at blive mødt som hele mennesker, fordi socialrådgiverne kunne løfte blikket fra den formalistiske spændetrøje af regler og krav. Som socialrådgiveren Lone beskriver:

"I stedet for at indkalde Hans til endnu en samtale ud fra en af jobcentrets skabeloner med flere siders lovgivning og trussel om sanktion, havde jeg tid til at sætte mig ned og skrive et brev til ham på helt almindeligt 'menneskesprog'. Og så ringer jeg til ham tirsdag klokken 12, og hvad tror du, der sker? Han tager telefonen. Fordi, siger han, det er første gang, at 'et rigtigt menneske' fra kommunen skriver til ham."

Coronanedlukningen viser tydeligt, at vi kan hjælpe de mest udsatte ledige bedre, hvis vi skrotter nogle af de rigide regler. Men det bliver indsatsen desværre ikke billigere af. I hvert fald ikke i første omgang.

For hvad sker der, når Hans faktisk tager telefonen? Så hopper Lone op på sin cykel og tager ud og mødes med Hans. Og hvis det, der skal til for, at Hans kan finde en vej til arbejdsmarkedet eller til den rette ydelse, er en mentor og hjælp til at håndtere sin sociale angst, så koster det altså penge.

Læs også

Flere kontanthjælpsmodtagere skal i job, så Arne kan gå på tidlig pension

Investeringer er økonomisk gevinst
Til gengæld er det, hvad jeg vil kalde en værdig sagsbehandling. Og det er jo netop, hvad beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har sat som et nyt mål for jobcentrene fra 2021.

Men hvis socialrådgiverne skal have mere tid til at tale med de ledige, og hvis der skal være penge til, at vi kan bevilge dem alle mulige former for hjælp, bliver beskæftigelsesindsatsen så ikke endnu dyrere?

Jo, det kræver i første omgang en investering. Men det betaler sig tilbage igen, ikke kun menneskeligt, men også økonomisk. Det viser i hvert fald erfaringerne fra Hjørring Kommune. Her investerede de i en treårig forsøgsperiode 119,7 millioner kroner i beskæftigelsesindsatsen, og det endte med at spare dem 208 millioner kroner på offentlig forsørgelse.

Investeringen blev brugt på at ansætte flere socialrådgivere, psykologer, sygeplejersker og ergoterapeuter, og kommunen udvidede sit indsatskatalog med kurser om for eksempel stress, depression og angst, træningsforløb, mindfulness og smertehåndtering. Socialrådgiverne fik tid til at opbygge stærke relationer og mulighed for at skræddersy helhedsorienterede forløb.

Det er den rigtige vej at gå, og socialrådgiverne stiller sig meget gerne til rådighed med deres erfaringer fra jobcentrene, hvis regeringen ønsker for alvor at nytænke beskæftigelsesområdet.

Dokumentation

Temadebat: Kan regelforenkling styrke jobcentrene og trodse nyt sparekrav?

Kommunerne skal som en del af finansieringen bag aftalen om den nye ret til tidlig pension spare 1,1 milliarder kroner om året på deres indsats for at få arbejdsløse danskere i job.

Partierne bag aftalen mener ifølge aftaleteksten, at der er et ”potentiale” for besparelser i at gennemføre en regelforenkling på beskæftigelsesindsatsen.

Det skal ifølge aftalen ske gennem en ”nytænkning”, der sikrer, at ressourcerne bruges der, ”hvor de har størst effekt og kommer flest ledige til gavn”.

Men passer det, at der er besparelser at hente i et kommunalt beskæftigelsesbureaukrati?

Kan man forvente, at den annoncerede regelforenkling vil styrke beskæftigelsesindsatsen, når kommunerne samtidig skal spare så store beløb på netop det område?

Hvilke dele af det omtalte bureaukrati giver bedst mening at sløjfe? Og kan regelforenkling overhovedet sættes lig med besparelser?

Politik har aldrig været vigtigere